Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød

    Første spadestik: Kilen er socialt samlingspunkt og svar på klimaudfordring i ét

    0
    By Lotte Bøgevig on 18. april 2016 SOLRØD

    Borgmester Niels Hörup, rektor på Solrød Gymnasium Bjarne Thams og administrerende direktør i KLAR Forsyning Line Wilchen Hollesen tager tirsdag den 19. april 2016 første spadestik til Solrøds nye, vigtige klimatilpasningsprojekt Kilen, der samtidig bliver et spændende, socialt samlingspunkt. Pressen er velkommen.

    Klimaforandringerne bliver en stigende udfordring i de kommende år og årtier, og det stiller krav til kreativ problemløsning, så man sikrer menneskeliv og værdier bedst muligt og skaber tryghed. Solrød Kommune prøver derfor at gøre en dyd af nødvendigheden, og det er på den baggrund, klimatilpasningsprojektet Kilen er blevet til.

    Kilen skal opmagasinere overskydende regnvand i forbindelse med skybrud og lede det tilbage i regnvandssystemerne, når der igen er plads, men kommer samtidig til at fungere som et nyt spændende samlingspunkt.

    Projektet er et samarbejde mellem Solrød Kommune, Solrød Gymnasium og KLAR Forsyning, og tirsdag den 19. april 2016 kl. 16.30 tager borgmester Niels Hörup, rektor på Solrød Gymnasium Bjarne Thams og administrerende direktør i KLAR Forsyning Line Wilchen Hollesen første spadestik

    ”Kilen er et godt eksempel på, at vi med de rette klimatilpasningsprojekter kan skabe merværdi for borgerne. Det handler ikke kun om at finde en måde at lede overskydende vand væk på, men om samtidig at se muligheden for at skabe spændende udvikling i vores by. På den måde får vi mest muligt ud af vores investeringer og bruger arealer og penge smartest,” siger borgmester i Solrød Kommune Niels Hörup.

    ”I stedet for at bruge vores midler på tekniske løsninger under jorden eller som store indhegnede huller forsøger vi at tænke investeringerne sammen med udvikling af nye samlingspunkter. På den måde tilpasser vi vores by, så den er robust nok til at modstå flere skybrud i fremtiden, og vi udvikler den, så den bliver bedre at leve i. Klimatilpasning og livskvalitet på én og samme gang,” siger han.

    Spadestikket finder sted i den vestlige del af Kilen, der ligger ved Solrød Gymnasium – se vedhæftede kort.

    En del af VANDPLUS-partnerskabet
    Kilen er
    ét af i alt fire klimatilpasnings-projekter, der modtager støtte fra VANDPLUS, som består af et partnerskab mellem Naturstyrelsen, Realdania og Lokale og Anlægsfonden. Tilsammen har de uddelt 11,8 millioner kroner til fire foregangsprojekter i hele Danmark. Projekterne skal vise, at det er muligt at gennemføre klimatilpasningsprojekter og samtidig skabe helt nye værdier for borgerne og byerne. Projekterne ligger i Viborg, Solrød, Frederiksberg og Gladsaxe.

    Læs mere på www.vandplus.dk

    Fakta om Kilen
    Kilen er et såkaldt klimatilpasningsprojekt, der har til formål at rumme regnvand i forbindelse med skybrud.

    Kilen udgør et lavpunkt i området har dermed potentiale til at tilbageholde regnvandet. Området ligger samtidig centralt i Solrød, tæt på rådhus, bibliotek og Solrød Center og lige op til etageboligområder, parcelhuse og ikke mindst Solrød Gymnasium, der desuden ejer arealet.

    Vandet til Kilen kommer fra Elmelyparken, der ligger umiddelbart nord for. I alt vil anlægget kunne rumme 2902 m3 og beskytte oplandet mod en såkaldt 10-års hændelse.

    Kilen består af to regnvandsbassiner, der samtidig kan fungere som aktive samlingspunkter og give plads til nye former for organiserede og uorganiserede aktiviteter. Solrød Gymnasium vil i dagtimerne anvende arealet til undervisning med særligt fokus på idræt og naturvidenskab og som uderum for eleverne i frikvartererne. Anlægget er dog også tilgængeligt for alle andre, og bassinet længst mod øst rummer basketballbane, boldeksperimentarium, cross fit, parkour, tribune og undervisningsfaciliteter, mens det vestlige bassin rummer en regnhave.

     

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Felix Ramø fyldte 80 år: Karate er stadig fascinerende

    Konservative i Solrød var på gaden for lavere boligskatter

    Ugens klumme “Vi har ikke brug for hegn og mure i Solrød”

    Ugens Klumme “Lad de små børn få en møsser og en krammer”

    Glem flinkeskolen

    Sommerbasketskole 2016

    Følg badevandskvaliteten hele sommeren

    Solrød Kommune mangler Natteravne

    Tyvene holder ikke sommerferie

    Fugletur til Staunings Ø

    Cigaretter brænder hul i kunstgræsbaner

    ”Jeg ville fryde mig, hvis din baby mister livet.”

    Ice Age-figurerne indtager Lidl

    Indkaldelse til Stiftende Generalforsamling

    Solrød ansætter to nye skoleledere

    Trafikindsats på Tåstrupvej: Krydset ved Maglekærvej, Ankerhusvej

    Økonomiske råd til din sommerferie

    Se åbningen af Lidl

    Solrød Landsby vil forandring!

    Ny kunstudstilling på Korporalskroen i Karlslunde.

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    9. januar 2026

    7. januar 2026 startede Gå-Holdet Solrød med “nytårskur”.

    9. januar 2026

    Drabsefterforskning – Virkelighed eller Fiktion?

    30. december 2025

    Udstilling i Portalen

    22. december 2025

    Borgmesterens nytårshilsen

    19. december 2025

    Seniorbowling i Køge Bowlingcenter.

    27. oktober 2025

    VoresSolrøds vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    Liberal Alliance åbner valgbutik i Solrød Center

    27. oktober 2025

    Venstres vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    LAs vision for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.