Torsdag d. 18. november kl. 10-11 er der dejlig yoga for mor og baby på programmet i Barselscafeen i Solrød Bibliotek og Kulturhus.
Yoga-instruktør Jeanett Træde fra Havdrup Gymnastikforening guider alle igennem en skøn omgang varmende, legende og styrkende yoga. Her arbejdes med at gøre kroppen stærk og smidig og kærligt opbygge den efter graviditeten. Her er der plads til at blive afbrudt af baby og måske kan baby være med i nogle øvelser.
Øvelserne er en smagsprøve på indholdet fra efterfødselsholdet Stram op. Havdrup Gymnastikforening udbyder nyt hold fra januar 2022.
Medbring egen yogamåtte, tæppe og vand.
Billetter til barselscafeen koster 50,- og købes på www.solbib.dk
Barselscafeen er Solrød Bibliotek og Kulturhus’ tilbud til nybagte forældre. Her byder vi på hyggelige aktiviteter og interessante foredrag for forældre med babyer.
Her er der plads til at møde andre forældre og få ny inspiration med hjem. Spædbørn og tumlinger er meget velkomne i barselscaféen, og der vil være plads til både at amme, lege, trøste og skifte ble.
Børnebibliotekaren står desuden altid klar med ideer og gode råd til tidlig sprogtilegnelse for de allermindste.
Kilde: Solrød Bibliotek og Kulturhus