Jeg har ikke fået vinterdæk på endnu.
Af Brian Mørch, byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne i Solrød
Det står på listen. Ret højt endda. Når morgenen er kold, tænker jeg, at nu skal det altså være. Når solen så kommer frem et par timer senere, tænker jeg, at det nok godt kan vente lidt endnu. Sådan er november. En måned der ikke helt ved hvad den vil. Den ene morgen er der frost på ruden, den næste står man med jakken over armen, og indimellem regner det fra alle verdenshjørner på én gang.
Det eneste, man kan regne med, er, at mørket kommer tidligt. Det kommer alligevel bag på mig hvert år. Man går ind i Solrød Center efter en liter mælk og kommer ud igen få minutter senere til noget, der mest af alt ligner midt om natten. Så kigger man på uret. Klokken er kvart over fire.
Digteren Henrik Nordbrandt mente at året havde 16 måneder, og fem af dem var november. Han overdrev selvfølgelig, men på en våd tirsdag eftermiddag virker beregningen overraskende præcis. Alligevel vil jeg godt tage november lidt i forsvar. For selv om måneden er mørk, våd og temmelig ubeslutsom er den også fuld af forventning. Man kan mærke, at noget er på vej.
Jeg glæder mig til julefrokosterne, til at møde mennesker jeg ikke har set i lang tid, og til snakken rundt om bordet. De gamle historier bliver fortalt igen, og selv om vi alle sammen har hørt dem før, griner vi stadig. Nogle af historierne bliver lidt bedre for hvert år. Det gør de sikkert også denne gang.
Og ja, maden fejler som regel heller ikke noget.
De første lys begynder at dukke op i vinduerne. Ikke det helt store juleudtræk endnu. Bare et par lys, der gør det rarere at komme hjem. Julen er stadig et stykke væk, men den kan mærkes lidt i butikkerne, lidt i kalenderen og mest i glæden ved snart at skulle være sammen med mennesker man holder af.
Der er en gammel sang, som hedder Regnvejrsdag i november. I den vælger man lyset frem for skyggen og maler den grå dag i farver. Det er egentlig en meget god opskrift på november. Vi bestemmer ikke over vejret, og vi kan heller ikke gøre meget ved at det bliver mørkt, før de fleste af os har fået fri. Men vi kan sætte kaffe over, ringe til én, vi ikke har talt med længe, tænde et lys og skrue op for en god sang. Vi kan også blive siddende lidt længere, hvis samtalen er god.
Måske er november netop måneden hvor vi opdager, hvor meget de små ting betyder. Det kan være en varm stue, et menneske der glæder sig til at se os, og en aften hvor vi ikke skal mere. Det behøver ikke være større end det.
Jeg skal nok få bestilt tid til de vinterdæk. Men først sætter jeg kaffe over.


