Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød

    5000 familier i undersøgelse om teenageres brug af elektroniske spil

    0
    By Lotte Bøgevig on 6. oktober 2015 NYHEDER

    En stor del af alle danske drenge og piger i 13-16 års alderen tilbringer op til fire timer om dagen ved en computer iPad eller smartphone, og meget af tiden går med elektroniske spil, men vi ved meget lidt om, hvordan det påvirker børnenes udvikling og sociale liv at så stor en del af fritiden foregår i spillenes virtuelle verden. Forsker på Københavns Universitet søger nu 5.000 danske familier til at deltage i en stor undersøgelse af, hvad de mange timers spil gør ved børnene.

    Minecraft, SimCity, Counterstike, Candy Crush og andre elektroniske spil fylder meget i danske børns hverdag. Både drenge og piger spiller på livet løs, og mens nogle undersøgelser fremhæver spillene for deres evne til at lære børnene positive færdigheder som innovation, problemløsning og samarbejde, viser andre undersøgelser, at andre børn får problemer som isolation, aggression og dårlig indlæring, når de tilbringer mange timer i spilleland.

     

    -Vi ved, at sociale spil kan øge spillernes evner til at samarbejde, og at voldelige spil kan gøre nogle spillere mere aggressive. Men vi mangler at vide, hvorfor spillene virker så forskelligt på de unge. Det er ikke nok kun at se på, om børn for eksempel spiller voldelige spil eller ej. Der er forhold i deres off-line liv, som har stor betydning her, og som vi gerne vil vide mere om, forklarer Ph.D ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, Patrick Bender, som forsker i børn og unges sociale udvikling.

     

    Det forskerne nu vil undersøge er, hvilke faktorer, der har betydning for, om de unge oplever negative eller positive konsekvenser i forbindelse med elektroniske spil. De vil se på børnenes tidsforbrug, type af spil, den sociale kontekst omkring spil og deres motivation for at spille. Forskerne vil også undersøge, hvordan den unge opfatter sig selv på, hans eller hendes daglige liv og om forholdet til familien, skolen og vennerne.

     

    -Det vi leder efter er de ”beskyttelses-faktorer”, som gør, at nogle børn kan spille endog meget voldelige spil, uden det har nogen negativ effekt for deres liv i øvrigt, og de risikofaktorer, som gør at spillene for andre børn kan blive en negativ spiral, hvor aggressionerne fra spillet tages med ud i virkeligheden og giver problemer, siger Patrick Bender.

     

    5000 deltagere søges

    Youth Gaming Project, som forskningsprojektet hedder, vil også kaste lys over et andet område, nemlig spørgsmålet om, hvor meget tid danske drenge og piger egentlig bruger på elektroniske spil. En undersøgelse fra et universitet i Minnesota har tidligere peget på, at amerikanske børn i snit spiller knap to timer om dagen og at knap en sjettedel af drengene i undersøgelsen kunne betegnes som ”sygeligt afhængige” af at spille, hvilket blandt andet gjorde dem irritable og uvillige til at passe deres skolearbejde og huslige pligter.

     

    For at få mere viden om danske børn og unges spil-forbrug søger Patrick Bender nu 5000 familier, som vil svare på projektetes online-undersøgelse med spørgsmål om, hvor meget barnet spiller, hvilke spil, de spiller og om de for eksempel hjælper andre i de spil, som de deltager i, ligesom der også vil være spørgsmål om børnenes liv væk fra skærmen.

     

    Hverken børn eller voksne kan dog se hinandens besvarelser, og både børn med et stort forbrug af elektroniske spil, og de, der spiller meget lidt eller slet ikke spiller, er vigtige for forskningen, understreger Patrick Bender.

     

    -Vi er ikke kun ude efter dem, der spiller meget. Det er ligeså vigtigt at have de drenge og piger med, som ikke bruger meget tid på spil, for på den måde får vi nuancerne med. Om to år forventer vi at have en større forståelse af, hvordan spillene påvirker børnenes liv – både de voldelige og de sociale spil, og at vi har meget mere viden om, hvad vi som forældre og samfund skal være opmærksomme på i børnenes liv med elektroniske spil, samt hvad man kan gøre i de tilfælde, hvor elektroniske spil fører til negative konsekvenser, fortæller Patrick Bender.

     

    Fakta om Youth Gaming Project

    – hidtil største undersøgelse af børn og unges spillevaner

    – 5000 danske familier forventes at deltage

    – forældre melder deres børn til undersøgelsen og både børn og forældre besvarer tre gange uafhængigt af hinanden spørgeskema om børnenes forbrug af spil og trivsel i øvrigt

    – undersøgelsen starter i oktober 2015

    – der udloddes biografbilletter og iPads blandt deltagerne i undersøgelsen

    – projektet er støttet af Det Frie Forskningsråd for Kultur og Kommunikation

     

    Man kan deltage i undersøgelsen her: http://www.psy.ku.dk/Forskning/post.doc._projekter/youth-gaming-project/ og følge projektet på https://www.facebook.com/youthgamingproject

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Middelalderens kirkelige ritualer

    Røveri i MENY Solrød udviklede sig voldeligt – butikstyv skubbede detektiv omkuld

    Elprisen når sit højeste niveau i 2026 for borgerne i Solrød Kommune

    Borgerservice rykker midlertidigt til biblioteket

    Bliv en del af ‘Danmarks Dagsommerfugle’

    Nydiagnosticeret Camilla inviterer Solrød til middag for en verden uden sclerose

    Konfirmand sing along-gudstjeneste blev en stærk fællesoplevelse

    ”Thomas Breinholt – kan man tænke sig rask?

    Medlemmer strømmer til: Hemingway Club har brug for tredje klub

    Debatindlæg: Når ytringsfrihed bliver en undskyldning for manglende respekt

    Frivillige strikker trøstebamser til børn i Solrød Kommune

    Natureventyr i Solrød

    Vild flugt på motorvejen

    Kronik af Borgmester Emil Blücher

    Festlig fastelavn

    Lysfest, jazz og pandekager

    Hør Brian Holm fortælle om sit begivenhedsrige liv den 25. februar kl. 19 i Solrød Strandkirke

    Nyt liv til Solrød Rådhus: Åbent for borgerne efter lukketid

    Charlotte Normann: Bolighandel kræver, at man gør sig umage

    Februar i Havdrup kirke

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    18. februar 2026

    Middelalderens kirkelige ritualer

    18. februar 2026

    Røveri i MENY Solrød udviklede sig voldeligt – butikstyv skubbede detektiv omkuld

    17. februar 2026

    Elprisen når sit højeste niveau i 2026 for borgerne i Solrød Kommune

    13. februar 2026

    Borgerservice rykker midlertidigt til biblioteket

    12. februar 2026

    Bliv en del af ‘Danmarks Dagsommerfugle’

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Socialdemokratiets vision for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.