Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Nyt fra Havdrup Kirke

    0
    By Lotte Bøgevig on 28. oktober 2025 KIRKERNE

    Kast jeres garn ud til fangst!

    Søndag den 9. november kl. 11 inviterer præst Bente Lybecker til familiegudstjeneste i Havdrup Sognehus.

    Dagens fortælling handler om Peters fiskefangst:

    Simon Peter har sammen med sine venner fisket hele natten uden at fange noget som helst, men da Jesus kommer til og hjælper dem ved søen, så sker der noget …

    Efter gudstjenesten er der fællesspisning – dog ikke med fisk på menuen – men pasta med hjemmelavet kødsovs: altid en sikker vinder!

    Familiegudstjenesten er også for folk uden børn, nogle kan nemlig godt lide den mere uhøjtidelige stemning ved familiegudstjenesterne og samværet med børnene.

    Tak for din indsats. Du er inviteret til fest

    Menighedsrådet i Havdrup inviterer kirkens frivillige til takkefest onsdag den 19. november kl. 18-21. Det gælder alle, som er eller har været frivillige, eller som blot er nysgerrige efter at vide, hvad det hele handler om. Frivillige er velkomne til at invitere en gæst med. Tilmelding ikke nødvendig.

    Frivilligopgaver kan fx være at hjælpe med bordopstilling til arrangementer, afvikle udflugter, hjælpe med små ting på kirkegården, lave kaffe til gudstjenester, servere mad til familiegudstjenester eller dække bord til møder.

    Takkefesten byder på dejlig middag og kaffe i sognehuset med fællessang og muntre indslag. Menighedsrådet vil også orientere om, hvad der sker i kirken lige nu. Festen er åben for alle, der interesserer sig for kirkens liv i lokalsamfundet.

    Skovbadning i november skærper sanserne

    November har et blakket ry. Den er mørk og grå og våd. Men den er så meget mere end det. I hvert fald hvis du har modet til at prøve noget nyt.

    I præstegårdshaven i Gl. Havdrup kan du lægge dig i græsset og se op i træerne og op på himlen lørdag 8. november kl. 10-12 og torsdag 27. november kl. 16-18, guidet og fulgt godt på vej af kirkens 2 erfarne skovbadningsinstruktører Ida og Kristine.

    Selvom mørket sænker sig i løbet af eftermiddagen, er naturen efter løvfald fuld af smukke farver, og der er stadig lys på himlen. Og roen indfinder sig lige så stille hos den, som deltager.

    Tag godt med tøj på, så du kan nyde at ligge og sidde rundt om i haven. Vi har måtter og masser af tæpper.

    1 – Workshop med krea, kage & kærlighed: Bibelsk hækling og kærligt tilbageblik

    Samtiden larmer. Derfor kan det være befriende at mødes med andre om at skabe noget kreativt, mens man hygger sig i hinandens selskab, taler sammen og lytter til højtlæsning.

    Nu har præst Bente Lybecker og Ricci Carlsson, der er formand for menighedsrådet, udviklet en hyggelig workshop med hækling og stilhed, læsning og guidning til at se kærligt på sit liv.

    Bente og Ricci er begge så kreative sjæle, at de selv står for alt materialet: Bente har skrevet bogen “Det kærlige tilbageblik”, som handler om at få øje på Guds nærvær midt i vores travle hverdag. Og Ricci har udviklet hækleopskrifter til centrale bibelske figurer, som deltagerne skal arbejde med. Interesserede kan købe både bog og hækleopskrifter med tilhørende garnkit på stedet.

    Første gang bliver onsdag 12. november kl. 16-18 i sognehuset i Havdrup. Ingen tilmelding. Workshoppen vender tilbage i januar 2026 og derefter ca. en gang om måneden.

    2 – Lav juledekorationer på tværs af generationer

    Havdrup Sognehus kalder alle, der elsker at hygge sig med at lave juledekorationer, adventskranse eller kalenderlys. Gør det sammen med andre i familien!

