Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Generøs donation: Trine Søndergaard-værker bliver på Greve Museum

    0
    By Lotte Bøgevig on 28. september 2022 NYHEDER

    Fotokunstner Trine Søndergaard er i øjeblikket aktuel på Greve Museum med særudstillingen Faraway Nearby. Med en generøs bevilling fra Ny Carlsbergfondet kan museet nu erhverve 17 af udstillingens værker. Dermed kan værkerne blive på museet.

    Udstillingen Faraway Nearby viser 25 værker af den internationalt anerkendte fotokunster Trine Søndergaard. Udstillingens værker er blevet til i et samarbejde mellem kunstneren og Greve Museum. I værkerne forener Søndergaard det fotografiske blik, Greve Museums historiske tekstiler og lokale unge mennesker, der har været modeller til de nye portrætter.

    Nu har museet sikret sig en stor bevilling fra Ny Carlsbergfondet til indkøb af udvalgte værker fra udstillingen. Værkerne er fra serierne Hovedtøj og Arkiv, som begge blev til gennem fotosessioner på Greve Museum i 2020 og 2021. Serierne viser genstande fra Greve Museums samling, og Hovedtøj er lavet med piger fra folkeskoler i Greve Kommune.

    “Vi er virkelig stolte af udstillingen og samarbejdet med Trine Søndergaard. At Ny Carlsbergfondet anerkender museets kunstneriske arbejde med hedeboegnens kulturhistorie er enormt vigtigt. Trine Søndergaard har skabt unikke værker af høj kunstnerisk kvalitet, der på en ny og varig måde viser genstande fra museets tekstile samling frem”, siger museumsleder Mette Tapdrup Mortensen.

    Fotokunst møder Greves Kulturarv

    Greve Museums samarbejde med kunstneren går helt tilbage til 2019. Trine Søndergaard havde på dette tidspunkt allerede arbejdet med tekstile museumsgenstande i sin kunst, men for Greve Museum var det en ny oplevelse.

    “Det var en hel ny måde for os at arbejde med en kunstner på”, fortæller Mette Tapdrup Mortensen. De indledende samtaler blev hurtigt til handling, og førte Søndergaard ned i museets magasiner, der er på samme matrikel som museet. Først blev guld- og sølvnakker taget frem, men hurtigt kom kraver i hedebosyning, svøbelister, kapper, tørklæder, pyntehåndklæder og knæduge i spil. Fotograferingen foregik også på museet med 5. og 6. klasses piger fra Arenaskolen og Hedelyskolen i Greve, der lod pigerne være modeller i skoletiden.

    Hedebokultur udstilles i udlandet

    Trine Søndergaard har gennem de seneste år udstillet flere af værkerne på bl.a. Gl. Holtegaard. Det er dog ikke kun i Danmark, at Trine Søndergaards værker vækker begejstring. Lige nu kan flere af fotografierne også opleves på Maribor Art Gallery i Slovenien, ligesom de bliver købt af kunstsamlere i ind- og udland.

    Det glæder Mette Tapdrup Mortensen, at værkerne får international anerkendelse: “Trine Søndergaard er en af vores største fotokunstnere, og jeg oplever, at hendes værker giver mulighed for at møde fortiden uden ord. Fotografierne rammer og berører tydeligvis et meget bredt publikum. Det har stor betydning for den lokale identitet at se egnens kulturhistorie – hedebokultur – og piger fra lokale skoler ophævet til international anerkendt kunst.”

    Museet varetager bl.a. en stor samling af hedebosyninger. Det er forskellige variationer af broderier, der frem til 1870’erne prydede hedebobøndernes stuer og klædedragter til højtider og fest. Det er netop de hedebosyninger, som pigerne i Søndergaards værker bærer. Her er pigerne som trådt ud af deres egen hverdag og ind i en fremmed verden. De har deres eget tøj på, og håret sidder almindeligt, men de bærer et stykke tekstil fyldt med historie.

    Værkerne skal opleves flere steder i Greve

    Når værkerne bliver genophængt, vil en del af dem være at finde i museets stemningsfyldte café, men de resterende værker skal ikke bare på magasin. Det er Greve Museums ambition, at den smukke kombination af kunst og kommunens kulturarv kan komme i omløb på de andre kulturinstitutioner i Greve enten i pop-up udstillinger eller ved en rotationsordning.

    Udstillingen Faraway Nearby kan opleves på Greve Museum frem til 30. oktober 2022. Den 27. oktober besøger Trine Søndergaard Greve Museum for at fortælle om sine værker og mødet med Greves kulturarv.

    Værkerne erhverves gennem Martin Asbæk Gallery.

    Kilde: Greve Museum

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Før han flyttede til Solrød, spillede Henning Sørensen side om side med de største danske musikere

    Klumme af Brian Mørch

    Kronik af Emil Blücher

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Brandvæsenet åbner portene for hele familien

    Flere legepladser skal give mere liv i hverdagen

    Carsten Schmidt markerer 50 år hos Solrød El-forretning

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.