VIBORHER – Solrød
    Facebook Twitter Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • Solrød Center
    VIBORHER – Solrød

    Debat og meningsudveksling er lise for sjælen

    0
    By Lotte Bøgevig on 3. marts 2016 SOLRØD

    Sådan lyder et gammelt dansk ordsprog. Nej, ok – sådan et ordsprog findes vist ikke. Men det kunne det godt – og måske burde det. For debat er altid sundt, og det er en god måde at gøre både sig selv og andre klogere på mulighederne og udviklingen i større og mindre samfund.

    Hvis man er utilfreds med noget, eller hvis man føler sig uretfærdigt behandlet over noget, får man så ændret situationen ved at brokke sig over spisebordet til familien eller over hækken til naboen? Nej, det sker næppe. Så må man ud over stepperne med sine argumenter og sine forslag. Ellers bliver det snarere brok end debat – og debat skal være åben og konstruktiv, hvis det skal spille en rolle.

    Stort udbud af medier
    Og her i Solrød Kommune har vi faktisk unikt gode muligheder for at komme ud med vores holdninger og meninger – og dermed mulighed for at arbejde for at få ændret tingene i vores retning eller som minimum sætte samme tanker i gang hos andre.

    Vi er nemlig privilegerede af et utroligt stærkt udbud af lokale medier. Vi har Lokalavisen, Sydkysten, Dagbladet og Solrød Avis bare på papir, og vi har Netavisen Solrød og SolrødNyt.dk på nettet. Og derudover flere andre, der dækker ind over vores kommuner fra eksempelvis Køge. Det er altså ikke mange andre steder i landet – hvis man ser på byer af sammenlignelige størrelser – at de lokale sager dækkes så intenst.

    Jeg vil faktisk vove den påstand, at Solrød er den by af sin størrelse i hele Danmark, der er bedst dækket af lokale medier. Det er en ufatteligt lækker luksus, og det skal vi være meget glade for.

    Sætter tanker i gang
    Men vi skal også huske, at medierne skal fyldes op og være interessante, hvis vi vil beholde dem, og vi kan hjælpe medierne med fortsat at være relevante ved at bidrage til spalterne. Det er min personlige opfattelse, at lokale læserbreve og debatindlæg er noget af det, der læses mest, fordi det sætter tanker og holdninger i gang hos modtagerne, og derfor er det bare om at komme i gang.

    Jeg synes allerede, at Solrød-borgerne er utroligt gode til at være aktive i debatten på vores forskellige mediers Facebook-sider. Der er godt gang i debatten, og folk hjælper hinanden, og der købes og sælges på kryds og tværs. Det er skønt at opleve og være en del af. Det skal vi fortsætte med, men vi skal huske, at spalterne på papir og web også skal fyldes ud.

    Jeg er ikke interesseret i, at vi udvikler en brokkekultur, hvor man er utilfreds med alt, eller hvor man skælder ud over alt. Jeg synes overhovedet heller ikke, at vi er på vej i den retning. Men en sund og saglig debat om, hvad der sker i vores lokalsamfund, bliver kun bedre og rigere, jo flere der deltager i den.

    Gør en forskel
    De lokale mediers løbende engagement med borgerne er vigtig for den lokale debat og information. Medierne finder ofte gode historier fra borgernes hverdag, og der kommer mange vigtige historier fra medierne, som engagerede borgere kan være med til at hjælpe med at sprede. Det kan være alt fra kommunale tilbud, foreningers aktiviteter og lokalpolitik til virksomheders og butikkers forskellige nye initiativer.

    Så pointen herfra skal være, at I sætter jer til tasterne, når der er noget, I føler noget for. Det er rart at komme ud med, og man føler, at man gør bare en lille-bitte forskel. Det er nærmest en lise for sjælen.

    Morten Scheelsbeck
    Journalist
    Solrød Strand​

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Felix Ramø fyldte 80 år: Karate er stadig fascinerende

    Konservative i Solrød var på gaden for lavere boligskatter

    Ugens klumme “Vi har ikke brug for hegn og mure i Solrød”

    Ugens Klumme “Lad de små børn få en møsser og en krammer”

    Glem flinkeskolen

    Sommerbasketskole 2016

    Følg badevandskvaliteten hele sommeren

    Solrød Kommune mangler Natteravne

    Tyvene holder ikke sommerferie

    Fugletur til Staunings Ø

    Cigaretter brænder hul i kunstgræsbaner

    ”Jeg ville fryde mig, hvis din baby mister livet.”

    Ice Age-figurerne indtager Lidl

    Indkaldelse til Stiftende Generalforsamling

    Solrød ansætter to nye skoleledere

    Trafikindsats på Tåstrupvej: Krydset ved Maglekærvej, Ankerhusvej

    Økonomiske råd til din sommerferie

    Se åbningen af Lidl

    Solrød Landsby vil forandring!

    Ny kunstudstilling på Korporalskroen i Karlslunde.

    ANNONCE
    TILMELD NYHEDSBREVET

    ANNONCE
    FACEBOOK
    Netavisen Solrød
    ANNONCER
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    1. februar 2023

    Kystsikringen øst for Strandvejen kommer tættere på færdiggørelse med sandfodring af klitterne

    1. februar 2023

    Jersie Hallens vand- og varmeinstallationer bliver renoveret

    1. februar 2023

    Solrød Kommune er nødsaget til at lave reduktioner i driften

    1. februar 2023

    Preben Svanekiær fylder 85.år

    1. februar 2023

    Kronik fra Borgmester Emil Blücher

    1. februar 2014

    Solrød Kommune søger forpagter til kioskerne

    2. februar 2014

    Varmens dag

    10. februar 2014

    Netto udvider butikken i Solrød Center

    12. februar 2014

    Lone Hertz holder foredrag om livskvalitet

    19. februar 2014

    Ny ŠKODA Yeti

    ANNONCE
    ANNONCER
    TILMELD NYHEDSBREVET

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2023 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.