Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    NYT fra Solrød Strandkirke

    0
    By Jimi Bøgevig on 23. august 2019 KIRKERNE

    Fordyb dig i Markusevangeliet

    Kom og vær med til at tale om tekster fra Bibelen. Under overskriften ”Bibelen og dig” fordyber vi os i udvalgte tekster fra Markusevangeliet fem onsdage i efteråret. Første gang er den 28. august, og hver gang mødes vi i Solrød Strandkirke kl. 19-20. De næste gange er 18. september, 9. og 30. oktober og 20. november.

    Præsterne Charlotte Gravesen og Carsten Mølgaard Hansen står for Bibelen

    Præsterne Carsten Mølgaard Hansen og Charlotte Gravesen vil fem onsdage i efteråret snakke om udvalgte tekster fra Markusevangeliet.

    ”Der kræves ingen forudsætninger for at være med. Du skal bare komme med din nysgerrighed og være interesseret i at finde ud af, hvad teksterne siger os som mennesker i dag”, fortæller Carsten Mølgaard Hansen.

    ”Ethvert bud på, hvordan teksterne kan forstås, er godt. Der er ingen forkerte svar her”, supplerer Charlotte Gravesen, der håber, at mange har lyst til at komme.

    Du bestemmer selv, om du vil komme en enkelt gang eller alle gange.

    Blot skal du melde dig til senest dagen før på carsten@solrodkirker.dk.

    Kirken flytter ind i centret for en dag

    Få en snak med præsterne Charlotte Gravesen og Carsten Mølgaard Hansen og hør om præst Leif Ellerbeks sorgkajakhold. Der er kaffe på kanden og hjemmebag, og børnene kan fange Faderen, Sønnen og Helligånden i en fiskedam og få en ballon uden partibogstav – men med folkekirkens logo.

    Alt det og meget mere kan du opleve lørdag den 31. august kl. 10- 14, hvor Solrød Sogns kirker deltager i Fritid i Solrød.

    Få en snak med en af præst eller et menighedsrådsmedlem og hør om alt det kirkerne tilbyder udover søndagsgudstjenester.

    Det er sjette gang, at kirkerne deltager i den årlige begivenhed, der tiltrækker mange mennesker, som vil se, hvad Solrød byder på indenfor fritids- og institutionslivet.

    ”Vi har et telt, for kirken er en lige så naturlig del af fritidslivet som dans, fotoklub og sport. Det er vigtigt, at vi viser flaget, og det er en god lejlighed til at få talt med nogle mennesker, som vi ikke møder til dagligt”, siger præst Charlotte Gravesen.

    Hun håber, at mange af Solrøds borgere har lyst til at kigge indenfor i kirkens telt og få en snak om alt mellem himmel og jord.

    Udover præsterne kan du møde medlemmer fra menighedsrådet og høre om deres arbejde. Måske får du lyst til at stille op, når der er menighedsrådsvalg næste efterår?

    Frivillige i kirken deler foldere ud om alt det, der sker i kirkerne i løbet af året. Du kan bl.a. få en folder om efterårets arrangementer, junior-, pige- og voksenkorene og Tirsdagscaféen, der samler 50-70 mennesker til sang og foredrag hver anden tirsdag.

    Så kom og besøg kirken, når den rykker ind i centret.

    Få spændende oplevelser i kirkerne

    Kom og hent en spritny folder om, hvad der sker i Solrød Strandkirke og Solrød Kirke fra nu og frem til nytår.

    Onsdag den 23. oktober kl. 19 kan du opleve Jens Andersen fortælle om Kim Larsen. Den prisbelønnede forfatter udgav bogen ”Kim Larsen. Mine unge år” kort efter nationalskjaldens død 30. september 2018. Det er den bog, Jens Andersen tager udgangspunkt i. En af kirkens organister spiller op til fællessange, så glæd dig til en festlig og minderig aften om Kim Larsen. Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.

    I Solrød Strandkirke er der familiegudstjenester i september, oktober og november, hvor temaerne er henholdsvis dåb, halloween og på vej til jul. Ved disse børnevenlige gudstjenester er der altid spisning, kreative værksteder og leg bagefter, så familier kan hygge sig sammen både i og udenfor kirkerummet.

    Kirkerne i Solrød har mange gode tilbud til dig i efteråret.

    Solrød Strandkirkes børne-, junior- og pigekor samt Solrød Strandkor synger ved flere lejligheder i løbet af efteråret. Bl.a. er der en kaffekoncert med Solrød Strandkor den 5. oktober kl. 15 og syng-dansk-aften den 7. november kl. 19 med alle kor.

    Traditionen tro holdes der i begge kirker enkle og smukke gudstjenester allehelgenssøndag den 3. november. Her bliver der tændt lys og læst navnene op på dem, der er bisat i sognet siden sidste allehelgen.

    Hele december er fyldt med koncerter og julegudstjenester, hvor Jesus’ fødsel bliver fejret.

    Du kan hente arrangementsfolderen i Solrød Strandkirke og Solrød Kirke.

    Kilde: Solrød Strandkirke

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Foredrag: Mød lokal livsglæde og stor robusthed

    Syng med om kvinder i musikkens verden

    Marts nyt fra Havdrup kirke

    Konfirmand sing along-gudstjeneste blev en stærk fællesoplevelse

    Festlig fastelavn

    Lysfest, jazz og pandekager

    Hør Brian Holm fortælle om sit begivenhedsrige liv den 25. februar kl. 19 i Solrød Strandkirke

    Februar i Havdrup kirke

    December nyt fra Havdrup Kirke

    Mandagsnærvær og morgenmeditation er en succes

    Jul i Solrød Sogn

    Decembernyt fra Havdrup Kirke

    Glædelig jul

    De ni læsninger i Solrød Strandkirke

    Skyd julen i gang i Solrød Kirke

    Byd ny præst velkommen i Solrød Strandkirke

    Nyt fra Havdrup Kirke

    Nyt fra Solrød Sogn

    Nyt fra Jersie kirke

    Nyt fra Havdrup kirke

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    11. marts 2026

    Portalens smukke galleri er rammen om en ny spændende udstilling

    10. marts 2026

    Solrød FC søger frivillige

    10. marts 2026

    Optimisme hos Venstre i Solrød efter generalforsamling

    10. marts 2026

    Familieejet bageri fra 1963 kåret som Årets Bedste Bagerkæde

    10. marts 2026

    Læserbrev “Når friværdi bliver til skatteregning langs Køge Bugt”

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.