Fastelavnssøndag – den 27. februar kl. 11.00 – holder Solrød Strandkirke familiegudstjeneste, hvor børnene er klædt ud og slår katten af tønden. Fastelavnsgudstjenesten er noget ganske særligt, for der bliver kirken fyldt med Paw Patrol- og Pokémonfigurer, pirater og prinsesser. Det er en festlig gudstjeneste, som byder på gode sange og historier. Dem fortæller præst Mona Møberg Larsen og kirke- og kulturmedarbejder Stine A. W. Junge. Efter gudstjenesten bliver børnene delt op i aldersgrupper. De 0-5-årige skal slå katten af posen inde i kirken, mens alle andre slår katten af tønden ude i haven. Så tag godt med tøj på.…
Forfatter: Lotte Bøgevig
Tirsdag den 22. februar kl. 19.30 er der aftengudstjeneste i Solrød Kirke. Mona Møberg Larsen er præst, og hun tager udgangspunkt i Tove Ditlevsens forfatterskab. Siden årsskiftet har aftengudstjenesterne i Solrød Kirke fået en ny form, hvor der ikke – som tidligere – er prædiken, nadver og fem salmer, der synges undervejs. Der er i stedet fokus på en dansk skønlitterær forfatters værker. Tove Ditlevsen var et splittet menneske, som kæmpede med kærligheden. Efter et hårdt liv med bl.a. flere skilsmisser og psykiske problemer begik Tove Ditlevsen selvmord i 1976 i en alder af 58 år Mona Møberg Larsen læser…
Billed- og glaskunst på Solrød Bibliotek og Kulturhus i marts. Ægteparret Birgitte Vogel og Gert Georgi har i mange år beskæftiget sig med billedkunsten om end i hver deres formsprog. Det vil de gerne delagtiggøre andre i med den kommende udstilling på Solrød Bibliotek og kulturhus. Med deres valg af billedudtryk og motiver kan man, som besøgende, få en god oplevelse af en indgang til billedkunsten, som er forskellig for de fleste. Deres baggrund for at kaste sig over billedkunsten er indbyrdes forskellig. Gert Georgi fortæller: ”I min tidlige ungdom fik jeg en skotøjskasse med gamle tubefarver og blev allerede…
På Greve Museum er der i vinterferien i uge 8 aktiviteter for legesyge børn og voksne. Fra tirsdag til fredag kan du prøve gamle spil og lege. Vinterferien slutter af med et brag af en fastelavnsfest med tøndeslagning og fastelavnsboller. Banko for bedsteforældre og børnebørn Tirsdag den 22. februar kl. 13-15 er der banko for bedsteforældre, børnebørn og alle andre, der kan lide at få hele pladen fuld. Kom med til en hyggelig eftermiddag, hvor vi spiller banko for sjov, men selvfølgelig også for at vinde de flotte præmier, der er på spil. Greve Roklub står for at afholde bankospillet,…
Hold Hjernen Frisk er et forløb til dig, der gerne vil styrke hjernen og have et aktivt seniorliv i fællesskab med ligesindede. Forløbet strækker sig over ni gange, hvor vi udforsker hjernens potentiale, og udfordrer den med aktiviteter, den måske ikke har prøvet før. Vi starter forløbet med at blive klædt på af hjerneforsker Troels W. Kjær, der guider os gennem hjernens finurligheder, og fortæller os om den syge og den raske hjerne. De efterfølgende gange kaster vi os ud i aktiviteter, der styrker vores hjerne, og motiverer os til et aktivt seniorliv. Vi skal blandt andet synge sammen, ud…
Debatten om atomkraft – eller kernekraft, som det også kaldes – raser i politiske kredse, og både i Europa-Parlamentet og i Folketinget debatterer organisationer og partier, om atomkraft er vejen at gå hen imod en mere fossilfri fremtid. Det er kort sagt blevet et hedt emne, der er mere aktuelt end i mange årtier. Bør vi generelt satse på atomkraft i Danmark, hvor ‘grønt’ er det, og hvordan løser vi problemet med affaldet? Hvor langt er vi egentlig med atomkraft, og kan vi regne med, at det er sikkert? Hvad ville det koste at bygge et atomkraftværk, og ville vi…
