Den 11. juli blev en helt anderledes dag, end jeg havde forstillet mig, da jeg tog afsted med cykelholdet 60+ i Solrød. Vi havde kørt en dejlig tur omkring 30 km., men min tur sluttede brat, idet jeg desværre efter opbremsning, faldt af cyklen og brækkede min hofte på Københavnsvej.
Jeg ønsker her at rette en tak til de mange mennesker, der hjalp mig undervejs, men det er også med en opfordring til at passe på sig selv, når man er ældre! Det er ikke givet, at man kommer let igennem et sygdomsforløb i dagens Danmark. En opfordring skal lyde herfra: Hold dig i god form HELE livet og sørg for at være stædig!
Dernæst skal der lyde en varm tak til sygeplejersken og senere den kvindelige læge, der tilfældigt kom forbi ulykkestedet. I hjalp mig indtil de fantastiske reddere tog over. Jeg skreg af smerte, i stabiliserede og kørte mig til skadestuen i Køge.
Tak til alle i modtagelsen på Køge Sygehus. Jeg kunne ikke røre mig en millimeter for smerter. I løber rundt, trøster, kører afsted til røntgen. I røntgen skreg jeg af smerte, I fik mig tilbage og fik mig stabiliseret. Hurtigt sendt I mig tilbage til røntgen igen, for at konstatere, hvor slemt mit hoftebrud var.
Desværre kunne I ikke operere mig den samme dag. Men tak fordi I fik lagt rygmarvsbedøvelse på mig inden I gik hjem, i rolige omgivelser. Jeg husker selvfølgelig ikke ret meget, idet jeg havde fået, masse smertestillende.
En stor tak til operationsholdet kl. 8.00 tirsdag 12.07.22. I kom alle og sagde godmorgen, så husker jeg ikke mere.
Jeg havde selv ønsket fuld bedøvelse. Jeg var først med efter opvågning. Her erfarede jeg, I havde kæmpet godt med mig.
Tak til alle på dagholdet i tiden til min udskrivning 15.07.22, I løber stærkt, kan ikke nå mere. Jeg fik den hjælp, jeg havde brug for. Aftenvagten var måske lidt mere tvivlsom, men I er jo nok også underbemandet. Jeg har bare altid ment, man kommer længst med venlighed, også når jeg prøvede at ringe for min medpatient, der selv var helt afkræftet og i stærke smerter.
I gør, hvad I kan på Køge Sygehuset med de midler, I har, men hvor er medmenneskeligheden og ansvar for patienternes sikkerhed! Det er vel en menneskeret at få hjælp og ikke dø af sult eller smerte på et sygehus i Danmark?!. Jeg er rystet over det jeg selv har oplevet og overfor de medpatienter, som jeg har mødt under mit sygeophold på Køge Sygehus.
Tak til alle, som har hjulpet mig og til Alle Jer andre:
Pas på jer selv! Hold Jer i god form, både fysisk og mentalt HELE livet. Jeg føler mig heldig, fordi jeg har forsøgt at holde mig selv i god form. Hvis ikke var jeg ikke der, hvor jeg er i dag. Der er lang genoptræning i vente, men jeg kommer tilbage.
Mange hilsner Connie Christiansen