Af Thorbern Alexander Klingert, Venstres kandidat til Europa-Parlamentet fra Sjællands Storkreds
Mens Europa kæmper med sine energibehov, er der opstået en kritisk diskussion: Skal EU fortsat være stærkt afhængig af gasimport fra Rusland, eller er det på tide at skifte til mere bæredygtige og selvforsynende energikilder? For mig, så er der ikke tid at spilde – EU bør slippe af med Putins gas og komme i gang med en strategisk overgang til vedvarende energi i EU.
I årevis har EU været stærkt afhængig af import af naturgas fra Rusland. Denne afhængighed udgør en betydelig geopolitisk og økonomisk risiko. De seneste par år har vist, hvordan krigen i Ukraine og de resulterende spændinger mellem EU og Rusland kan forstyrre gasforsyningen og gøre de europæiske lande sårbare over for energimangel og prisudsving. Desuden kompromitterer denne afhængighed af russisk gas Europas selvstændighed og underminerer bestræbelserne på at opnå energisikkerhed.
Ud over de geopolitiske risici kan man ikke ignorere de miljømæssige konsekvenser af en fortsat afhængighed af fossile brændstoffer. Selvom naturgas udråbes som et renere alternativ til kul, bidrager den stadig til udledningen af drivhusgasser og forværrer klimaforandringerne. Mens verden kæmper med det presserende behov for at reducere CO2-udledningen, er det ikke en bæredygtig løsning at klamre sig til gas som primær energikilde.
Vedvarende energikilder som sol-, vind- og vandkraft er et overbevisende alternativ til fossile brændstoffer. I modsætning til begrænsede ressourcer som gas er vedvarende energi rigelig, bæredygtig og miljøvenlig. Ved at investere i infrastruktur for vedvarende energi kan EU reducere sit CO2-fodaftryk, afbøde virkningerne af klimaforandringer og fremme innovation og jobskabelse i den spirende grønne økonomi.
EU har et enormt potentiale for vedvarende energi. Fra Nordsøens vindblæste kyster til Sydeuropas solbeskinnede sletter er der rigelige muligheder for at udnytte ren energi fra naturlige kilder. Ved at udnytte dette potentiale kan EU opnå energiuafhængighed, styrke sin modstandsdygtighed over for eksterne chok og føre an i den globale overgang til en CO2-neutral fremtid.
Overgangen til vedvarende energi er ikke kun til gavn for miljøet, men giver også betydelige økonomiske fordele. Investeringer i ren energiinfrastruktur skaber jobs, stimulerer økonomisk vækst og reducerer energiomkostningerne på lang sigt. Ved at reducere afhængigheden af importerede fossile brændstoffer kan EU desuden mindske de økonomiske risici, der er forbundet med ustabile globale energimarkeder.
Konklusionen er, at EU står ved en skillevej i sin energipolitik. At fortsætte med at være afhængig af gasimport fra Rusland udgør en betydelig geopolitisk, miljømæssig og økonomisk risiko. Ved at omfavne vedvarende energi kan EU udstikke en kurs mod en mere bæredygtig, modstandsdygtig og velstående fremtid. Det er på tide, at EU prioriterer vedvarende energi og reducerer sin afhængighed af russisk gas.