Portalens smukke galleri skal i februar være rammen om en udstilling, der bringer fotografiet ind i billedkunstens verden. Det er lykkedes Kunstforeningen Køge Bugt at samle fire spændende fotografer, der på hver deres måde illustrerer, hvor berettiget det er at tale om fotografiet, som en del af billedkunstens univers. Der var fernisering i Portalens galleri lørdag den 12. februar 2022 kl. 14-17. Fotograferne Henrik Pyndt Sørensen, Sille Juline Høgly Petersen og Jens Juul er alle bosiddende i København; fotograf Arne Sørensen bor i Kalvehave på Sydsjælland. Henrik Pyndt Sørensen er de seneste år gået nye veje indenfor fotografiet, og han…
VoresSolrød har med det øvrige Familie- og uddannelsesudvalget taget en beslutning om, at SFO’erne i sommerferien IKKE skal lukkes. Det tidligere byråd havde truffet denne beslutning, som ville besværliggøre ferien for mange børnefamilier og sætte børns trivsel under pres. Det nye byråd har øje for børnene. ANTALLET ELEVER I DE NYE 0. KLASSER REDUCERES Familie- og uddannelsesudvalget har besluttet at oprette en ekstra 0. klasse på Munkekærskolen, da det er her, der er størst tryk på. Det betyder, at antallet af elever ved årets start er max 25 pr. 0.-klasse i hele kommunen. 25 elever er samtidig kommunens egen intention,…
Tinsoldater, en skarpladt gren eller laser guns i farvestrålende plastic; krigslegetøj kommer i mange afskygninger, og krigslege har til alle tider været populært blandt børn. I vinterferien i uge 8 leger vi krig på Mosede Fort. Laser Games De historiske omgivelser på Mosede Fort er perfekte til en omgang skydespil. Få pulsen op og mærk adrenalinen pumpe, når Greve Kultur-Base og Mosede Fort inviterer de 9-13-årige til Laser Games mandag den 21. februar kl. 13-17.30. Vi spiller uden at få blå mærker som i paintball. Pris 50 kr. pr. person. Køb på forhånd billet på mosedefort.dk Krig og legetøj Fra…
Tirsdag den 15. februar kl. 10-12 kommer Lene Shwartz og fortæller om Naverne i Sognecaféen i Havdrup Sognehus. Lene har haft navere boende, mens de restaurerede Roskilde Domkirke. Men hvad er en naver? En naver er en håndværker, som drager rundt i Europa og laver forefaldende arbejde inden for sit fag. Navertraditionen findes stadig i dag. Især i 1800-tallet og 1900-tallet rejste håndværkersvende ud for at dygtiggøre sig. Traditionelt var mestre inden for faget i andre lande forpligtet til at tilbyde arbejde eller et måltid mad til naveren. Der findes regler og traditioner for navere på valsen, blandt andet må…
Tirsdag d. 22. februar kl.19 inviterer Solrød Bibliotek og Kulturhus til naturvidenskabeligt foredrag direkte livestreamet fra Aarhus Universitet. Hvad sker der i hjernen, når vi sover, og hvorfor er søvn nødvendig for helbredet? Med afsæt i den nyeste forskning dykker lektor i neurofysiolog Birgitte Rahbek Kornum ned i søvnens mysterium – herunder de gavnlige effekter af de fire søvnfaser, og hvilke søvnråd der faktisk er værd at lytte til. Birgitte Rahbek Kornum er lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet. Undervejs har tilhørerne mulighed for at stille spørgsmål til forelæseren via sms og Twitter. Det er gratis…
Lige nu skylder mange brugere os en rund 20’er eller en flad 50’er. Måske er det smuttet i en travl hverdag eller måske ved du slet ikke, du skylder os dem. Så tjek din lånerstatus – eller dit barns – allerede i dag. Umiddelbart er en 20’er ikke meget. Men faktisk kan mange 20’ere blive til en hel formue. Lige nu har vi på Solrød Bibliotek og Kulturhus gebyrer og erstatninger for over 163.500 kr. Det er rigtige mange penge, som sagtens kunne gå til noget spændende. For eksempel: Endnu flere fysiske og digitale materialer. Endnu flere spændende arrangementer, workshops…
