Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Debatindlæg om KLAR Forsyning

    0
    By Lotte Bøgevig on 16. april 2026 DEBATINDLÆG, LÆSERBREVE, NYHEDER

    Debatten om KLAR Forsyning bør føres på et oplyst grundlag

    Af Bo C. Christiansen, HavdrupListen, næstformand i KLAR Forsyning og formand for Natur-, Trafik- og Planudvalget i Solrød Kommune og Jonas Ring Madsen, Socialdemokratiet, bestyrelsesmedlem i KLAR Forsyning og medlem af Økonomiudvalget i Solrød Kommune.

    Tidligere byrådsmedlem Carsten Ring har i en række Facebook-opslag rejst kritik af den manglende offentliggørelse af budgetter i KLAR Forsyning, herunder Solrød Spildevand A/S. Det er værd at bemærke, at ønsket om offentliggørelse af budgetter ikke tidligere har været fremført som et centralt krav, heller ikke i den periode, hvor Carsten Ring selv var medlem af byrådet. Af hensyn til den bredere offentlighed har vi valgt at tage emnet op i de brede medier.

    Det er vigtigt, at debatten føres på et oplyst grundlag. Forsyningsområdet er et gennemreguleret område, hvor økonomi, investeringer og serviceniveau allerede er underlagt både statslig regulering og politisk kontrol.

    For det første er forsyningsselskaber, selv om de er naturlige monopoler, underlagt omfattende kontrol. Forsyningssekretariatet, i dag Vandtilsynet, fører et detaljeret tilsyn med økonomi, effektivitet og lovmedholdelighed. Det betyder, at der ikke alene er politisk kontrol, men også en stærk statslig regulering, som sikrer, at borgernes penge forvaltes ansvarligt og inden for de fastsatte rammer.

    For det andet er forsyningsselskaber organiseret som selvstændige juridiske enheder, oftest som aktieselskaber (A/S), og er derfor underlagt selskabsretlige regler. Hertil kommer, at de virker inden for et snævert og tæt reguleret lovgivningsmæssigt område. Selskabernes budgetter og økonomiske dispositioner indgår i de investeringsprojekter og takstfastsættelser, der behandles og godkendes politisk i byrådene. De økonomiske beslutninger har således en betydelig demokratisk forankring, idet de træffes på baggrund af åbne dagsordener og af folkevalgte kommunalpolitikere, som fastlægger, hvilke renoveringer der skal gennemføres, og hvilket serviceniveau selskaberne skal levere til borgerne.

    Som udpegede bestyrelsesmedlemmer i KLAR Forsyning er vores rolle fastlagt i aktieselskabslovgivningen, hvorefter vi skal varetage selskabets interesser. Den strategiske retning fastlægges af borgmestrene i ejerkommunerne i samspil med byrådene gennem ejerstrategien. I Solrød Kommune er det en kerneopgave at sikre, at håndteringen af spildevand, regnvand og klimatilpasning lever op til de politisk vedtagne mål og planer.

    Det omfatter både de nødvendige investeringer, udviklingen af anlæggene og en forsvarlig indsats mod oversvømmelser og andre klimarelaterede udfordringer. Det ansvar løfter vi som bestyrelsesmedlemmer i KLAR Forsyning.

    Det er altid relevant at drøfte, om der kan skabes yderligere gennemsigtighed. Den diskussion bør imidlertid ikke drives af mistanke og mistillid, men af en konkret og saglig vurdering af, hvad offentliggørelse af detaljerede budgetter for forsyningsselskaber egentlig skal bidrage med. Når de væsentlige økonomiske beslutninger allerede behandles politisk og er underlagt både lokal og statslig kontrol, bør fokus være på, hvilken konkret merværdi en sådan offentliggørelse vil skabe for borgerne.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    5.000 spark og højt humør i Solrød Idrætscenter

    Efterårsfernisering på Solrød Bibliotek og Kulturhus – 20 år med kunst og mangfoldighed

    Gå-Holdet Solrød jagtede trolde i Hedeland

    Tre sejre til Sydkysten Kickboxing ved Senshi Fight Night

    Røde Kors mangler indsamlere: Skal slå sidste års rekord

    ”Bugten 26” en censureret udstilling i Portalen

    Postkort fra Vinden

    Borgerservice er rykket tilbage på rådhuset

    Rytmik, grin og aftensmad: Nyt tilbud til småbørnsfamilier

    Rektors debut i farverigt optog

    Monstertegneworkshop på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Solrød taber terræn i kampen om virksomheder og arbejdspladser

    Falck skal drive det operative beredskab i Køge, Solrød og Stevns

    Veteraner samlet om dart, respekt og sammenhold

    Solrød Kommune sender budgetforslag i høring

    ”Når Frederik bliver konge, så stopper jeg med at arbejde”

    Beat og Brøl i Dinosaurland

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    Tag med tilbage til 90’erne

    Kan du huske for 25 år siden?

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    14. september 2026

    5.000 spark og højt humør i Solrød Idrætscenter

    14. september 2026

    Efterårsfernisering på Solrød Bibliotek og Kulturhus – 20 år med kunst og mangfoldighed

    14. september 2026

    Gå-Holdet Solrød jagtede trolde i Hedeland

    10. september 2026

    Tre sejre til Sydkysten Kickboxing ved Senshi Fight Night

    10. september 2026

    Røde Kors mangler indsamlere: Skal slå sidste års rekord

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.