Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Nyt fra Havdrup Kirke

    0
    By Lotte Bøgevig on 26. august 2025 KIRKERNE

    Vi takker for høstens gaver og deler ud

    Havdrup Kirke fejrer høstgudstjeneste i præstegårdshaven søndag 7. september kl. 11-14. Præst Kristine og kirkens lille ensemble medvirker. Vi serverer suppe efter gudstjenesten.

    Menigheden opfordres til at tage høstoverskud med fra haver og marker, vindueskarme og strikketøjskurve, så vi har noget at sælge til hinanden på dagens festlige høstauktion.

    Alle pengene går til årets julehjælp.

    Skovbadning – nu både hverdage og lørdage

    Alle og enhver kan lægge sig i skovbunden og tage sig tid til at kigge op i trækronerne et stykke tid og lade roen falde på sig. Men får vi det gjort? – Næppe så tit, som vi kunne have godt af, selvom vi godt ved, at det kan gøre os rolige og mindre stressede.

    Så er det noget andet med guidet skovbadning på fastlagte tider. For da bliver vi taget ved hånden og ånden, blidt og roligt, og instrueres af instruktører, der ved, hvordan man gør. Og bagefter føles det aldeles dejligt.

    Kristine Stricker Hestbech og Ida Stricker Previati Hestbech inviterer til skovbadning i præstegårdshaven både hverdage og lørdage i løbet af efteråret, så flere har mulighed for at prøve. Hverdage kl.16-18: 27. august, 23. september, 21. oktober, alternativt lørdage kl. 10-12: 13. september og 11. oktober. Tilmelding ikke nødvendig.

    Tegnetorsdage med Pernille

    Billedkunstner Pernille Mejslov fortsætter tegnefællesskabet for børn fra 9 år og voksne, der har lyst til at deltage. Børn under 9 år er velkomne fra kl. 16-16.45 i følgeskab med en voksen. Første gang torsdag den 11. september kl. 14.45-16.45. Tilmelding på havdrupkirke.dk eller på facebook.

    Pernille og organist Peter har fået en idé til samarbejde i efteråret. Det er tanken, at Peter skal besøge tegneholdet et par gange og spille musik, mens børnene tegner, som de kan lade sig inspirere af. Og hvem ved: måske viser holdet deres tegninger frem for forældre og familie engang i november til en lille fernisering.

    Nu kan børn dele deres hobby med andre

    I efteråret åbner Havdrup Kirke hobbyværksted for børn og unge fra 4. – 9. klasse hver anden mandag kl. 16-18 i sognehuset på Bistrupvang. Første gang mandag den 15. september.

    Ideen er at give større folkeskoleelever et mødested efter skoletid for samvær, inspiration og fællesskab om deres hobby. Det kan være alt fra hækling til stenmaling og diamond painting.

    Ricci Carlsson er formand for menighedsrådet og initiativtager til hobbyværkstedet, som hun driver sammen med Ann-Cecilie Niese-Petersen, som også er medlem af menighedsrådet:

    – Det er tanken, at man hver især skal tage sin hobby med og fortælle om den til de andre på holdet. På den måde kan vi både lære af hinanden og inspirere hinanden – og hygge os sammen, siger Ricci.

    Sognehuset byder hver gang på lidt at spise og drikke undervejs. Pris for efteråret er 180 kr, som betales på MobilePay ved tilmelding. Tilmelding på kirkens hjemmeside.

    Babysalmesang: det allerbedste til de allermindste

    Musikpædagog Anette Løndal Hemmingsen er tilbage med et nyt hold babysalmesang i efteråret, og hun glæder sig til at synge og danse med de små og deres forældre.

    – Babysalmesang stimulerer barnets glæde ved musik og giver et dejligt samvær mellem barn og forælder. Og så kommer vi til at lære nye sange og salmer at kende og synge dem sammen. Det er skønt at bidrage til.

    Babysalmesang begynder torsdag den 25. september kl. 10-11.30 og fortsætter hver torsdag indtil 27. november. Tilmelding på kirkens hjemmeside.

    Kilde: Havdrup Kirke

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Vil du med på kirkerejse sydpå?

    Sommergudstjenester – indenfor og udenfor

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    Nyt fra Jersie Kirke

    Nyt fra Havdrup Kirke

    Sorggruppe kan hjælpe folk videre

    Maj nyt fra Solrød sogn

    Maj nyt fra Havdrup kirke

    Kom maj du søde milde

    Sisters of Mercy fortolker Leonard Cohen

    Familiegudstjeneste med Disney-sange, Kalle Kamel og påskeæg

    Syng ind i foråret med gospel

    Det sker i Havdrup Kirke – se hvad der venter

    Vil du i kirke til påske?

    Foredrag: Mød lokal livsglæde og stor robusthed

    Syng med om kvinder i musikkens verden

    Marts nyt fra Havdrup kirke

    Konfirmand sing along-gudstjeneste blev en stærk fællesoplevelse

    Festlig fastelavn

    Lysfest, jazz og pandekager

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    6. juli 2026

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    3. juli 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    1. juli 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    1. juli 2026

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    30. juni 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.