Foredrag: Når små børn sørger, ved Martin Lytje, post.doc og psykolog hos Kræftens Bekæmpelse Viste du, at der hver dag er fem børn i Danmark, som oplever at miste en forælder? Dertil kommer de ca. 40.000 børn, der hvert år oplever alvorlig sygdom hos en forælder. Mange af børnene trives dårligere end deres jævnaldrende. De oplever at være alene med sorgen. Kræftens Bekæmpelse i Solrød lokalforening sætter fokus på emnet med et foredrag ved Martin Lytje fra Kræftens Bekæmpelse. Han taler om erfaringer og råd fra børn, forældre og daginstitutionspersonale. Når børn i sorg støttes i en tidlig indsats, kan…
En gruppe koncentrerede og fantasifulde børn mødtes i går med Pernille Mejslov i sognehusets nye Krea-værksted. Der er enkelte ledige pladser, hvis der sidder flere kreative børn og unge derude, der vil være med de næste to gange: tirsdag 15. februar og tirsdag 22. februar, begge dage kl. 15-17. Deltagerne får en forfriskning i pausen. Tilmelding på www.havdrupkirke.dk. Første gang blev der arbejdet og fantaseret på livet løs. Der var god stemning, hjælpsomhed og gode snakke omkring bordet, fortæller Pernille. ”Denne gang lavede vi farverige fantasivæsener, malet på sten, og så klippede og klistrede vi et tredimensionelt værelse til dem.…
Du kan ikke længere blive PCR testet i Havdrup i weekenderne. Region Sjælland har besluttet, at PCR-testcenteret, som ligger i den gamle Fakta-bygning i Havdrup, Møllemarken 12, 4622, Havdrup ikke længere skal holde åbent i weekenderne. Det betyder, at PCR-testcenteret har åbent mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9-17.30. Du skal bestille tid på forhånd til en PCR-test på www.coronaproever.dk. Hvis du har spørgsmål til PCR-testcenteret, kan du ringe til Region Sjælland corona-hotline på tlf. 70 20 42 33 alle dage mellem 9-12 og 13-19.30. Kilde: Solrød Kommune
VINTERFERIEBILLETTEN er tilbage og gælder 12.-27. februar Køb den i udvalgte butikker til kun kr. 50,- og giv dine børn en sjov oplevelse. Med Vinterferiebilletten kan de små gå rundt i butikkerne og hente sjove ting & sager. Der er både lidt til de lækkersultne, lidt til de legesyge og lidt til de filmglade. Vinterferie under åben himmel med en hyggelig børnebillet og biografbilletter til halv pris! Billetten kan købes hos Husk Kaffen…, By Moulin, Solrød Foto, Ønskebrønden og Meny fra torsdag den 10. februar. Billetten gælder fra den 12. – 27. februar. Pris kun kr. 50,- . Billetten indeholder:…
Korets formål er at skabe dygtige korsangere og have det sjovt; koret øver og synger masser af skøn gospelsang hver mandag i Solrød Strandkirke. Som et af de trofaste kormedlemmer siger: “Man kommer glad til kor, men går altid endnu gladere hjem”. Korets dirigent Peter Bernhard bringer altid det gode humør med ind i kirken og deler gavmildt ud; korets pianist Kasper Daugaard er lige så legende med musikken. Deres samspil er altid både inspirerende og godt for lattermusklerne. Korets koncerter er altid et tilløbsstykke, og de har allerede planlagt den næste koncert i det tidlige forår og glæder sig…
Mandag aften mødtes byrådets nye udvalg for kultur, idræt og fritid for første gang, og første punkt på dagsordenen var valg af formand. Valget faldt på 39-årige Morten Scheelsbeck, der sidder i byrådet for Det Konservative Folkeparti, og den nye formand ser frem til de nye udfordringer. “Det er et drønspændende område at stå i spidsen for, og jeg glæder mig helt vildt til samarbejdet med kommunens mange, mange, mange frivillige klubber og foreninger, der alle gør et kæmpestort stykke arbejde og sikrer både fysisk, mental og kulturel sundhed. Tak til alle, der gør en ekstra indsats på egne og…
