VIBORHER – Solrød
    Facebook Twitter Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • Solrød Center
    VIBORHER – Solrød

    Eksamensangst !

    0
    By Jimi Bøgevig on 29. april 2014 SOLRØD

    I disse dage får solen mere og mere magt, blomsterne begynder at pible frem alle vegne, fuglene synger, og vi nyder i fulde drag det spirende forår, men ikke alle er i stand til at nyde det. Foråret er nemlig også eksamenernes tid.

    En bekymret mor skriver til mig. Hun søger hjælp til sin datter:

    ”Vores datter skal til studentereksamen i år. Hun lider frygtelig meget af eksamensangst, hvilket hendes tidligere eksamensresultater har båret tydeligt præg af. Hun bliver desværre så nervøs, at hun slet ikke er i stand til at vise, hvad hun kan. Vi synes det er meget ærgerligt, hvis hendes nervøsitet kommer til at betyde, at hun opnår et langt lavere gennemsnit end hun egentlig fortjener. Det kan jo ødelægge hendes fremtidige uddannelses- og erhvervsmuligheder.”

    Ligesom andre former for angst, er eksamensangst utrolig ubehagelig, begrænsende, ødelæggende, og kan som denne mor frygter, få konsekvenser der rækker langt ind i fremtiden.

    Hvad eksamensangst skyldes, kan være svært at sige. Der kan være lige så mange årsager, som der er nervøse og bange eksaminander. Overordnet kan man sige, at det ofte har at gøre med temaer som: – Perfektionisme – Angst i forbindelse med at skulle præstere – Manglende selvværd – Problemer i forhold til at blive hørt og forstået – Ubehag ved at være i centrum. – Reaktion på at blive vurderet. – Frygt for autoriteter

    Der er en del ret forskellige holdninger til, hvordan man behandler eksamensangst. Det er nu min klare oplevelse og erfaring, at det ikke holder at generalisere og benytte modeller og metoder, der virker på alle, men derimod forstå, respekterer og udnytte vores forskellighed.

    Ikke to mennesker er ens. Vi er hver især ganske specielle og enestående individer med hver vores personlighed, hver vores tanke-, føle- og handle mønstrer, hver vores bagage. Det er derfor vigtigt at forstå, at selvom symptomerne hos mennesker med eksamensangst kan være ret ens, og selvom der er fællestræk i de bagvedliggende problematikker, giver det langt det bedste resultat at arbejde individuelt og personligt med udgangspunkt i den enkeltes helt konkrete og præcise problemstilling.

    ”Jeg lider af eksamensangst, og det kommer til udtryk ved, at jeg op til en måned før eksamen begynder at få det dårligt, får ondt i hovedet, kvalme, jeg begynder at ryste, græde og har i det hele taget svært ved at koncentrere mig”

    Sådan beskriver en pige i 2.g., hvordan hendes eksamensangst kommer til udtryk Hun er desværre langt fra den eneste. Der er rigtig mange, især unge mennesker, der vil kunne nikke genkendende til hendes oplevelse, og selvom de og deres nærmeste er rigtig gode til at komme med beroligende udtalelser og forsikringer om: ”Det skal nok gå. – Der er ikke noget at være bange for” Lever angsten videre i bedste velgående og truer med at påvirke deres præstation og karakterer, samt ødelægger deres glæde og livskvalitet.

    Det handler i første omgang ikke om at få angsten væk, men om at møde og interesserer sig for den. Jo mere vi prøver at kontrollerer den, jo mere vil den fylde. Jo mere vi prøver at jage den væk, jo mere vil den bide sig fast og nærmest æde os op indefra. Det er derfor langt mere konstruktivt at lære den at kende, og på den måde give den så meget plads, rum og opmærksomhed, at der opnås så meget tryghed og tillid, at en bevidstgørelse kan finde sted og derefter en forandring og forløsning.

    Eksempel på feedback fra klient med eksamensangst:

    ”Sammen med Vibe fandt jeg frem til en ro i mig selv, som jeg kan finde frem og bruge, når jeg er i pressede situationer, såsom eksamen. Jeg gik derfra med en fornemmelse af ro og mag i kroppen. Det er blevet lettere at finde frem til roen, når man finder sig selv i pressede situationer, som eksamen eller i forbindelse med køreprøve.”

    Lad ikke eksamensangst påvirke din præstation, dine karakterer, din livsglæde.

    Søg hjælp så du kan genfinde ro, balance, overblik, og ikke mindst nyde dit forår.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Felix Ramø fyldte 80 år: Karate er stadig fascinerende

    Konservative i Solrød var på gaden for lavere boligskatter

    Ugens klumme “Vi har ikke brug for hegn og mure i Solrød”

    Ugens Klumme “Lad de små børn få en møsser og en krammer”

    Glem flinkeskolen

    Sommerbasketskole 2016

    Følg badevandskvaliteten hele sommeren

    Solrød Kommune mangler Natteravne

    Tyvene holder ikke sommerferie

    Fugletur til Staunings Ø

    Cigaretter brænder hul i kunstgræsbaner

    ”Jeg ville fryde mig, hvis din baby mister livet.”

    Ice Age-figurerne indtager Lidl

    Indkaldelse til Stiftende Generalforsamling

    Solrød ansætter to nye skoleledere

    Trafikindsats på Tåstrupvej: Krydset ved Maglekærvej, Ankerhusvej

    Økonomiske råd til din sommerferie

    Se åbningen af Lidl

    Solrød Landsby vil forandring!

    Ny kunstudstilling på Korporalskroen i Karlslunde.

    ANNONCE
    ANNONCE
    FACEBOOK
    Netavisen Solrød
    ANNONCER
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    1. juli 2022

    God og stor nyhed: Vi får padeltennis til Solrød

    1. juli 2022

    Sommer for børn i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    1. juli 2022

    Sogneudflugt til Bosjökloster i Skåne

    1. juli 2022

    Flotte nye stolaer i Havdrup. Se dem til sommerens gudstjenester

    29. juni 2022

    Kronik: Offentlig smalkost kommer til at ramme Solrød Kommune

    1. februar 2014

    Solrød Kommune søger forpagter til kioskerne

    2. februar 2014

    Varmens dag

    10. februar 2014

    Netto udvider butikken i Solrød Center

    12. februar 2014

    Lone Hertz holder foredrag om livskvalitet

    19. februar 2014

    Ny ŠKODA Yeti

    ANNONCE
    TILMELD NYHEDSBREVET OG VIND!

    ANNONCER
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2022 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.