Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Nyt fra Havdrup kirke

    0
    By Lotte Bøgevig on 30. september 2025 KIRKERNE

    Fremtidsfuldmagt: Nu kan du få styr på det

    Med loven om fremtidsfuldmagter får man mulighed for at tage stilling til, hvem der skal tage vare på ens personlige og økonomiske forhold, hvis man selv bliver ude af stand til at gøre det.

    Antallet af mennesker i Danmark, der opretter en fremtidsfuldmagt, er støt stigende, siden loven trådte i kraft i 2017, men antallet af fuldmagter, der bliver afvist, er for højt. Fremtidsfuldmagter kan nemlig først sættes i kraft, når de overholder loven.

    Der er mange faldgruber. For at komme dem i forkøbet har Sognecaféen i Havdrup Sognehus i samarbejde med

    Ældresagen nu arrangeret en formiddag med besøg af advokat Anders Rynkebjerg fra IUSTUS Advokater i Roskilde. Han vil fortælle om forskellige former for fuldmagter og deres fordele og ulemper.

    Tilmelding er nødvendig, enten til Ældresagen eller til Britta Laursen, tlf. 40 46 54 41, senest den 30. september.

    Pris inkl. kaffe: 40 / 30 kr. Tid: onsdag 8. oktober kl. 10-12. Sted: sognehuset i Havdrup, Bistrupvang 33.

    Pris kærligheden til fællessang

    Oktober måneds fællessang i Havdrup Sognehus torsdag den 23. oktober har temaet: Kærlighedens pris – Pris kærligheden!

    Her vil Anette Løndal Hemmingsen og Peter Plougmann tage fat i de mange smukke sange, som handler om kærlighed men også om kærlighedens pris, når man mister et elsket menneske.

    Fællessangstemaet lægger op til sorgens uge i kirkerne i Greve-Solrød Provsti, som varer fra den 27. oktober til den 2. november.

    Efter at have sunget fra en times tid fra kl. 18-19, får vi en håndmad og hygger os lidt, før vi går hjem.

    Julegave-workshop på tværs af generationer

    Julen varer længe – og starter tidligt … hvilket kan være fornuftigt nok, når der står hjemmelavede julegaver på to-do-listen.

    I Havdrup Sognehus kan du komme i gang med julegaverne i god tid og hygge dig sammen med hvem, du vil: dine venner, forældre, børn eller bedsteforældre. Vi tilbyder juleworkshop på tværs af generationer lørdag den 25. oktober kl. 10-16. Pris for hele herligheden er 100 kr.

    Der bliver 3 stationer, som du kan prøve: 1) lav bivoksklæde, 2) prøv scrapbooking med til-og-fra-kort og 3) for de allermindste: farvelæg tegninger eller tegn videre, alt efter temperament. Til alle 3 stationer er der vejledning, intro og materialer. Vi laver også en rugbrødsstation, hvor man kan smøre sig en mad, når sulten melder sig.

    Tilmelding nødvendig på havdrupkirke.dk senest onsdag den 15. oktober.

    Find trøst og rum til sorg i Sorgens Uge

    Hvor går man hen, når man har mistet og har brug for tid og rum til at sørge? Nogle går i kirke eller på kirkegården, andre går i sognehuset. Nogle går til præsten, andre til psykolog.

    Uge 44 er i Greve-Solrød Provsti udnævnt til at være Sorgens Uge. Det betyder, at alle kirker i provstiet i ugen fra mandag den 27. oktober til søndag den 2. november tilbyder særlige arrangementer der berører temaet sorg, det at miste eller sørge over et tab.

    I Havdrup Kirke kan man både se film om sorg, brodere om sorg, lytte til sorgtekster og binde lynghjerter og deltage i allehelgen-gudstjeneste med rum til sorg og savn.

    Bind et lynghjerte og lyt imens du mindes

    Præst Bente Lybecker i samarbejde med menighedsrådsformanden og nogle af kirkens medarbejdere tilbyder workshoppen ”Til minde om” som et roligt sorgrum, særligt rettet mod unge, men andre kan sagtens deltage. Det bliver onsdag 29. oktober kl. 16-18.

    I workshoppen kan man binde et lynghjerte eller lave collagekort, som man kan skrive mindehilsner på. Alt imens der bliver læst uddrag af tekster fra litteratur og bibel.

    Følsomt broderi om at miste og finde fodfæste igen

    Lørdag den 1. november kl. 10-12 kommer Kris fra Følsomt Broderi på besøg igen og sætter os i gang med at brodere lige ud af landevejen, med ord lige ud af hjertet, med sting lige ud af hovedet – man behøver ikke nogensinde at have broderet før for at få udbytte af Kris´ workshop!

    Broderi bliver pludselig både intuitivt, kærligt og helende. Velegnet for alle aldre og alle køn. Kris har alle materialer med. Det koster blot et frivilligt beløb til kirkens julehjælp. Tilmelding senest onsdag den 29. oktober.

    Filmcafé og allehelgensgudstjeneste

    Filmcaféen torsdag den 30. oktober viser en meget rost dansk film fra 2022, som handler om, hvordan sorg i en familie påvirker medlemmerne meget forskelligt. Læs mere om filmen på havdrupkirke.dk.

    Søndag den 2. november inviterer præsterne til mindegudstjeneste i kirken kl. 15 sammen med kirkens organist og kirkesanger, som vil synge soloer. Fløjtenist Maria Gasior medvirker også. Gudstjenesten slutter på kirkegården med sang og gravlys, – og kaffe bagefter.

    Kirkegården er efterhånden blevet et sorgrum, som flere og flere opsøger. Graverne har skabt mange siddepladser og fredfyldte steder, hvor man kan sidde uforstyrret.

    Kilde: Havdrup Kirke

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Sorggruppe kan hjælpe folk videre

    Maj nyt fra Solrød sogn

    Maj nyt fra Havdrup kirke

    Kom maj du søde milde

    Sisters of Mercy fortolker Leonard Cohen

    Familiegudstjeneste med Disney-sange, Kalle Kamel og påskeæg

    Syng ind i foråret med gospel

    Det sker i Havdrup Kirke – se hvad der venter

    Vil du i kirke til påske?

    Foredrag: Mød lokal livsglæde og stor robusthed

    Syng med om kvinder i musikkens verden

    Marts nyt fra Havdrup kirke

    Konfirmand sing along-gudstjeneste blev en stærk fællesoplevelse

    Festlig fastelavn

    Lysfest, jazz og pandekager

    Hør Brian Holm fortælle om sit begivenhedsrige liv den 25. februar kl. 19 i Solrød Strandkirke

    Februar i Havdrup kirke

    December nyt fra Havdrup Kirke

    Mandagsnærvær og morgenmeditation er en succes

    Jul i Solrød Sogn

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    11. maj 2026

    Øget fokus på forsyningssikkerhed hos Solrød Vandværk

    8. maj 2026

    Debatindlæg: Borgerinddragelse – men hvad betyder det egentlig?

    7. maj 2026

    Kunstgræsbaner ved Solrød Idrætscenter får nyt græstæppe

    7. maj 2026

    Sorggruppe kan hjælpe folk videre

    5. maj 2026

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.