”Hvad betyder det, når du liker et statement på nettet?”, spurgte Vincent F. Hendricks Solrød Gymnasiums elever, da han ved et fællesarrangement i torsdags problematiserede det lille ”like”-ikon, som er en stor del af vores daglige kommunikation både på nettet og som en anerkendende gestus i dagligdagen.
Og han fortsatte: ”Og hvad er så problemet med at like?” efterfulgt af en lang pause. ”Jo,” forklarede Hendricks, ”netop denne kommunikation er problematisk, fordi de udsagn, vi liker på nettet, ikke altid er éntydige, hvilket medfører, at man ikke altid kan være helt sikker på indholdet af det, man liker.”
I forlængelse heraf påpegede Hendricks også faren i det omkostningsneutrale ved at like på nettet, ”eftersom det”, som Vincent Hendricks fortsatte, ”jo er helt uforpligtende at like nogen eller noget. Der er jo ingen, der stiller spørgsmål til ens udsagn, som det sker under diskussionen ved middagsbordet”.
Vincent F. Hendricks, som er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, har netop udgivet bogen: “Infostorms”, der blandt andet handler om, hvordan informationsteknologien og sociale medier kan forstærke virkningen af en gruppeadfærd, så konsekvenserne af denne adfærd kan blive uoverskuelige.
Som eksempel på den magt, ’like-kulturen’ repræsenterer, refererede han til Amanda Todd-sagen, hvor digital mobning blev den direkte årsag til, at en unge, amerikansk pige så det som den eneste udvej at tage sit eget liv for at slippe ud af en situation, hun var blevet bragt i efter at hun var blevet hængt ud i cyberspace. Inden sit selvmord havde Amanda Todd lagt en video på YouTube som et råb om hjælp, og denne video blev liked af 1.6 mill., men ingen kom hende til hjælp. Dette eksempel var tydeligvis kendt af de fleste i salen, hvilket gjorde problemstillingen uhyggeligt aktuel.
I den sammenhæng henvendte Vincent F. Hendricks sig direkte til eleverne med en appel om, at de skulle være opmærksomme på, hvad de liker, så de ikke som lemminge i en bevidstløs like-kultur bliver medskyldige i sådanne ulykkelige hændelser.
Eleverne var tydeligvis meget optaget af den nye faglige vinkel på de sociale medier, der er en del af undervisningen i flere fag, fordi Hendricks satte problemstillingen ind i et større perspektiv. På den måde fik alle i rummet en bredere viden, som de kunne tage med tilbage til undervisningen og til næste gang, de skal til at trykke på det lille like-ikon.