Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Marts NYT fra Jersie og Kr. Skensved kirke

    0
    By Lotte Bøgevig on 27. februar 2023 KIRKERNE

    Dronningen, foredrag og fredagstræf

    Foråret er lige om hjørnet – og det samme er to spændende foredrag i Jersie Sognehus: om Dronningens kirketekstiler og om sognepræsten Eva Melhof og hendes liv som blind.

    I marts måned kommer der til at foregå en del aktiviteter i Jersie Sognehus. Blandt andet er der to foredrag – med vidt forskelligt tema.

    Tirsdag den 21. marts kl. 19-21 vil forfatter Anne Hedeager Krag fortælle om Dronning Margrethes kirketekstiler bl.a. smukke broderier og hendes bidrag til moderne dansk kirkekunst. Det sker med afsæt i bogen ’Dronningens Kirketekstiler’, som Anne Krag har skrevet og udgivet sammen med tekstilkunstner Vibeke Lindhart i februar 2022.

    Udover at være foredragsholder, forfatter og mag.art. i forhistorisk arkæologi er Anne Hedeager Krag medlem af Selskabet for Kirkelig Kunst.

    Foredraget er gratis og foregår i Jersie Sognehus (ved Jersie Station).

    Lys i mørket

    Næste foredrag er til fredagstræf den 31. marts kl. 16.45 – 20.30 i Jersie Sognehus. Efter en kort andagt og to-retters middag vil sognepræst Eva Melhof fra Snesere på Sydsjælland fortælle humoristisk og optimistisk om, hvordan hun i januar 2003 mistede synet og siden har levet som helt blind.

    Eva Melhof vil med sit foredrag ’Lys i mørket’ fortælle om tiden, før synet endegyldigt forsvandt, og om hvordan hun skulle lære at leve som blind. Næsten alle sanseindtryk stammer fra synet, så det er en voldsom ændring af et menneskes tilværelse, når øjnene ikke længere kan bruges.

    Ud over at være blind er Eva også benamputeret efter en togulykke i december 2004.

    Eva Melhof vil fortælle, hvordan hun klarer arbejdet som præst, og hvordan man bevarer håbet og troen trods megen modgang.

    Foredraget er en humoristisk og levende fortælling. Et vidnesbyrd om, at livet kan leves med håb og glæde – også selv om mørke skyer har dækket himlen over et menneskes tilværelse.

    En billet til fredagstræf koster 75 kr. og kan købes på tlf. 56 14 22 88, i Jersie Sognehus eller i Solrød Strandkirke.

    Tid til nærvær

    Har du brug for en pause fra dagligdagen, pligterne, opgaverne og kravene? Føler du dig overrumplet af alt, hvad der sker i verden, og oplever du usikkerhed? Så er en nærværsgruppe måske noget for dig.

    Nærværsgrupper er et trygt, roligt fællesskab, hvor du kun skal tænke på at VÆRE. Et rart fællesskab og en stund med tid, ro og nærvær til bare at være til stede i nuet.

    Det er et nyt initiativ, som ser dagens lys takket være sognepræsterne i Jersie og Kr. Skensved.

    ”Der sker rigtig mange ting i verden – og hos os selv. Og indimellem kan det være rart med en pause fra det hele. En stund, hvor man bare mærker, at man er til stede i et åndehul. Vores nærværsgrupper vil fokusere på at være sammen på en rolig måde, hvor blot det at VÆRE er det vigtigste”, siger Hanne E. Schmidt og Adrian Hove-Kreutzfeldt, sognepræster i Jersie og Kr. Skensved.

    Den første nærværsgruppe starter i marts, og her er der planlagt et forløb bestående af nærværssamtaler over i alt otte gange. Deltagerne samles i grupper på 8-12 personer.

    Forløbet varetages af Berit Weise, der igennem mere end 25 år har arbejdet med at udvikle og uddanne voksne mennesker. Hun er kendt for at skabe tillidsfulde rammer og et trygt læringsrum.

    Tid og sted

    • Første gang er den 9. marts kl. 14-15.30 – og forløbet strækker sig over otte torsdage i samme tidsrum.
    • Nærværsgruppen foregår i Jersie Sognehus, Birkevænget 40 – ved Jersie Station.
    • Det er gratis at deltage, men husk tilmelding på tlf. 24 40 98 86 eller kirketjener.jersie.sognehus@gmail.com.

    Kilde: Jersie – Kr. Skensved Kirke

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Vil du med på kirkerejse sydpå?

    Sommergudstjenester – indenfor og udenfor

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    Nyt fra Jersie Kirke

    Nyt fra Havdrup Kirke

    Sorggruppe kan hjælpe folk videre

    Maj nyt fra Solrød sogn

    Maj nyt fra Havdrup kirke

    Kom maj du søde milde

    Sisters of Mercy fortolker Leonard Cohen

    Familiegudstjeneste med Disney-sange, Kalle Kamel og påskeæg

    Syng ind i foråret med gospel

    Det sker i Havdrup Kirke – se hvad der venter

    Vil du i kirke til påske?

    Foredrag: Mød lokal livsglæde og stor robusthed

    Syng med om kvinder i musikkens verden

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.