Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød
    Christine Stig Tanderup er ny præst i Solrød Sogn.

    Et frisk pust blæser ind over Solrød Strandkirke

    0
    By Lotte Bøgevig on 28. februar 2023 KIRKERNE

    1. marts begynder Christine Stig Tanderup som præst i Solrød Sogn. Den 30-årige præst blev færdiguddannet i 2021 og kommer til at udgøre en treenighed sammen med præsterne Charlotte Gravesen og Mona Møberg Larsen.

    ”Jeg glæder mig til at møde menigheden i Solrød Sogn, komme i gang med de mange kerneopgaver og samarbejde med de andre ansatte i kirken. Det er nu, jeg skal spore mig ind på, hvilke kirkelige opgaver der særligt får mig til at blomstre, og hvor jeg kan bruge mine gaver bedst,” siger Christine Stig Tanderup.

    Hun har været konstitueret sognepræst i Sorgenfri Kirke og senest Ballerup Kirke, så hun har allerede erfaring med dåb, bryllupper og begravelser. I Solrød Strandkirke skal hun blandt andet undervise konfirmander og minikonfirmander.

    ”Jeg elsker at have med børn at gøre, for de er meget umiddelbare, og det ender altid med at være en fest at være sammen med dem. Men jeg kan også meget godt lide bisættelser, selv om det måske kan lyde mærkeligt. Det at forsøge at finde en mening i det meningsløse og prøve at give de efterladte håb er for mig en utrolig vigtig opgave,” siger Christine Stig Tanderup.

    Kirkeligt opfatter hun sig selv som moderne og er opmærksom på, at ordene skal være friske og levende.

    ”En gudstjeneste skal engagere og bevæge menigheden, holdes livsnær og samtidig bygge på et solidt teologisk fundament. Som ung og forholdsvis nyuddannet håber jeg at være et frisk pust, der samtidig kan bidrage med nye tiltag og være inspiration for de andre i kirken,” siger den nye præst, som er født og opvokset på en gård i Gilleleje.

    De senere år har hun boet på Amager sammen med sin mand, Kasper, så det bliver lidt af en omvæltning at flytte ind i embedsboligen i Solrød Landsby.

    ”Vi glæder os meget til at udskifte vores altan med en have, hvor vi skal have blomster, urter og plantekasser. Det bliver dejligt at indrette vores nye fælles hjem og blive en del af lokalsamfundet i Solrød Landsby. Det giver en stor fleksibilitet at bo så tæt på mit arbejde, hvor jeg kan cykle til og fra, og så ser vi frem til at udforske den dejlige natur i området,” siger Christine Stig Tanderup, der er vinterbader og bruger sin fritid på at læse og eksperimentere i køkkenet.

    Søndag den 5. marts kl. 11.00 indsættes Christine Stig Tanderup som præst i Solrød Strandkirke. Bagefter er menighedsrådet vært ved en frokost, og alle er velkomne til at komme og hilse på den nye præst.

    Kilde: Solrød Sogn

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Vil du med på kirkerejse sydpå?

    Sommergudstjenester – indenfor og udenfor

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    Nyt fra Jersie Kirke

    Nyt fra Havdrup Kirke

    Sorggruppe kan hjælpe folk videre

    Maj nyt fra Solrød sogn

    Maj nyt fra Havdrup kirke

    Kom maj du søde milde

    Sisters of Mercy fortolker Leonard Cohen

    Familiegudstjeneste med Disney-sange, Kalle Kamel og påskeæg

    Syng ind i foråret med gospel

    Det sker i Havdrup Kirke – se hvad der venter

    Vil du i kirke til påske?

    Foredrag: Mød lokal livsglæde og stor robusthed

    Syng med om kvinder i musikkens verden

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.