Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    De danser livsglæden og minderne frem

    0
    By Lotte Bøgevig on 17. marts 2015 NYHEDER

    ”Hun boede på prammen nede ved kajen,
    der var hun kendt som smilende Sussi,
    En masse drenge stod der ved kajen,
    blot for at se på smilende Sussi.”

    Tonerne fra dansktop-klassikeren ”Smilende Sussi” fylder det store lyse rum på Langagergård Plejecenter, alt i mens cirka 40 beboere, pårørende, frivillige og ansatte fra plejecenteret, som Forenede Care driver, synger med på sangen og danser løs. Nogle i rullestole, andre i højt dansetempo uden hjælpemidler. Endnu andre nyder blot at sidde og kigge på dansen, nynne og klappe i takt til musikken. Men fælles for alle i rummet, hvor forårets solstråler pibler frem igennem vinduerne, er glæden i deres ansigter.

    Dansen styrker fælleskabet
    De flotteste kjoler og jakkesæt var fundet frem i dagens anledning, skoene fint pudset, håret sat og neglene ordnet. De smukkeste smykker prydede de ældre kvindelige dansere, da Langagergård afholdte afdansningsbal med alt hvad der hører sig til – som indmarch, opvisninger, mousserende vin i glassene og masser af livsbekræftende dans og musik. Og en festmiddag som afslutning.

    Afdansningsballet var den festlige kulmination på otte gange dansetræning på plejecentret under overskriften

    ”Erindringsdans”, hvor beboere, frivillige og ansatte engageret har deltaget i dansesessionerne. Og det har bragt stor glæde de sidste par måneder og givet rigtig god mening på mange måder, forklarer Anette Sie, som er husalf på Langagergård og nyuddannet Erindringsdansinstruktør:

    ”Vi har blandt andet mærket, at beboere der normalt er inaktive pludselig er livet op, når de har været med til Erindringsdans. Det har også styrket fælleskabsfølelsen på plejecenteret, hvor beboerne nu i højere grad er sammen med hinanden på tværs af afdelingerne,” forklarer hun.

    ”De ældre har virkelig nydt forløbet og har glædet sig til dansetræningen. Og jeg hørte blandt andet, at en kvindelig beboer havde kontaktet sin læge dagen før afdansningsballet for at få noget smertestillende medicin. Hun ville i hvert fald være klar til afdansningsballet.”

    Hjerterum
    Det har vist sig, at Erindringsdans er en særdeles god aktivitet for ældre mennesker. Blandt andet fordi selv personer med svær demens kan genkende og forholde sig til musik og de følelser, som er forbundet med samværet omkring musikken. Samtidig er Erindringsdans god motion, ligesom dansen tillader tæt fysisk kontakt med dansepartneren på en helt naturlig måde.

    ”Og så styrker dansen simpelthen beboernes livsglæde og relationerne mellem beboere, personale, pårørende og frivillige,” forklarer Anette Sie.

    Musikken som danner lydtæppet til de ældres dans er ikke tilfældigt udvalgt. Der bliver nemlig benyttet genkendelige melodier fra 40’erne, 50’erne og 60’erne, således at der vækkes minder fra de ældres dansetraditioner i barne- og ungdomsårene. Musikken har beboerne hørt mange gange før gennem deres liv – blandt andet i radioprogrammer som Giro 413. Og ved at lytte til ældre, kendt musik og se andre mennesker danse øges motivationen til selv at deltage i dansen.

    ”Mange af vores beboere er fra generationer, hvor det var helt almindeligt at gå på danseskole. Og selvom de har demens, er det tydeligt, at både melodierne, teksterne og dansene instinktivt sidder i dem, og de kan nemt hente dem frem. Det er virkelig en fornøjelse at opleve,” forklarer Anette Sie.

    ”Hvis man giver de ældre hjerterum på den rigtige måde, så blomstrer de så flot op,” siger husalfen på Langagergård, der også er taknemlig for de mange frivilliges hjælp til både dansetræningerne og afdansningsballet, hvor også Ældresagens lokalafdeling i Greve har været aktiv. Og hvis det står til de ældre dansere og deres pårørende, så bør dansetimerne fortsætte efter afdansningsballet:

    ”Der er mange, som har taget fat i mig de sidste par dage for at opmuntre til, at vi fortsætter med at danse,” siger Anette Sie. Fra lydanlægget strømmer en anden klassisk dansktopmelodi ud i rummet, og Anette stryger igen ud til de ældre beboere på dansegulvet.

    ”Når lygterne tændes på gade og vej,
    så går jeg alene og tænker på dig.
    Vi mødtes tilfældigt i lygternes skin,
    og du fulgte med mig, jeg lukkede dig ind.”


    Landsdækkende Erindringsdans
    Langagergård Plejecenter i Karlslunde ved Greve, som Forenede Care driver, er ikke det eneste plejecenter i landet, hvor der bliver danset på livet løs. Alzheimer-foreningen gennemfører nemlig med støtte fra A.P. Møller og Hustru Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formal i perioden den 1. juli 2014 til 30. september 2016 projektet ”Erindringsdans for demente”. Alzheimerforeningens intention er at udbrede konceptet Erindringsdans i 30 kommuner ved at uddanne 360 erindringsdansinstruktører fordelt på 180 plejecentre i Danmark.
    Formålet med projektet er, at mennesker med demens tilbydes en meningsfuld, social, fysisk og mentalt stimulerende aktivitet og dermed skaber opmærksomhed på:

    • Erindringsdansens positive og afsmittende effekt i forhold til at skabe livsglæde
    • Erindringsdans som en aktivitet, der skaber fællesskab og styrker sociale relationer
    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Ingrid har fået ting til at ske i Solrød i mere end 50 år

    Solrød er hjemme – også når Daniel trækker i arbejdstøjet

    Løbere og SuperBrugsen i Havdrup knækker cancer.

    Trine har fået større selvtillid og nye ledelsesværktøjer

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    Solrød Kommune søger nye lægdommere

    Ny pulje: Har du en idé, der kan samle seniorer?

    SF: “Vi vil hellere hæve skatten end skære i velfærden”

    Plejecenter Christians Have får igen ros af tilsyn

    Postkort fra Vinden – kom med på en musikalsk tidsrejse gennem Europa.

    Fra marker til Tykmose Fælled: Nu er planen godkendt

    Rekord i Solrød-Greve: Røde Kors samlede 140.000 kroner ind

    Solrødske forældre giver kommunens dagtilbud topkarakterer

    17-årig fra Solrød Strand imponerede i sit første racerløb

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    26. oktober 2026

    Ingrid har fået ting til at ske i Solrød i mere end 50 år

    25. oktober 2026

    Solrød er hjemme – også når Daniel trækker i arbejdstøjet

    25. oktober 2026

    Løbere og SuperBrugsen i Havdrup knækker cancer.

    23. oktober 2026

    Trine har fået større selvtillid og nye ledelsesværktøjer

    23. oktober 2026

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Seneste nyt
    26. oktober 2026

    Ingrid har fået ting til at ske i Solrød i mere end 50 år

    25. oktober 2026

    Solrød er hjemme – også når Daniel trækker i arbejdstøjet

    25. oktober 2026

    Løbere og SuperBrugsen i Havdrup knækker cancer.

    23. oktober 2026

    Trine har fået større selvtillid og nye ledelsesværktøjer

    23. oktober 2026

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    LÆS AVISEN
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.