Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Nyuddannede urmagere vil gå sammen om at drive forretning i Greve

    0
    By Lotte Bøgevig on 23. juni 2015 NYHEDER

    Til et velbesøgt informationsmøde i ErhvervsCentret deltog 44 årige Brian Dersgaard Kaas sammen med sin fremtidige forretningspartner Christophe Chris Grouleff på 21 år. De to mænd har læst til urmager sammen og drømmer om at åbne en butik i Greve med service og reparation af ure, alt fra mekaniske ure til Bornholmerure. På mødet mødte de en vaskeægte lokal iværksætter fra Vækstfabrik Greve, der gav dem tips og tricks til at realisere drømmen om at blive succesrig iværksætter.

    Det lå ikke lige i kortene, at den 44 årige Brian Dersgaard Kaas, der har boet i Greve i mange år, skulle springe ud som iværksætter inden for urmagerfaget. Bortset fra at han altid har interesseret sig for finmekanik. Oprindelig er Brian uddannet arkitekt og har arbejdet som freelancearkitekt og derudover senest gennem flere år arbejdet med salg som forhandlerkonsulent og account manager inden for mobil- og køkkenbranchen. I april fik han svendebrevet på, at han nu på sit CV kan skrive urmager, der er en fireårig uddannelse. Og han har allerede på privatadressen bygget et værksted, der er fuldt funktionsdygtigt og får i øjeblikket hjælp fra makkeren Christophe, som afslutter sin uddannelse til september. Men begge håber, at dette værksted bliver en midlertidig løsning. For de to iværksætterspirer vil meget gerne drive en fysisk butik sammen i et center eller fx på en hovedgade, hvor mange mennesker kommer forbi – og allerhelst med beliggenhed i Greve Kommune. Navnet er på plads, det er ’Kaas-Urmageri’.

    – Vores største udfordring lige nu er finde ud af, hvor vi skal placere os med forretningen for at blive synlig for vores kunder, også dem der bare skal have skiftet et batteri. Det er ikke nemt at finde det gode sted til vores forretning. Men vi håber stadig på, at det kan blive her i Greve, da det er et ideelt sted at åbne en urmagerbutik. Vi gider ikke spilde tid på transport til og fra arbejde, og vi vurderer, at der her i Greve er et behov for nogen som os, der mestrer det traditionelle urmagerhåndværk, fortæller Brian Dersgaard Kaas.

    Vild med ure Inden længe vil Brian og Christophe også fremstille håndlavede urremme i læder med salg for øje. Hvis forretningen går rigtig godt, og der bliver råd til lidt større investeringer i udstyr, vil de to urmagere producere deres eget urmærke. Til at begynde med ved at modificere allerede eksisterende mekaniske værker og ved at fremstille egne urskiver og visere – og det har de allerede bevist, at de kan på en studietur til Tyskland. Planerne for fremtiden er endvidere, at de vil sælge schweiziske vintage ure via nettet.

    – Det har været godt og spændende at deltage i det her informationsmøde for iværksættere og få input til at komme godt fra start med at være selvstændig. Vi har fået skrevet en masse noter om bl.a. moms og skat, og vi glæder os til at deltage i ErhvervsCentrets næste arrangement om at etablere webshop, for det er super relevant for os, fortæller Christophe Chris Grouleff.

    Deltagerne på mødet fik også lejlighed til at høre om, hvad der venter dem af udfordringer, idet organisations- og ledelseskonsulent Jeanette Hallundbæk, der er iværksætter med kontor i Vækstfabrik Greve i ErhvervsCentret, fortalte om sine erfaringer og overvejelser i forbindelse med, at hun besluttede at etablere egen virksomhed.

    – Et af de gode råd, jeg tager med mig hjem om det med at være iværksætter, er at huske at fejre sine succeser og belønne sig selv. For der er masser af udfordringer som selvstændig. Derfor er min makker og jeg glade for, at vi har hinanden. For to hoveder tænker bedre end ét, og det er en stor værdi ikke at være helt alene om forretningen, siger Brian med et stort smil, mens han stolt viser sit hjemmelavede mekaniske ur frem sammen med partneren.

    Billedtekst: Brian Dersgaard Kaas og Christophe Chris Grouleff er vilde med mekaniske ure. De har selv fremstillet deres eget ur og vil åbne urmagerbutik i Greve. De har allerede egen hjemmeside kørende på: vintagetime.dk.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Kom med til et spændende foredrag når Solrød Bibliotek og Kulturhus får besøg af Helle Bertram!

    Foredrag med Kristian Leth

    Klumme af Brian Mørch

    Dodekalittens skaber besøger Solrød Bibliotek den 18. november.

    Ingrid har fået ting til at ske i Solrød i mere end 50 år

    Solrød er hjemme – også når Daniel trækker i arbejdstøjet

    Løbere og SuperBrugsen i Havdrup knækker cancer.

    Trine har fået større selvtillid og nye ledelsesværktøjer

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    Solrød Kommune søger nye lægdommere

    Ny pulje: Har du en idé, der kan samle seniorer?

    SF: “Vi vil hellere hæve skatten end skære i velfærden”

    Plejecenter Christians Have får igen ros af tilsyn

    Postkort fra Vinden – kom med på en musikalsk tidsrejse gennem Europa.

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    26. oktober 2026

    Kom med til et spændende foredrag når Solrød Bibliotek og Kulturhus får besøg af Helle Bertram!

    26. oktober 2026

    Foredrag med Kristian Leth

    26. oktober 2026

    Klumme af Brian Mørch

    26. oktober 2026

    Dodekalittens skaber besøger Solrød Bibliotek den 18. november.

    26. oktober 2026

    Ingrid har fået ting til at ske i Solrød i mere end 50 år

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Seneste nyt
    26. oktober 2026

    Kom med til et spændende foredrag når Solrød Bibliotek og Kulturhus får besøg af Helle Bertram!

    26. oktober 2026

    Foredrag med Kristian Leth

    26. oktober 2026

    Klumme af Brian Mørch

    26. oktober 2026

    Dodekalittens skaber besøger Solrød Bibliotek den 18. november.

    26. oktober 2026

    Ingrid har fået ting til at ske i Solrød i mere end 50 år

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    LÆS AVISEN
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.