Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    • DØDSANNONCER
    VIBORHER – Solrød

    Hans Odder: Jeg er stolt over kommunens udvikling

    0
    By Lotte Bøgevig on 19. februar 2021 NYHEDER

    Efter godt 11 år i Solrød Byråd stopper den konservative Hans Odder den 1. marts.

    Hans Odder stopper sit byrådsarbejde – men han kan se tilbage på en række år, hvor kommunen har udviklet sig markant. Og dét er han stolt af.

    – Kommunen har virkelig været i en fin udvikling. Vi er blevet modigere som kommune, og der er flere visioner og planer, end der har været før. Der er kommet mange børnefamilier til kommunen, og det kræver udvikling. Men det er kun godt, siger Hans Odder til Viborher.dk.

    Han blev valgt ind i Solrød Byråd i 2009 for Solrød Listen. Han havde ellers været medlem af Det Konservative Folkeparti siden slut 1980’erne, men i 2007 blev han så sur på partiet, at han meldte sig ud i trods. Han blev valgt ind, og i 2012 slog den lokale liste sig sammen med C, og dermed blev Hans Odder det andet konservative byrådsmedlem i Solrød Byråd sammen med Hans Nydam Buch.

    Overrasket over økonomien

    Når han ser tilbage på sine 11 år i byrådet, har begyndelsen på byrådsarbejdet påvirket ham mest.

    – Jeg var helt overrasket over, hvor udfordrede vi var på økonomien. Alle troede, vi var rige, men vi var virkelig pressede. Jeg gik til valg på at sætte skatten ned og humøret op, men i stedet måtte jeg i første budgetforlig være med til at fyre 50 ansatte, skære på serviceniveauet og sætte skatten op. Det var meget hårdt. Og her opdagede jeg jo også, hvor komplekst arbejdet med en kommune er, forklarer Hans Odder.

    I dag ser det dog anderledes ud. Serviceniveauet er hævet, økonomien er stabil, der er lavet løft af kommunen på de fleste områder, og der er gennemført projekter som Strandens hus, som Hans Odder kæmpede for, inden han blev valgt i byrådet, Solrød Biogas, Transportcentret og Green Hills.

    Flere idéer og visioner i kommunen

    Hans Odder peger på, at ambitionsniveauet i kommunen er blevet hævet. Der er tanker, idéer og visioner – og kommunen vil og tør mere.

    – Som byrådsmedlemmer er vi sat i verden for at gøre det så godt som muligt for så mange som muligt. Og vi ved godt, at vi ikke kan gøre alle glade – og det tager vi så bestik af og gør det så godt som muligt alligevel. Udviklingen i kommunen er rigtig god, og det er jeg meget glad for, siger han.

    For et par år siden tog han dog beslutningen om ikke at genopstille. Det er der flere årsager til.

    – Det, der for alvor slog hovedet på sømmet, var, at jeg virkelig havde kæmpet for at få Strandens Hus på plads, og vi var enormt stolte og glade. Jeg havde brugt så meget energi på det, men så blev jeg beskyldt for korruption. Men hvordan kunne nogen tro, at jeg ville blande mig i en sag økonomisk, når jeg også drev den politisk? Alt ville jo vælte. Det er fair nok, at folk bliver sure, for vi kan jo ikke gøre alle glade, men det var over stregen, siger Hans Odder.

    Han nævner også, at debatten og tonen på de sociale medier er blevet skærpet.

    – Der er blevet for kort fra hoved til hånd. Nu får man én over nakken på de sociale medier, og det er simpelthen så nemt at sidde og svine andre. Det gider jeg ikke, siger Hans Odder, der hellere tager en snak og god diskussion med borgere, når han møder dem.

    Han vælger at træde ud af byrådet nu, så det passer med, at byrådet fik lukket sagen om Biogas-anlægget, der har kørt i lang tid. Men også for at give den næste i rækken en chance for at markere sig inden valget.

    En travl fremtid

    Selvom Hans Odder ikke længere skal bruge tid på byrådsarbejdet, kommer han ikke til at kede sig. Som driftschef på Solrød Vandværk arbejder han hårdt på at sikre forsyningen til Erhvervskilen og Green Hills, og ham og kollegaerne er ligeledes ved at installere et blødgøringsanlæg, der skal behandle en mio. kubikmeter vand.

    Herudover har han fået lov til at blive i bestyrelsen i Solrød Biogas.

    – Og så er min hustru og jeg aflastningsforældre for to syriske drenge på 14 og 15 år, og de kommer hver anden weekend. Det er ofte fædrene, der har manglet i disse børns liv, så jeg er meget på. Men det er rigtig fint, for det betyder, at jeg kobler fra alle de andre ting, både politik og arbejde, og fokuserer på drengene. Og det er rigtig hyggeligt, siger Hans Odder.

    Hans og hustruen Ann har været aflastningsfamilie i 25 år. Herudover har de tre børn og et barnebarn, som han også gerne vil have mere tid til.

    Det bliver Morten Scheelsbeck, der overtager mandatet fra Hans Odder i byrådet. Morten sad i byrådet fra 2013-2017, men blev ikke genvalgt. Han gør fra 1. marts Jan Færch, der er spidskandidat for C til valget i november, selskab.

    Kilde: Viborher.dk

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Kronik af Emil Blücher

    Vi mindes de døde

    Jersie Kirke inviterer til en dag med ro og nærvær

    Sidste nyt fra Havdrup Kirke

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    Kom med til et spændende foredrag når Solrød Bibliotek og Kulturhus får besøg af Helle Bertram!

    Foredrag med Kristian Leth

    Klumme af Brian Mørch

    Dodekalittens skaber besøger Solrød Bibliotek den 18. november.

    Ingrid har fået ting til at ske i Solrød i mere end 50 år

    Solrød er hjemme – også når Daniel trækker i arbejdstøjet

    Løbere og SuperBrugsen i Havdrup knækker cancer.

    Trine har fået større selvtillid og nye ledelsesværktøjer

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    27. oktober 2026

    Kronik af Emil Blücher

    27. oktober 2026

    Vi mindes de døde

    27. oktober 2026

    Jersie Kirke inviterer til en dag med ro og nærvær

    27. oktober 2026

    Sidste nyt fra Havdrup Kirke

    26. oktober 2026

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Seneste nyt
    27. oktober 2026

    Kronik af Emil Blücher

    27. oktober 2026

    Vi mindes de døde

    27. oktober 2026

    Jersie Kirke inviterer til en dag med ro og nærvær

    27. oktober 2026

    Sidste nyt fra Havdrup Kirke

    26. oktober 2026

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    LÆS AVISEN
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.