Som stomflodsramt og midlertidigt genhuset på 4. måned i en lejlighed på 3. sal, får man tid til at reflektere over de forhold, der p.t. plager os – (dagdrømme eller søvnløse natlige fantasier).
Tanker om løsninger af f.x. Kystsikringen af vort område, hvor mange mere eller mindre mærk-værdige fremlagte forslag synes at blive diskuteret, men som i flere etaper vil tage flere år at gennemføre uden sikkerhed for om de vil virke.
”Den, der ikke vil dige, må vige” er et udtryk, der stammer fra marsk-områderne ved Vadehavet.
Køge Nordstrand, ”fugleøen”/nu Ølsemagle revle og Staunings ø har i mange år været en perfekt sandstrand med det fineste, hvide sand, der aflejredes fra Køge bugt, og som hvert år medvirkede til, at revlerne/øen blev både højere og bredere, mens lagunerne mod land blev mere og mere til-groet og lavvandede. Sandfygning lægger 10-12 mm til i højden hvert år.
Ud for Skensved ås udløb er Ølsemagle-revlen gennem de seneste 60 år, som jeg har kendskab til, vokset mere end hundrede meter nordpå forbi Staunings ø, som til gengæld er vokset på lagune-siden ved sedimentation/aflejring fra det daglige tidevand, som går ud og ind 2 gange i døgnet, samt tilløb af næringsrigt vand fra åer, bække og grøfter.
For mig at se danner disse revler en perfekt basis for eet helt sammenhængende dige, der dækker hele området. (Kan evt. forlænges til Greve-området). Pumper kan regulere vandstanden i lagunen.
(kendes fra Karlstrup kalkgrav!).
Køge har en fortid med indvinding af sand fra bugten – (hele den nordlige del af Junckers-grunden, bane-terrænet og senest Marinaen og Arctic kaj) ligger på sand fra bugten. Indtil sidst i 50’erne kørtes sand ind til en sandplads – i mange år med hestevogn og sidst med traktor.
Vel vidende at politikere er skrækslagne over at skulle kæmpe for ændringer af en gammel fredning samt Natura 2000, som begge nok kunne trænge til at revideres og være mere til for borgernes sikkerhed end for fugle og planter, som nok skal klare sig.
Måtte det lykkes at få de to kommuners tekniske forvaltninger til at mødes igen og med ekspert-hjælp få aftalt en fælles løsning, som forekommer mig er mere logisk for begge parter – ikke mindst for det nordlige Køges beboere og industri, men for mig i hvert fald for Jersie-Solrød-strande. Penge til formålet er bedre anvendt end til at udbedre kommende højvandsskader!!
De mennesker, der ønsker havudsigt kan gå op et dige og se ud over bugten og endda nyde lagunen
Det kan man ved Marielyst på Falster og ved Kramnitze på Lolland samt de store diger i Sønder-Jylland.
Drømme?? Måske, men realiserbare, hvis man vil.
Kilde: Gregers Andersen, pt Fortunas Have 16, 3.2 2680 Solrød strand.