Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Kronik: Tre gode nyheder til os i Jersie Strand

    0
    By Lotte Bøgevig on 20. marts 2024 NYHEDER

    På det seneste har udviklingen i og omkring Jersie Strand fyldt meget. Særligt har fraværet af en nærbutik frustreret mange borgere. Rigtig mange har ligeledes været kede af, at adgangen til stranden har været kraftigt besværliggjort, efter at vinterens storme ødelagde broerne ned mod stranden. Heldigvis er der nu gode nyheder, som jeg gerne vil dele med jer herunder.

    Broen ved Staunings Ø fremrykkes til april

    Vinterens stormflodshændelser har været hårde ved Solrød Kommunes broer. I alt er der sket skader for 2,4 mio. kroner, hvoraf de 1,1 mio. kroner kan henføres til adgangsbroerne, der forbinder Jersie Strand med Staunings Ø og resten af vores dejlige strand.

    Oprindeligt var planen, at den sydlige bro ved Jersie Strandpark først ville stå klar i maj måned. Det er nu lykkedes at fremrykke arbejdet, således at broen gerne skulle stå færdig i april måned. Det er jeg overbevist om, er en ændring, som kommer til at glæde mange borgere i den sydlige del af vores kommune.

    Rema1000’s ønske om en større butik imødekommes

    Siden Aldi lukkede deres butik, har vi været mange borgere i Jersie Strand, der har savnet en nærbutik. Mange har i den forbindelse undret sig over, hvorfor Rema 1000 endnu ikke er åbnet i de gamle Aldi-lokaler, og spekuleret om det nu kunne være en langsommelig sagsbehandling fra kommunens side, som var synderen?

    Dette er dog ikke tilfældet. Rema 1000 har haft mulighed for at flytte ind i Aldi-bygningen, helt uden at spørge Solrød Kommune om lov. Butikskæden er dog kommet frem til, at de ønsker at udvide såvel antallet af p-pladser som selve butikkens areal. I februar førte det til en ansøgning om at købe 335 m2 af Solrød Kommune, som så skal besluttes på byrådsmødet her i marts. I skrivende stund har sagen allerede været behandlet i Økonomiudvalget, hvor et enigt udvalg anbefaler, at ansøgningen imødekommes.

    Senioregnede boliger og endnu en butik på Jersie Stationsplads?

    I oktober 2022 vedtog et enigt byråd en budgetaftale for 2023-2026. I den forbindelse blev det besluttet, at muligheden for en ekstra butik i Jersie Strand skulle undersøges nærmere. Valget faldt på parkeringspladsen ved Jersie Station, hvor idéen består i at give mulighed for at opføre en butik i stueetagen, samt senioregnede boliger på butikkens tag. Formålet er at imødekomme såvel det stigende antal borgere i Jersie Strand med bedre indkøbsmuligheder, samt at skabe et mindre antal boliger tæt på indkøb og offentlig trafik, der kan appellere til seniorer.

    Projektet er nu kommet et skridt tættere på, da arbejdet med at afdække de specifikke muligheder er igangsat. Noget af det, der skal kigges på, er hvor mange boliger der kan bygges, når der samtidig skal tages hensyn til, at der skal være p-pladser nok til pendlere, handlende og evt. kommende beboere.

    Da projektet stadig er på et tidligt stadie, er der hverken taget stilling til byggehøjder, nærmere placering eller materialevalg. Kultur- og Naturudvalget har derfor besluttet, at der skal afholdes borgermøde herom, således at konstruktive idéer og ønsker, i videst muligt omfang, vil kunne tænkes ind i et eventuelt kommende projekt.

    Det er samtidig besluttet, at dele af den salgsindtægt, som måtte komme, skal komme de grønne arealer i Jersie Strand til gavn. Tanken er i den forbindelse at give området foran kælkebakken et kvalitetsløft, så endnu flere borgere kan få gavn af dette område.

    Selvom ventetiden har været lang, både hvad angår en nærbutik i Jersie, samt i forhold til reparation af broerne, er der lys for enden af tunnelen. Begge dele skulle nemlig gerne være en realitet inden for den nærmeste fremtid.

    Af Borgmester Emil Blücher

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Frivillige skaber fællesskab over maden i Den Frivillige Café

    Her blev Thomas udlært – nu er han selv mester på værkstedet

    8 ER FUNDET – NU MANGLER VI BARE 3

    ”Det er vigtigt at holde et sikkerhedsnet under borgerne”

    SOLRØD CENTER FEJRER 50 ÅR MED TRE STORE JUBILÆUMSDAGE

    Solrød Kommune: “Vores ønske er at gøre beredskab til noget, vi taler om sammen”

    B-Bikes inviterer hele lokalområdet til Halloween – og samler ind til Julemærkehjemmene

    Solrød Family Outdoor får donation på 5.000 kroner

    Mere tid til at være barn – vi øger tiden i børnehaven

    En masse glade cyklister indtog Centergaden i Solrød Strand

    Timber Team Racing byder Sandmaster Danmark velkommen som ny i Seven Racing

    Jonas Ring Madsen: “Vi prioriterer velfærd og stærke fællesskaber”

    Et enigt byråd står bag ny budgetaftale for Solrød Kommune

    Debatindlæg: Hvis du måtte ændre tre ting ved folkeskolen – hvad skulle det så være?

    5.000 spark og højt humør i Solrød Idrætscenter

    Efterårsfernisering på Solrød Bibliotek og Kulturhus – 20 år med kunst og mangfoldighed

    Gå-Holdet Solrød jagtede trolde i Hedeland

    Tre sejre til Sydkysten Kickboxing ved Senshi Fight Night

    Røde Kors mangler indsamlere: Skal slå sidste års rekord

    ”Bugten 26” en censureret udstilling i Portalen

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    23. september 2026

    Frivillige skaber fællesskab over maden i Den Frivillige Café

    23. september 2026

    Her blev Thomas udlært – nu er han selv mester på værkstedet

    22. september 2026

    8 ER FUNDET – NU MANGLER VI BARE 3

    22. september 2026

    ”Det er vigtigt at holde et sikkerhedsnet under borgerne”

    21. september 2026

    SOLRØD CENTER FEJRER 50 ÅR MED TRE STORE JUBILÆUMSDAGE

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.