Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    USA-rejser inspirerede til egen succes-virksomhed i Havdrup, men nu kan kriserne mærkes

    0
    By Lotte Bøgevig on 26. oktober 2022 KOMMUNE

    I 14 år har Brian Vilhelmsen og Linda Linnemann drevet webshoppen Fest4all med diverse festartikler. Efter mange år med succes kan både coronatiden og energikrisen desværre mærkes, men det er stadig en glad branche at være i. Det fortalte parret, da borgmester Emil Blücher var på besøg.

    Efter flere rejser til USA blev Brian Vilhelmsen og Linda Linnemann i 2008 inspireret af alle de spændende ting, man kunne få til sine fester i den del af verden i forhold til i Danmark. Parret startede derfor et lille lager med festartikler op i deres daværende bolig med en idé om at skabe et website med festartikler og dekorationer.

    I 2011 flyttede parret til Havdrup i takt med, at webshoppen voksede. De havde behov for mere plads til de efterhånden mange festartikler og dekorationer, de havde succes med at sælge, og samtidig var der fuld fart på udviklingen af webshoppen. Forleden var borgmester Emil Blücher forbi den lokale virksomhed sammen med en erhvervskonsulent fra Solrød Kommune og en konsulent fra Solrød Erhvervsservice for at høre, hvordan det går med virksomheden i dag.

    Her kunne Linda Linnemann og Brian Vilhelmsen fortælle, at Linda i 2014 sagde sit gode arbejde op efter 23 års ansættelse for at kunne arbejde fuld tid med Fest4all. Hurtigt gik det rigtig stærkt i virksomheden, så efter ca. et år var der også behov for, at Brian sagde sit arbejde op for at arbejde fuld tid med virksomheden.

    Virksomheden har udviklet sig rigtig godt, men desværre har tiden med coronavirus og nu energikrisen påvirket virksomheden i en sådan grad, at webshoppen er gået fra at have 800 besøgende per dag til ca. 200 besøgende.

    “Alle passer på deres penge lige nu. Men vi brænder stadig helt og holdent for vores koncept, og det er stadig en glad branche at være i, fordi vores kunder glæder sig til den fest eller det event, de skal holde. Vi benytter tiden til at tænke kreativt og kan endda hjælpe med ønsker til de mere personlige fester eller arrangementer,” siger Linda Linnemann.

    “Der er desværre mange virksomheder, der er påvirket af de seneste års store samfundskriser. Jeg har stor respekt for, at Linda og Brian vælger at knokle videre for deres virksomhed i stedet for at kaste håndklædet i ringen. Vi har aftalt, at vi formidler kontakt til Erhvervshus Sjælland med henblik på at se på mulighederne for kompetenceudvikling. Samtidig skal vi undersøge, hvordan vi som kommune i samarbejdet med Solrød Erhvervsservice kan understøtte virksomheden,” fortæller borgmester Emil Blücher.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    Hedebølge på vej – husk at passe på dig selv og hinanden

    Bettina og besøgshunden Lexa spreder glæde blandt borgere med demens

    40 år med omsorg blev belønnet med kongelig medalje

    Penge fra salg af Solrød Biogas skal nu ud at arbejde for borgerne

    Ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup bygges med fokus på genbrug og bæredygtighed

    Nyt fælles beredskab skal styrke trygheden i Solrød Kommune

    Er du klar, hvis krisen rammer: Kom til stort beredskabstopmøde

    Nyt udvalg skal gøre Solrød Kommunes folkeskoler endnu bedre

    Nyt støjudvalg fortsætter kampen mod støj fra motorvejen

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    Mistænker dumpning af slam: Solrød Kommune anmelder forurening til politiet

    Ny rapport: Solrød Kommunes folkeskoler klarer sig fortsat godt

    Solrød Kommune ansætter ny direktør med stærk profil

    Farvel til heldagsparkering: Nye regler skal give borgerne bedre plads ved rådhuset

    Solrød Kommune afslutter salg af biogasanlæg: Millioner til lokale investeringer

    Solrød Kommune fastholder topplacering: Blandt Danmarks hurtigste til byggesager

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.