Kommunens politikere er generelt gode til at bruge og investere borgernes penge. Det er også nødvendigt, i et vist omfang – hvis vi ønsker gode skoler, en fornuftig ældrepleje, hjælp til udsatte borgere og gode fritidstilbud.
De samme politikere bliver til gengæld negative, når Indenrigsministeriet opkræver nogle af borgernes penge hos kommunen, for at sende dem videre. F.eks. til Københavnske eksperimenter med bycykler, skibakker o.l. Eller til provinsen, hvor områder affolkes, men man ikke skal ”gå ned på udstyret” (læs, den offentlige service).
Lidt populært sagt: Solidariteten og interessefællesskabet rækker kun til kommunegrænsen.
Men hvad så med fællesskabet INDEN FOR kommunegrænsen? Er det ok at opkræve mere end i resten af Storkøbenhavn, samtidig med at hele ”opsparingen” fyres af, i fællesskabets hellige navn? Det er nemlig sket i stor stil i 2014. Kassebeholdningen svinder med hastig fart. Og det er ikke pga. skattelettelser.
Jeg mener ikke at det er ok. Kommunen bruger for mange af borgernes penge og det vil Grundejerne have ændret på. Vi mener at både forbrug og investeringer skal tilpasses et niveau, hvor vi kan klare os med en skat, der kan tåle sammenligning med Greve anno 2015. Fair nok, hvis den er lidt højere, så længe de famøse grundværdier er højere – men sammenlignelig og dermed retfærdig, skal den være.
DET vil være solidarisk over for skatteborgerne, som jo plages af en højere personskat end gennemsnittet i Storkøbenhavn – og en grundskyld, der i kroner og øre stadig kan slå alle vi sammenligner os med af banen, målt i forhold til grundværdi.
Som udviklingen er nu, hvor vi investerer over evne og nu endda øger antallet af ansatte (mod vores vilje), løber vi snart tør for opsparing – og så kan skattestigninger blive det næste. Stop – hold op med det.
Med et budget på mere end 1.100.000.000 kr. i lille Solrød, kan det godt lade sig gøre at levere en lige så god, eller bedre service, for lidt færre penge. Og uden at afskedige medarbejdere. Hvis vi tænker os om. Ja tak – lad os komme i gang med det.
Eilif Nørgaard