Onsdag i vinterferien (23. ferbruar) kl. 13-15 inviterer Solrød Bibliotek og Kulturhus til workshop i ansigtsmaling. Løver, havfruer, monstre og blomster – Med ansigtsmaling kan man blive lige, hvad man vil! Det er så meget sjovere at male ansigtsmaling end at male på et stykke papir, og nu kan du få alle de gode tricks! Tania og Sif står klar til at hjælpe og lære dig, hvordan din ansigtsmaling bliver sjovere og flottere. På workshoppen maler vi hinanden og os selv. Husk et spejl. Billetter koster 20 kr. købes på www.solbib.dk. Kilde: Solrød Bibliotek og Kulturhus
Søndag den 27. februar kl. 10-12 inviterer Havdrup kirke til festlig fastelavn i sognehuset med tøndeslagning for store og små og fastelavnsboller til alle. Præst Kristine Stricker Hestbech holder først en kort gudstjeneste. Bagefter er der flere muligheder for børnene. Udenfor i sognehusets have bliver der tøndeslagning på to tønder af forskellig styrke, festligt pyntet af byens FDF´ere. Indenfor i sognehuset kan de allermindste prøve at slå på en lille paptønde, så alle børn får mulighed for at prøve kræfter med en tønde. Og skulle der være nogen, der hellere vil sidde stille og roligt og klippe fastelavnspynt, har de…
Forleden blev det første spadestik taget til Solrød Vandværks nye blødgøringsanlæg, som skal reducere kalken markant for alle Solrød-borgere. Solrød har – ligesom resten af den sjællandske østkyst – markante udfordringer med et højt kalkindhold i vandet, og det hårde vand ødelægger husstandenes varmevekslere og hvidevarer, og det gør det svært at holde badeværelser ordentligt rene uden kalkaflejringer. Derfor er anlægget vigtigt. Hans Odder, der er driftschef på Solrød Vandværk, forklarer dog, at der er to yderligere grunde til, at et centralt blødgøringsanlæg er en god idé. – Det drejer sig dels om miljøet. Når man installerer et privat blødgøringsanlæg…
Havdrup kirkes vikarierende kirke- og kulturmedarbejder, billedkunstner Pernille Mejslov inviterer voksne til at skabe deres eget lille stykke Land Art. Det sker to lørdage i februar med fokus på kreativitet og fordybelse, åndelighed og udeliv. Pernille introducerer kort til kunstarten og til kirkeårets symboler som inspiration. Bagefter begiver deltagerne sig ud for at finde naturmaterialer på stranden til hver deres lille naturkunstværk. Det er hensigten at deltagerne skal finde fordybelse i væren på stranden under åben himmel, mens de laver deres værker. ”Vi kommer til at opleve stranden på en nær og intensiv måde, og jeg håber, mange kommer til…
Lundgaard Tømrer & Snedkerfirma har i 25 år været ledet af Jens Lundgaard, der i sin tid startede firmaet op i Solrød. Siden da er der sket meget, og firmaet tæller hele 20 svende og lærlinge i dag. Og nu er to af disse medarbejdere blevet partnere i virksomheden, så de har 10 % hver. – Det er ikke, fordi jeg skal trække mig tilbage. Men det handler om at få noget hjælp. Jeg har kørt virksomheden i 25 år, og det er gået fint, men jeg har simpelthen haft så travlt, og nu er det tid til at få…
Emil Blücher, borgmester i Solrød Kommune, kritiserer, at kommunerne skal bøvle med varmepakke-bureaukrati i overmål. Ekstra bureaukratisering, ekstra arbejde og risiko for, at kommunerne kommer til at hænge på regningen. Det er resultatet af den nationale varmepakke, regeringen har lanceret for at hjælpe trængte danskere med de stigende el-og varmepriser. Sådan lyder konklusionen fra Solrød-borgmester Emil Blücher, som nu har valgt at sende et brev til KL’s bestyrelse med en række konkrete spørgsmål til håndteringen af ordningen. “Jeg tror ikke, jeg før har set en ordning, som i den grad lægger ekstra opgaver på kommunerne, i en tid, hvor vi…
