Fire frivillige kvinder – Ulla, Carina, Irene og Søs – gør en forskel for børn i Solrød Kommune ved at strikke og hækle såkaldte trøstebamser til Familiehuset og Familieafdelingen.
Kilde: Solrød kommune
Bamserne bliver brugt i mødet med børn og kan være med til at skabe ro, trøst og tryghed i situationer, hvor der er særligt behov for det. Garn og fyld til bamserne er doneret til formålet.
Efterspørgslen på trøstebamserne er stor, og kurven med bamser blev hurtigt tømt, da Familiehuset for nylig var forbi for at hente et nyt læs.

Solrød Kommune opfordrer flere til at engagere sig i initiativet. Har man lyst til at strikke eller hækle en trøstebamse og dermed bidrage til arbejdet for børn i kommunen, kan man kontakte Maiken på telefon 21 20 97 74 eller via mail på afc@solrod.dk
Solrød Kommune takker de frivillige for deres indsats og engagement.
Deltag i debatten


