Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    • DØDSANNONCER
    VIBORHER – Solrød
    Niels Hörup

    Borgmester Niels Hörups nytårshilsen

    0
    By Lotte Bøgevig on 30. december 2019 NYHEDER

    Kære borgere

    2019 går nu på hæld, og vi kan næsten skimte 2020 forude. Året, der nu snart er gået, har været endnu et begivenhedsrigt år i Solrød Kommune. Det har bl.a. været et år, hvor byrådet sammen har taget mange gode beslutninger til glæde for kommunens borgere, virksomheder og medarbejdere. Blandt de mest afgørende er naturligvis budgetaftalen for 2020-2023, som står på skuldrene af budgetforliget for 2019, hvor alle 19 byrådsmedlemmer var med. Budgetaftalen bygger på byrådets vision om, at Solrød Kommune skal være det bedste sted at leve og bo, og den hviler samtidig på byrådets syv pejlemærker, som skal bringe vores vision til live.

    Omend det i år som bekendt ikke endte med en budgetaftale, der omfatter hele byrådet, glæder jeg mig stadig over den energi og det engagement, byrådet lagde i budgetprocessen – samt det, at vi byrådspolitikere trods alt stadig er enige om langt det meste.

    Vi er enige om, at vi stadig skal videreudvikle Solrød Kommune inden for en ramme, som gør, at Solrød fortsat er den attraktive kommune, som vi kender fra i dag. Vi har en meget solid platform at tage udgangspunkt i, og vi hører jævnligt fra både borgere, erhvervsliv og medarbejdere, at lige præcis vores kommune er noget helt særligt.

    Solrød er populær, og det kræver udvikling

    Det er der også andre, der har lagt mærke til. Faktisk er Solrød Kommune så populær, at vi relativt set er blandt de kommuner i landet, hvor aller flest mennesker flytter til og slår sig ned.

    Det gør naturligvis, at vi også skal udvikle vores rammer – vi bygger nye dagtilbud, udbygger skoler og også vores fantastiske plejecenter Christians Have har haft vokseværk.

    For at alt det kan lade sig gøre, er det en forudsætning, at vi har orden i økonomien – og det har vi.

    2020 bliver året, hvor Strandens Hus får rigtig luft under vingerne, så vi kan skabe et imødekommende hus, der skal favne både vandsportsudøvere, vandhunde og alle de andre, der holder af strandens mange unikke muligheder. Første spadestik til Solrød Erhvervskile, som bidrager til økonomisk vækst, erhvervsudvikling og arbejdspladser, bliver også taget i 2020. Og så byder 2020 på et projekt, som jeg har glædet mig meget til at præsentere for alle borgere – Green Hills.

    Green Hills – vores unikke, nye boligbyggeri

    Det var med høje forventninger, at vi tilbage i august 2019 sendte den såkaldte Cordoza-grund i udbud med henblik på at skabe et enestående boligbyggeri i den sydlige del af vores kommune. Det kommende boligbyggeri skulle nemlig leve op til en række ambitiøse krav om fx bæredygtighed, klimasikring, markant arkitektur samt varieret boligsammensætning og samtidig bidrage til vores vision om at være det bedste sted at leve og bo. De forventninger er til fulde blevet indfriet med projektet Green Hills, som er et unikt og bæredygtigt boligbyggeri for alle generationer med et attraktivt seniorfællesskab i hjertet af det hele. Det er et byggeri, vi med rette kan være stolte over at få opført her i Solrød Kommune. Personligt glæder jeg mig meget til at følge processen, og til at det smukke vartegn står færdig og klar til at tage imod lejere i 2022/2023.

    Vi sætter skub i planerne om et fyrtårnsprojekt på Stationspladsen i Solrød Center
    For at vende tilbage til budgetaftalen for 2020-2023, så rummer den meget mere end ovenstående. I den er der fx også afsat øgede midler til fastholdelse og rekruttering i hjemmeplejen, en forvandling af Solrød Bibliotek og Kulturhus til at være både centrum og drivkraft for kulturen i Solrød Kommune samt en styrket erhvervsindsats – bl.a. mellem vores folkeskoler og erhvervslivet.

