Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød

    Februar i Jersie – Kr.Skensved kirke

    0
    By Lotte Bøgevig on 31. januar 2023 KIRKERNE

    Vil du være med?

    I Jersie Menighedsråd er der i dag fire medlemmer, men de skal være otte for at være beslutningsdygtige. Derfor søger menighedsrådet nu flere medlemmer.

    Arbejdet i et menighedsråd handler om at sætte retningen for kirkens arbejde. Man er dermed med til at beslutte, hvordan midler og ressourcer skal bruges i det lokale sogn.

    Menighedsrådet planlægger bl.a. hvilke aktiviteter, der skal foregå – såsom foredrag, koncerter, legestue, sorggrupper, børnegudstjenester, fastelavn mm. Derudover har menighedsrådet bl.a. også ansvar for bygninger samt budgetter og økonomi.

    Jersie Menighedsråd består i dag af fire medlemmer og har brug for fire ekstra medlemmer for at være fuld ud beslutningsdygtige. Tirsdag den 21. februar kl. 19 er der orienteringsmøde i Jersie Sognehus, Birkevænget 40. Her vil Jersie Menighedsråd præsentere sig selv og opgaverne – og eventuelle kandidater til menighedsrådet skal være meget velkomne.

    Om arbejdet i et menighedsråd

    Alle menighedsråd i Danmark udgøres af frivillige, der er valgt ind på demokratisk vis. Sognets præster sidder automatisk også med i menighedsrådet.

    Eneste krav for at melde sig som kandidat til menighedsrådet er, at man er fyldt 18 år og medlem af Folkekirken. Man behøver ikke at være fast kirkegænger.

    Arbejdsperioden er typisk for fire år ad gangen – med et månedligt menighedsrådsmøde, enkelte udvalgsmøder samt ad hoc deltagelse i arrangementer – i den udstrækning, tiden og lysten tillader det.

    Musik og sang giver børneglæde

    Børnenes Musiklegestue er et helt nyt initiativ for de lokale børnehaver i Jersie og Kr. Skensved. Flere børnehaver har allerede deltaget i legestuen.

    Initiativet Børnenes Musiklegestue er udviklet af organist i Jersie og Kr. Skensved kirker, Esben Nordborg Møller – sammen med sanger og musikpædagog, Svafa Thorhallsdottir.

    De har inviteret flere af sognets børnehaver til en hyggelig time, hvor musikken og sangen flyder og begejstrer børnene.

    ”Vi har lavet et program med musik, sang og sanglege, som er perfekte til børnehavebørnene og deres verden.

    De er i første parket til klaveret, hvor musikken strømmer ud – og til sangerinden, der synger og inviterer børnene med i sanglegene. Det skaber en helt særlig oplevelse for dem at få musikken og sangen serveret lige foran dem”, siger Esben Nordborg Møller, der er organist og musisk ansvarlig i Jersie og Kr. Skensved kirker.

    Efter musiklegestuen inviterer Jersie Sognehus på en lille snack og saft.

    Børnenes Musiklegestue er blot en af de mange aktiviteter, der foregår i Jersie Sognehus. Kig på www.jersie-skensved.dk for at se aktiviteter, foredrag og koncerter.

    Fredagstræf og filmaften med ’Farvel Bafana’

    Har du set filmen ’Farvel Bafana’ af Bille August? Hvis ikke, kan du komme til fredagstræf med middag og filmaften fredag den 24. februar i Jersie Sognehus.

    Fredagstræf er et fast arrangement i Jersie Sognehus – med en kort andagt, hjemmelavet to-retters middag og underholdning. Det er (næsten) altid den sidste fredag i måneden.

    Det underholdende indslag til fredagstræf i februar er Bille August-filmen ’Farvel Bafana’ fra 2007.

    Filmen handler om fængselsbetjenten James Gregory, der får til opgave at overvåge den politiske fange Nelson Mandela og hans partimedlemmer. Fængselsbetjenten kan tale Mandelas sprog xhosa – og derved kan fangevogteren spionere og lytte med.

    I løbet af Mandelas 27 år i fangenskab opstår der et helt særligt venskab mellem fangen Mandela og betjenten James Gregory – og fangevogterens loyalitet skifter og bliver en direkte støtte for Mandelas kamp for et frit og demokratisk Sydafrika.

    Pris, tid og sted

    • Sted: Fredagstræf og filmaften foregår fredag den 24. februar Jersie Sognehus, Birkevænget 40 (ved Jersie Station).
    • Tid: kl. 16.45-20.30
    • Pris: Det koster 75 kr., og billet købes på tlf. 56 14 22 88, i Jersie Sognehus eller i Solrød Strandkirke.
    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Decembernyt fra Havdrup Kirke

    Glædelig jul

    De ni læsninger i Solrød Strandkirke

    Skyd julen i gang i Solrød Kirke

    Byd ny præst velkommen i Solrød Strandkirke

    Nyt fra Havdrup Kirke

    Nyt fra Solrød Sogn

    Nyt fra Jersie kirke

    Nyt fra Havdrup kirke

    Oplev Alexander Holm i Solrød Strandkirke

    Nyt fra Jersie Kirke

    Nyt fra Havdrup Kirke

    Fantastiske Búkolla

    Hele verden fra forstanden

    25 års jubilæum og høstgudstjeneste i skøn forening

    Boblende fredagscafé

    Ny kunst i Jersie Sognehus

    Sommernyt fra Havdrup Kirke

    Velkommen i sommerkirke

    Konfirmandforberedelse under åben himmel

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    9. december 2025

    REPAIR CAFÉ SOLRØD ØNSKER GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

    9. december 2025

    Det Danske Madhus skal også fremover levere maden til Plejecenter Christians Have

    8. december 2025

    Solrød Foto overdrages pr. 1. januar til Jonas

    8. december 2025

    Ny rektor på SOLRØD GYMNASIUM

    4. december 2025

    Julemarked i Solrød /Jersie 2025

    27. oktober 2025

    VoresSolrøds vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    Liberal Alliance åbner valgbutik i Solrød Center

    27. oktober 2025

    Venstres vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    LAs vision for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2025 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.