Giver vi de unge det ungdomsliv, de fortjener?
Der er meget, vi forventer af de unge i dag. De skal klare sig godt i skolen, vælge den rigtige uddannelse og finde deres vej i livet. Helst uden alt for mange omveje. Det er måske ikke så mærkeligt, at mange unge kan føle et pres, når man ser på alle de forventninger, der omgiver dem fra en tidlig alder. For mens mulighederne på mange måder er blevet større, er forventningerne til gengæld også vokset.
For nylig talte jeg med en ung fra vores område. Det var egentlig bare en ganske almindelig samtale om skole, fremtid og de muligheder, der ligger foran. Planerne var der sådan set styr på. Men midt i samtalen sagde den unge noget, der blev hængende hos mig.
Man kan godt føle, at man hele tiden skal være lidt bedre.
Den sætning har jeg tænkt over siden. For måske rammer den noget, mange unge går rundt med i dag. En oplevelse af hele tiden at skulle leve op til noget. Til karakterer. Til forventninger. Til det billede af livet, man møder på sociale medier, hvor det hele ofte ser både let og perfekt ud.
For ungdomslivet burde jo ikke kun handle om at blive bedre. Det burde også handle om at være ung. Om at finde sin vej i livet i sit eget tempo. Om at have venner og fællesskaber, hvor man kan være sig selv uden hele tiden at skulle leve op til krav og forventninger.
Når man går en tur forbi idrætsanlægget en hverdagsaften eller kigger ind i en idrætshal, ser man heldigvis også noget af det bedste ved vores lokalsamfund. Frivillige trænere, der bruger deres fritid på at skabe gode rammer for børn og unge. Unge mennesker, der mødes om sport, fællesskab og glæden ved bare at være sammen. Det er små øjeblikke i hverdagen, men de betyder mere, end man måske lige tænker over.
De steder, hvor unge mødes i virkeligheden og ikke kun gennem en skærm, er med til at skabe noget vigtigt. Her lærer man samarbejde, ansvar og fællesskab. Men man lærer også noget andet, som måske er endnu vigtigere.
At man hører til.
Samtidig ved vi også, at ikke alle unge finder deres plads i de klassiske fællesskaber. Nogle føler sig udenfor. Nogle kæmper med ensomhed. Andre leder bare efter et sted, hvor de kan være uden hele tiden at skulle præstere.
Det er måske her, vi voksne skal stoppe op et øjeblik.
For et stærkt lokalsamfund måles ikke kun på de fællesskaber, der fungerer bedst. Det måles også på, hvordan vi tager imod dem, der har sværest ved at finde deres plads. Om der er plads til forskellighed. Og om der findes steder, hvor unge kan mødes uden nødvendigvis at skulle passe ind i en bestemt form.
Når de unge bliver lidt ældre, dukker der også et andet spørgsmål op. Et meget konkret et af slagsen. Kan jeg egentlig blive boende i det område, hvor jeg er vokset op?
Boligpriser og manglen på mindre boliger gør det svært for mange unge at finde en plads i den by, de kalder hjem. Hvis vi ønsker levende lokalsamfund i fremtiden, er det også vigtigt, at unge mennesker har mulighed for at blive en del af dem. Ellers risikerer vi, at de unge forsvinder, og at noget af det liv, der gør vores byer levende, forsvinder med dem.
Derfor skylder vi de unge mere end forventninger.
Vi skylder dem fællesskaber. Muligheder. Og et ungdomsliv, hvor der også er plads til at finde sig selv.
For ungdommen kommer kun én gang.
Den er værd at passe på.
Brian Mørch
Folketingskandidat og byrådsmedlem