Borgmester Emil Blücher satte onsdag spaden i jorden til et nyt anlæg, der skal gøre solrøddernes vand blødere uden at bruge kemi. Onsdag den 2. februar var en historisk dag for både borgmester Emil Blücher og for Solrød Vandværk. Den nyvalgte Solrød-borgmester var nemlig inviteret til at tage første spadestik til et helt nyt blødgøringsanlæg på Solrød Vandværk, og det var samtidig borgmesterens første “første-spadestik”. “Det var spændende at høre om projektet og hele teknologien bag, og at det er Danmarks første blødgøringsanlæg af denne slags, gør kun oplevelsen endnu mere speciel,” siger Emil Blücher, som er fascineret af den…
Tirsdag d. 8. februar kl. 19 inviterer Solrød Bibliotek og Kulturhus til naturvidenskabeligt foredrag direkte livestreamet fra Aarhus Universitet. Jorden er en levende planet fyldt med mange forskellige livsformer. Men Jordens store befolkning presser nu naturen. Professor i økologi Jens-Christian Svenning, Institut for Biologi, Aarhus Universitet, fortæller hvordan mennesket påvirker Jordens biodiversitet og om konsekvenserne for fremtidens levende natur. Det er gratis at deltage, men billetter skal bestilles på www.solbib.dk Kilde: Solrød Bibliotek og Kulturhus
Har du et barn eller barnebarn, der er kreativ? Og ikke kan få nok af at tegne og male eller skabe sjove ting? Så tilmeld barnet eller den unge til at være med, når billedkunstner Pernille Mejslov hygger og inspirerer med farver, papir, saks og lim i Havdrup Sognehus. Det sker kl. 15-19 flg. 3 tirsdage: 8/2 + 15/2 + 22/2. Vi har hver gang et nyt tema, som vi tegner og laver ting ud fra. Tingene får du med hjem. Vi lader os inspirere af kirkens symboler og snakker om det og hvad vi kommer i tanke om. Vi…
De har allerede en salgsrate på 100 % i Solrød, og nu åbner de et nyt kontor i byen – nemlig på Solrød Strandvej 65. RealMæglerne Greve & Solrød vil gerne helt tæt på Solrød – en by, der betyder meget for ejendomsmæglerne selv på kontoret. For udover ejeren Lars Højer, der har boet og gået i skole i Solrød, og som nu bor i Greve, er det nemlig partneren Oliver Gravers, der er vokset op i Solrød, som skal stå for det nye kontor. Og derfor banker hjertet naturligvis for byen. Realmæglerne Greve & Solrød har gennem seks år…
Et sted mellem 300 og 400 så med, da mandag aftens byrådsmøde blev livestreamet. Super godt, at byrådsmøderne nu er blevet mere tilgængelige, lyder det fra borgmester Emil Blücher. For første gang i Solrød Kommunes historie kunne borgerne følge direkte med i byrådsmødet hjemme fra sofaen, da januar måneds byrådsmøde løb af stablen mandag den 31. januar 2022. Byrådsmødet blev nemlig livestreamet med link fra både www.solrod.dk og kommunens Facebookside, og det var populært hos borgerne. Et sted mellem 300 og 400 personer så med i løbet af mødet, som forløb helt efter planen og uden tekniske problemer. “Under coronapandemien…
33-årig taget for narkokørsel uden førerret på Køge Bugt Motorvejen ved Solrød Strand Mandag den 1.februar kl. 13.05 standsede færdselspolitiet en personbil, der blev ført af en 33-årig mand fra Karise ad motorvejen i nordlig retning. Den 33-årige havde ikke noget kørekort og blev ved en rutinemæssig narkometertest mistænkt for at være påvirket af cannabis under kørslen. Han blev derfor sigtet for de to overtrædelser af færdselsloven og fik i forbindelse med en kortvarig anholdelse udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. Politiet kunne endvidere konstatere, at det nu var femte gang siden 2020, at den 33-årige blev…