    Samtidig har vi i budgetaftalen afsat midler til på sigt at etablere en kunstgræsbane i Havdrup og til at udbygge idrætsfaciliteterne i Solrød Idrætscenter.

    Og så bliver 2020 også året, hvor vi vil sætte skub i byrådets flerårige planer om et fyrtårnsprojekt på Stationspladsen ved Solrød Center. Det betyder, at vi arbejder videre med udviklingen af Stationspladsen og også iværksætter en forundersøgelse af mulighederne for en realisering af Fyrtårnsprojektet bl.a. med fokus på at undersøge muligheden for at etablere et nyt rådhus – Borgernes Hus – som både kan samle flere kommunale afdelinger og styrke samspillet med borgerne. For at det skal give mening, at vi bygger et Borgenes Hus, som også rummer et nyt rådhus, er det vigtigt, at vi undersøger, om det også rent økonomisk er et bæredygtigt projekt. Vi undersøger derfor muligheden for at finansiere Borgernes Hus ved at sælge det nuværende rådhus og derved samtidig give plads til en eventuel etablering af fx senioregnede boliger på rådhusgrunden.

    Samtidig er det meget vigtigt for byrådet at høre, hvad borgerne tænker om et Borgernes Hus, og der kommer derfor også til at være en bred borgerinddragelse, så vi kan finde frem til den helt rigtige løsning. Det er endnu et spændende projekt, som jeg glæder mig til at følge.

    Vi fortsætter med at være klima-ambitiøse

    Et andet spændende initiativ, som også er en del af budgetaftalen, er vores klimatiltag, som nu skal have et servicetjek. Som det er nu, er vores mål, at vi skal reducere udledningen af CO2-gasser med 55 procent. Det er et ambitiøst mål, som vi godt hjulpet på vej af Solrød Biogas allerede nu er ved at være i mål med. Og vi vil gerne være endnu mere ambitiøse på klimaområdet. Vi vil derfor opdatere vores målsætninger og se på, hvordan vi kan blive endnu mere “klimatossede” i 2020 – for nu at bruge året ord. Vi kan ikke redde verden her fra vores lille kommune, men vi kan løfte vores del af ansvaret og håbe på, at andre gør det samme.

    2020 bliver således endnu et begivenhedsrigt år her i Solrød Kommune, og jeg glæder mig til sammen med resten af byrådet at tage fat på alle de spændende opgaver, som året bringer.

    På byrådets vegne vil jeg ønske alle et rigtig godt nytår.

    Borgmester Niels Hörup

     

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Kronik af Emil Blücher

    Vi mindes de døde

    Jersie Kirke inviterer til en dag med ro og nærvær

    Sidste nyt fra Havdrup Kirke

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    Kom med til et spændende foredrag når Solrød Bibliotek og Kulturhus får besøg af Helle Bertram!

    Foredrag med Kristian Leth

    Klumme af Brian Mørch

    Dodekalittens skaber besøger Solrød Bibliotek den 18. november.

    Ingrid har fået ting til at ske i Solrød i mere end 50 år

    Solrød er hjemme – også når Daniel trækker i arbejdstøjet

    Løbere og SuperBrugsen i Havdrup knækker cancer.

    Trine har fået større selvtillid og nye ledelsesværktøjer

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    27. oktober 2026

    Kronik af Emil Blücher

    27. oktober 2026

    Vi mindes de døde

    27. oktober 2026

    Jersie Kirke inviterer til en dag med ro og nærvær

    27. oktober 2026

    Sidste nyt fra Havdrup Kirke

    26. oktober 2026

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Seneste nyt
    27. oktober 2026

    Kronik af Emil Blücher

    27. oktober 2026

    Vi mindes de døde

    27. oktober 2026

    Jersie Kirke inviterer til en dag med ro og nærvær

    27. oktober 2026

    Sidste nyt fra Havdrup Kirke

    26. oktober 2026

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    LÆS AVISEN
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.