Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Foredrag og koncert i Jersie Sognehus

    0
    By Lotte Bøgevig on 25. april 2023 NYHEDER

    Søndagskoncert med opera-klassikere

    Elsker du Puccini, Bizet og Mascagni? Elsker du opera og de kendte klassikere? Koncert i Jersie Sognehus søndag den 7. maj kl. 16-17 er alt det og meget mere.

    Den lokale sangerinde Svafa Thorhallsdottir vil denne søndag give sin musikalske fortolkning af de helt store opera-klassikere af f.eks. Puccini, Bizet og Mascagni. Det bliver en smuk, rørende og gribende koncert – der akkompagneres af organist i Jersie Sogn, Esben Nordborg Møller.

    Svafa Thorhallsdottir er uddannet musiklærer ved Musikkonservatoriet i Reykjavik med videregående studier på kandidatniveau ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Hun optræder som sangsolist i mange sammenhænge og ved kirkekoncerter rundt omkring i landet.

    Hun har sunget i Det Nationale Operakor i Island og været solist i koncerter med Icelandic Symphony Orchestra og i opsætninger som Fynsk Forår af Carl Nielsen, Stabat Mater af Pergolesi, Messias af Händel, Petite Messe Solennelle af Rossini mm. Derudover har Svafa deltaget i flere nordiske festivaler fx Operafestivalen, Opera Days i Island, Summartonar på Færøerne, Nordic Song Festival i Sverige og Nordic Music Days på Færøerne, hvor hun sang hovedpartiet i sin egen børneopera Waves/Bølger. I juni bliver operaen opført på Klang-festivalen i København.

    Tid og sted
    Koncerten med opera-klassikerne foregår søndag den 7. maj i tidsrummet kl. 16-17 i Jersie Sognehus, Birkevænget 40, 2680 Solrød Strand. Lige ved siden af Jersie Station.

    Koncerten er gratis.

    Foredrag: Hvem var den ’private’ Johannes Møllehave?

    Johannes Møllehave var kendt vidt og bredt. Som offentlig person, som præst, forfatter og foredragsholder, men hvordan var den private Johannes?

    Det kan du høre meget mere om til foredraget den 16. maj i Jersie Sognehus. Den dag får vi besøg af foredragsholder Thulla Christina Wamberg Kronaie, der siden Johannes’ bortgang i maj 2021 har givet foredrag med en personlig vinkel på Møllehave. Det sker med afsæt i en barndom og ungdom, der bød på mange stunder med Johannes Møllehave og hans familie.

    “Min familie og familien Møllehave boede to veje fra hinanden og gik bogstavelig talt ind og ud af hinandens huse. Johannes og min far, Niels Birger Wamberg, stod hinanden uhyre nær – med alt, hvad det indebærer. Og min mor, Bodil Wamberg, var en af de få, der kunne stoppe Johannes’ strøm af vitser, ved simpelthen at sige: Ingen vittigheder, Johannes – for så går jeg!”

    Foredraget om den mere personlige side af Johannes Møllehave indeholder et væld af sjove og vanvittige anekdoter, der vil give plads til både små og eftertænksomhed.

    Foredraget er for alle, og der er gratis adgang.

    Tid og sted
    Tirsdag den 16. maj 2023 kl. 16 – 17 i Jersie Sognehus, Birkevænget 40 (ved Jersie Station).

    Kom til middag og foredrag

    Fredagstræf er hyggelig middag og fornøjelig underholdning – næste gang med foredragsholder Tove Udsholt, der fortæller historien om at undslippe nazisterne under besættelsen.

    Hver måned er der fredagstræf i Jersie Sognehus – arrangeret af en gruppe frivillige. Det er altid den sidste fredag i måneden og starter med en kort andagt, dernæst middag og siden et underholdende indslag.

    Næste fredagstræf er fredag den 26. maj.

    ”Denne fredag får vi besøg af Tove Udsholt, der som tre-årig blev gemt på et høloft i Gilleleje, så hun kunne undgå nazisterne under deres besættelse af Danmark. Hendes bedsteforældre var troende jøder, som var flygtet fra Rusland i 1897. Toves mor var ikke særligt religiøs, men en jødisk herkomst var nok for at komme i nazisternes søgelys. Det er et spændende foredrag om en mørk tid i Danmarks historie”, siger Niels Jensen, der er primus motor bag fredagstræf i Jersie Sognehus.

    Tid og sted
    Næste fredagstræf foregår den 26. maj k. 16.45 – 20.
    Det koster til 75 kr. at deltage, og billet købes på tlf. 56 14 22 88, i Jersie Sognehus eller i Solrød Strandkirke.

    Kilde: Karin Krause

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Tre sejre til Sydkysten Kickboxing ved Senshi Fight Night

    Røde Kors mangler indsamlere: Skal slå sidste års rekord

    ”Bugten 26” en censureret udstilling i Portalen

    Postkort fra Vinden

    Borgerservice er rykket tilbage på rådhuset

    Rytmik, grin og aftensmad: Nyt tilbud til småbørnsfamilier

    Rektors debut i farverigt optog

    Monstertegneworkshop på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Solrød taber terræn i kampen om virksomheder og arbejdspladser

    Falck skal drive det operative beredskab i Køge, Solrød og Stevns

    Veteraner samlet om dart, respekt og sammenhold

    Solrød Kommune sender budgetforslag i høring

    ”Når Frederik bliver konge, så stopper jeg med at arbejde”

    Beat og Brøl i Dinosaurland

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    Tag med tilbage til 90’erne

    Kan du huske for 25 år siden?

    Babyrytmik i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Bumleby Festival fortsætter succesen – nu venter årets sidste festival i Solrød

    Nye hjerner og maskiner i Havdrup: Lokale unge trækkes ud af værelserne med brætspil og cirkustricks

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    10. september 2026

    Tre sejre til Sydkysten Kickboxing ved Senshi Fight Night

    10. september 2026

    Røde Kors mangler indsamlere: Skal slå sidste års rekord

    10. september 2026

    ”Bugten 26” en censureret udstilling i Portalen

    8. september 2026

    Postkort fra Vinden

    8. september 2026

    Borgerservice er rykket tilbage på rådhuset

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.