    Kom og vær med lørdag 22. november kl. 10-16 og / eller søndag 23. november kl. 12-16 sammen med dit barnebarn, bedsteforældre, barn, forældre, kusine, fætter, tante, onkel …

    Ingen krav til forkundskaber. Vi hjælpes ad og har det sjovt sammen. Vi sørger for julehygge med julemusik, lidt sødt og mulighed for at købe æbleskiver. Saftevand, kaffe og te er uden beregning.

    Ricci Carlsson står for weekenden. Hun har på hobbyplan i mange år produceret til familie og venner. Ricci tager et par eksempler med på dekorationer, og ellers inspirerer vi hinanden.

    Man tager selv materialer med, fx lys, grønt, ståltråd, og så kan vi bytte indbyrdes, hvis vi har noget at bytte med. Kirken har indkøbt enkelte materialer, som kan købes i løbet af dagene.

    Julehjælp til økonomisk trængte familier

    Havdrup Kirke samler midler ind til julehjælp ved mange arrangementer i årets løb, senest ved høstauktionen i præstegårdshaven, som i år indbragte 6.000 kr.

    Julehjælp kan søges af økonomisk trængte familier i sognet gennem ansøgningsformular på kirkens hjemmeside. Frist for ansøgning er søndag den 30. november. Cirka en uge senere kan man forvente at få et svar fra præst Bente Lybecker og menighedsplejen i Havdrup.

    Tit skal der ikke så meget til for at gøre en forskel. Hvis du hører til dem, der har lyst til at bidrage med lidt, så donér gerne et beløb på Havdrup Kirkes MobilePay 59 458, mrk. Julehjælp. Så kan din hjælp også mærkes i år.

    Vi har brug for fred

    Første søndag i advent fejres hvert år med en fredslysgudstjeneste.

    Fortællingen om fredslyset lyder, at det kommer fra fødselsgrotten i Betlehem og derfra spredes til kristne kirker i mange lande som symbol på fred, håb og fællesskab. Begivenheden er et af Sct. Georgs Gildernes landsdækkende aktiviteter.

    I Havdrup Kirke tænder børn fra FDF det første lys på adventskransen søndag den 30. november kl. 16. Du er velkommen til at tage en lanterne med hjemmefra og få den tændt ved fredslyset. Fredslyset står tændt ved cafébordene uden for kirken helt frem til Hellig3Kongers søndag den 4. januar.

    Efter gudstjenesten får vi en kop kaffe og en småkage udenfor på kirkegården.

    Kilde: Solrød Sogn

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Sorggruppe kan hjælpe folk videre

    Maj nyt fra Solrød sogn

    Maj nyt fra Havdrup kirke

    Kom maj du søde milde

    Sisters of Mercy fortolker Leonard Cohen

    Familiegudstjeneste med Disney-sange, Kalle Kamel og påskeæg

    Syng ind i foråret med gospel

    Det sker i Havdrup Kirke – se hvad der venter

    Vil du i kirke til påske?

    Foredrag: Mød lokal livsglæde og stor robusthed

    Syng med om kvinder i musikkens verden

    Marts nyt fra Havdrup kirke

    Konfirmand sing along-gudstjeneste blev en stærk fællesoplevelse

    Festlig fastelavn

    Lysfest, jazz og pandekager

    Hør Brian Holm fortælle om sit begivenhedsrige liv den 25. februar kl. 19 i Solrød Strandkirke

    Februar i Havdrup kirke

    December nyt fra Havdrup Kirke

    Mandagsnærvær og morgenmeditation er en succes

    Jul i Solrød Sogn

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    25. maj 2026

    Nyt kontorfællesskab med lokal butik

    21. maj 2026

    Klumme fra Solrød Ældreråd

    21. maj 2026

    Grundlovsfejring på Greve Museum – en formiddag med stærke stemmer og fællesskab

    20. maj 2026

    Børneteater: Peter Plys i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    20. maj 2026

    Frivillige på Plejecenter Christians Have gør en stor forskel

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.