Det er ikke verdens dybeste hemmelighed, at jeg er vild med jul. Jeg tror, jeg fortæller det til alle, der gider høre det den ene gang efter den anden, og endelig er tiden kommet, hvor man kan fornemme julelysenes blafren, stress i butikkerne og ikke mindst de små bitte tal på kontoen.
Ovenikøbet kan vi for en tid lægge politiske kampe på hylden, glemme alt om de politiske kampe vi har haft, både dem vi har tabt og dem vi har vundet.
Peters jul er skabelonen til den danske jul, selv om ingen længere laver pibesnore til fædre eller hækler trøstere til bedstemødre. Man sender heller ikke længere stegen til bageren for at blive stegt i den store ovn. Nu til dags har vi allesammen ovne i køkkenet. Men skidt med det. Vi glædes stadig, når vi ser sne dale ned i juletiden. Og vi finder noget andet, der vil glæde modtageren at få i gave.
Æbleskiver hører til julen, også hjemme hos os. De fleste adventssøndage snyder vi lidt. Supermarkederne har fremragende æbleskiver i frysedisken, og med lidt syltetøj og flormelis går det fint. Men i år har jeg besluttet, at vi skal lave æbleskiver helt fra bunden en af adventssøndagene. Der er lige så mange opskrifter på perfekte æbleskiver, som der er æbleskivepander i danske køkkener. Jeg har fået et husmortip – gå efter en opskrift med natron og kærnemælk, vanilje og citronskal, så bliver det godt.
Apropos frosne æbleskiver, huggede hæle og klippede tæer. I år er der blevet solgt en masse kunstige juletræer i plastik. Personligt foretrækker jeg til enhver tid et rigtigt træ, der drysser og dufter af jul. Men jeg forstår godt dem, der ikke orker alle grannålene på gulvene efter jul. Et plastiktræ, der næsten ikke er til at skelne fra de rigtige med en lyskæde på – så behøver man ikke have spande med vand og dyngvåde klude i nærheden. Og er det en synd at kappe et par hjørner for at give sig selv sjælero? Nej vel.
And eller flæskesteg
Familier har forskellige juletraditioner. Skal det være and, skal det være flæskesteg, skal rødkålen erstattes af en frisk rødkålssalat, skal de brune kartofler koges og pilles dagen før, eller skal man bare åbne et glas? Og hvad med juletræet, skal der danses rundt om det eller ej? Der kan føres lange og ophidsede diskussioner om disse spørgsmål, og det bliver der med garanti i mange familier. Men ikke hjemme hos os. Vi har vores juletraditioner, som vi har fået med i arv, og dem giver vi videre. Så kan vores børn ændre, slette eller tilføje, som de finder passende, når det er deres tur til at stå for julen
Juletraditioner er med til at binde os sammen som folk. Hvad betyder det egentlig, om der står and eller steg på bordet den 24.? Eller om træet er ægte eller af plastik, eller om gaverne er store eller små. Det vigtigste er, at vi alle sætter os ned ved bordet og nyder et dejligt måltid mad. Til hverdag kan man snuppe noget hurtigt, og nogle gange spiser familier ikke sammen. Men juleaften sidder alle ned, og ingen har travlt. Nå ja, børnene har travlt, for der ligger spændende gaver under træet.
Selv om julen er forbundet med traditioner, der er gået i arv i generation efter generation, sker der ikke noget ved at snige et par nye ind og slippe nogle gamle, der ikke giver mening. Sådan har det altid været. Og sådan vil det nok også fortsætte. Selv brude blander nyt og gammelt. En brud skal have noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt.
Afslutningen på året er ofte hektisk. Der er altid nogle ender, der skal hæftes ende på, men jul bliver det, lige som det har været, siden tidernes morgen.
Inden julefreden for alvor sænker sig vil jeg sige tak for et fantastisk år og ønske alle den mest fantastiske jul.
Brian Mørch