Kan vi så være ordentlige. Tak
Når børn driller og chikanerer hinanden i skolegården, ruller vi med øjnene og påstår, at det er et børnefænomen, som de vokser fra.
Jeg spørger: Er det virkelig” Vi ser ikke nogen form for chikane, drillerier eller decideret mobning blandt voksne og ansvarlige mennesker? Og under ingen omstændigheder ikke blandt politikere eller embedsmænd og -damer?
Jeg kan forsikre jer om, at det eksisterer. Nu har jeg været politiker i syv år, og i den tid har jeg set et eller andet.
Mit ærinde er ikke at sætte etiketter på personer, for så ville jeg jo ikke være bedre selv. Jeg påstår heller ikke at jeg ikke selv har en snert, men som eneste repræsentant for et parti er det jo begrænset, hvad jeg kan drille nogen med. Og gudskelov for det.
Det ser ud som om, at når den politiske periode er godt i gang, så glemmer alle, hvad de lovede vælgerne. De begynder at arbejde for ære og den slags i stedet for at fokusere på, hvad der tjener vælgerne bedst.
Tak for sidst
En sag kan være sat i gang, og det hele ser ud til at køre efter forskrifterne – lige indtil en finder på at sige tak for sidst til nogle, han eller hun har set sig sure på. Så render de fra aftaler og indgår nye i helt andre konstellationer. Behøver jeg at nævne borgmestervalget, hvor en blev valgt til hvervet for at være afsat få dage senere, da nogle havde indgået helt nye aftaler?
Om det er blevet bedre eller værre, kan vi diskutere på rette tid og sted, men jeg gør bare opmærksom på, at noget er foregået i kulissen, der ikke er smukkere end børns trakasserier i spisefrikvarteret, hvor der er tid til at smede rænker og sende soldaterne til deres poster.
Jeg siger ikke, at det ikke er ganske menneskeligt, men jeg siger, at vi ikke er valgt til at blande blod med nogen og skubbe andre ud i kulden. Vi er valgt til at varetage borgernes interesser bedst muligt. Selvfølgelig ved jeg godt, at vore vælgere ikke er en ensartet gruppe.
Nogle bor i lejligheder, andre – som jeg selv – i ikke specielt dyre parcelhuse – og andre i hundedyre huse. Selvfølgelig er gruppernes behov forskellige, men vi skal denondelynemig finde en løsning, der er fornuftig for de fleste.
Jeg er ikke korsfarer, og jeg kan ikke løse denne gordiske knude på egen hånd, men jeg håber, at flere valgte og kandidater vil huske på, hvem der har valgt dem, og hvis interesser de skal have fokus på. Ordentlighed fremfor alt bør være enhver politikers motto.
Brian Mørch, Byrådsmedlem
Danmarksdemokraterne