Niels Sølling og Erik Kaaber fra Solrød Strand har i de lokale medier stillet et par spørgsmål om forberedelserne af det nye biogasanlæg, herunder om betingelserne for indsamling og anvendelse af tang og fedtemøg som energikilde. Tak for indlæggene, som jeg gerne vil prøve at besvare så godt som muligt.
Som de fleste borgere i hele Køge Bugt-området ved, har lugten fra den naturlige nedbrydning af opskyllet tang og fedtemøg generet mange i årevis. Derfor har Solrød Strands Strandrenselaug, der er sammensat af grundejerforeningerne i Solrøds kystområde, sammen med fagfolk, skiftende byråd og andre gode kræfter gennem mange år været involveret i arbejdet med at finde løsninger, der kunne medvirke til at reducere lugtgenerne.
Med stadigt bedre teknologiske muligheder for at genanvende naturens ressourcer bedre – og med øget politisk fokus på grønne alternativer til fossile energiformer – har tangen derfor været en oplagt inspirationskilde til biogasanlægget, der efter flere års forberedelse og planlægning netop er ved at gå i drift.
For at beskytte naturen og miljøet har Naturstyrelsen i sin tid sat en række begrænsninger for indsamlingen af tang og fedtemøg, herunder hvor lang en periode, der må indsamles materialer, og hvor ofte det må ske. Baggrunden for reglerne er helt forståelig, men de er vedtaget i en anden tid, og vi mener, at der er gode argumenter, der taler for en dispensation, således at vi her lokalt kan indsamle i en længere periode.
Uanset om Strandrenselauget får dispensation til en hyppigere indsamling eller ikke, kan tangen ikke stå alene som råstof til biogasanlægget. Derfor har vi indledt et samarbejde med en række virksomheder og landbrug om at modtage deres restprodukter, der kan supplere tangen. Solrød Biogas modtager derfor restprodukter fra CP Kelco i Lille Skensved og fra Chr. Hansen samt gylle fra landbrugene Taagemarksgaard, Maglegaarden, Niemanns Maskinstation samt Bjeragergaard & Nygaard I/S. Det samlede input af råstoffer betyder opfyldelsen af en meget væsentlig anden motivation for anlægget – at Solrød Kommune realiserer sine ambitiøse klimamålsætninger og reducerer udledningen af drivhusgasser til atmosfæren betydeligt.
Ved hjælp af innovativ teknologi og biologiske processer omdannes tangen og de øvrige råvarer til biogas, som siden bliver distribueret ud til forbrugerne som grøn el og varme via Vestegnens Kraftvarmeselskab, mens restprodukterne blandt andet aftages af Bregentved Gods, der således kan erstatte kemisk gødning af markerne med miljøvenlig biogødning.
Dette unikke partnerskab er kommet i stand på baggrund af et grundigt planlægningsarbejde med vurdering af produktsammensætning, udrådningsforsøg, økonomiske modeller og meget andet.
Ved etableringen af Solrød Biogas er der en række positive effekter. Det er nemlig ikke kun lugtgenerne, der bliver reduceret. Det samme gør udvaskningen af næringsstoffer fra landbruget ligesom næringsstofferne reduceres i Køge Bugt. Herudover har anlægget også en positiv indflydelse på beskæftigelsen, idet Solrød Biogas vil beskæftige mellem 10-15 medarbejdere her efter anlægsfasen. Dertil skal lægges afledte jobs hos vores samarbejdspartnere. Økonomisk set er den forventede tilbagebetalingstid på anlægget kun 10 år.
Vi er meget glade for reaktioner fra borgerne, og jeg håber, at ovenstående har svaret på Søllings og Kaabers spørgsmål. Ellers uddyber jeg gerne, ligesom man kan læse mere om processer og fakta på anlæggets hjemmeside solrodbiogas.dk.
Niels Hörup
Bestyrelsesformand for Solrød Biogas A/S