Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    • DØDSANNONCER
    VIBORHER – Solrød

    Høj aktivitet på boligmarkedet: Her er kommunerne, flere flytter til – og fra

    0
    By Lotte Bøgevig on 4. maj 2021 NYHEDER

    Efter en årrække, særligt det seneste år, med høj aktivitet på boligmarkedet har flere danskere pakket flyttebilen og sat kursen mod et nyt hjem i en ny kommune. Ifølge en ny analyse fra Spar Nord, som bygger på de nyeste tal fra Danmarks Statistik, har det blandt andet betydet, at 18 kommuner har formået at vende en negativ nettotilflytning til en positiv, mens 13 andre kommuner kan konstatere det modsatte.

    Boligmarkedet har den seneste årrække blomstret med mange handler og stigende boligpriser, hvor især coronakrisen har bidraget til en usædvanlig høj aktivitet. Mange danskere har således pakket flyttebilen og kørt mod en ny adresse, der for fleres vedkommende ligger i en ny kommune.

    Ifølge en ny undersøgelse fra Spar Nord, som har bearbejdet de nyeste tal fra Danmarks Statistik, har det konkret betydet, at 18 af landets kommuner således har formået at vende en negativ nettotilflytning til en positiv i løbet af de seneste fem år.

    Det gælder blandt andet for Silkeborg, Høje-Taastrup og Ballerup Kommune, hvor man kan glæde sig over, at flere nye borgere er kommet til. Silkeborg Kommune oplevede nemlig en nettotilflytning på minus 82 borgere for fem år siden, og det er i dag vendt til en positiv nettotilflytning på 930 borgere. På samme måde er udviklingen vendt i Høje-Taastrup og Ballerup Kommune, som er gået fra et minus på henholdsvis 262 og 73 for fem år siden til et plus på 548 og 653.

    – Silkeborg Kommune har de senere år været inde i en rigtig god udvikling med mange nye tilflyttere, men særligt i coronaåret er flere nye borgere flyttet til kommunen. I 2019 havde kommunen en positiv nettotilflytning på 522 borgere, og i 2020, hvor der for alvor kom gang i handlerne, steg det til hele 930, forklarer cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm og fortsætter:

    – Den samme positive udvikling ser man i hovedstadskommunerne Høje-Taastrup og Ballerup, hvor coronaåret virkelig har givet et boost i forhold til antallet af tilflyttere. I Høje-Taastrup har man faktisk haft en negativ nettotilflytning i samtlige år fra 2016-2019, men i 2020 er det vendt til en positiv udvikling med en nettotilvækst på hele 548 nye borgere. I Ballerup Kommune er der også sket et gevaldigt hop i 2020, hvor 653 nye borgere kom til, hvilket er væsentligt højere end året forinden, hvor der var en positiv nettotilflytning på 38 nye borgere.

    Jens Nyholm hæfter sig samtidig ved, at flere danske øer har formået at vende en negativ udvikling til en positiv over de seneste fem år. Det gælder Ærø, Christiansø og Samsø Kommune, mens der også er kommet flere nye tilflyttere til Bornholms Kommune:

    – Flere af landets øer har de seneste fem år oplevet en vækst i tilflyttere. Det kan blandt andet skyldes nye ønsker til livsstil, og at corona formentlig har resulteret i flere digitale nomader, hvor folk har et job, som ikke binder dem til en bestemt lokation og således i endnu højere grad muliggør bosættelse på landets øer.

    Flere flytter væk

    Den høje aktivitet på boligmarkedet er dog ikke kun resulteret i vindere. Anderledes ser det nemlig ud for 13 af landets kommuner, der de seneste fem år har oplevet, at en positiv nettotilflytning er vendt til en negativ. Det gælder eksempelvis kommuner som København, Gladsaxe og Greve, der er blandt kommunerne med det største samlede fald i nettotilflytningen.

    I Københavns Kommune havde man nemlig for fem år siden en positiv nettotilflytning på 436 borgere, og det har i 2020 ændret sig til et minus på 3.412. I Gladsaxe og Greve Kommune er man gået fra en positiv nettotilflytning på henholdsvis 442 og 135 nye borgere for til en nettotilflytning på minus 119 og 173 i 2020.

    – Fraflytningen fra København og omegnskommunerne kan skyldes flere ting. Først og fremmest er prislejet på boliger blevet for højt til, at mange kan blive kreditgodkendt. Derudover vælger flere at flytte derfra for at få mere plads både fysisk og økonomisk, mens corona også kan have skubbet på udviklingen.

    Hjemmearbejde er nemlig det seneste år kommet markant mere i fokus, og det er således for mange blevet mere overkommeligt at bo længere væk fra sin arbejdsplads.

    Udover de kommuner, hvor en positiv nettotilflytning nu er vendt til en negativ, er der også andre af landets kommuner, som kan ærgre sig over en konstant negativ udvikling de seneste fem år. Undersøgelsen viser nemlig, at kommuner som eksempelvis Kolding, Viborg, Varde og Sønderborg er gået fra at have en negativ nettotilflytning i 2016 til at have en endnu større negativ nettotilflytning i 2020.

    Kilde: spar Nord

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Kronik af Emil Blücher

    Vi mindes de døde

    Jersie Kirke inviterer til en dag med ro og nærvær

    Sidste nyt fra Havdrup Kirke

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    Kom med til et spændende foredrag når Solrød Bibliotek og Kulturhus får besøg af Helle Bertram!

    Foredrag med Kristian Leth

    Klumme af Brian Mørch

    Dodekalittens skaber besøger Solrød Bibliotek den 18. november.

    Ingrid har fået ting til at ske i Solrød i mere end 50 år

    Solrød er hjemme – også når Daniel trækker i arbejdstøjet

    Løbere og SuperBrugsen i Havdrup knækker cancer.

    Trine har fået større selvtillid og nye ledelsesværktøjer

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    27. oktober 2026

    Kronik af Emil Blücher

    27. oktober 2026

    Vi mindes de døde

    27. oktober 2026

    Jersie Kirke inviterer til en dag med ro og nærvær

    27. oktober 2026

    Sidste nyt fra Havdrup Kirke

    26. oktober 2026

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Seneste nyt
    27. oktober 2026

    Kronik af Emil Blücher

    27. oktober 2026

    Vi mindes de døde

    27. oktober 2026

    Jersie Kirke inviterer til en dag med ro og nærvær

    27. oktober 2026

    Sidste nyt fra Havdrup Kirke

    26. oktober 2026

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    LÆS AVISEN
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.