Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød
    Foto: Solrød Kommune

    Gårdbørnehave rykker nærmere: Byrådet sender nu projektet i udbud

    0
    By Lotte Bøgevig on 20. marts 2024 KOMMUNE

    Et flertal i byrådet tager nu endnu et skridt mod at etablere en gårdbørnehave i Havdrup, som skal udgøre en udviklende og tryg ramme for 60 børnehavebørn.

    En hyggelig daginstitution omgivet af marker næsten så langt øjet rækker og med masser af plads til at boltre sig på for nysgerrige børnehavebørn. Sådan bliver den gårdbørnehave på Skolevej 70 i Gl. Havdrup, som et flertal i byrådet nu har taget endnu et skridt mod at realisere.

    ”Undervejs i processen har det været vigtigt for byrådet at lytte til borgerne, som bl.a. har ønsket en gårdprofil, et tilbud med færre børn end i nogle af vores større dagtilbud og mindre bebyggelsesprocent i lokalplanen end først tiltænkt. Resultatet er, at et flertal nu har besluttet at bygge en gårdbørnehave med god plads til 60 børn, hvor de unikke udearealer er en naturlig del af en både tryg og udviklende børnehverdag med masser af frisk luft og sjove udeaktiviteter. Med en hyggelig gårdbørnehave kan vi tilbyde et mere varieret tilbud af daginstitutioner i vores kommune og på den måde også øge det frie valg hos forældrene, og det er rigtig godt,” siger Regine Hovmøller, formand for Familie- og uddannelsesudvalget.

    Byrådsbeslutningen betyder, at projektet nu bliver sendt i udbud som en såkaldt hovedentreprise, hvor de store linjer for daginstitutionen allerede er tegnet op med fx to nye længer til indendørs areal og en rummelig gårdsplads.

    Den nye daginstitution skal ikke som først troet tage udgangspunkt i den eksisterende bygning på grunden, da det har vist sig, at den er i for dårlig stand til at kunne udgøre indendørsarealerne for de kommende børnehavebørns dagligdag. Samtidig ligger gårdhuset placeret der, hvor der skal etableres parkeringspladser til gårdbørnehaven, og det gamle bindingsværkshus skal derfor rives ned.

    I stedet skal der bygges to ny længer på lige under 400 m2 med halvtag.

    ”Vi kunne godt have valgt en løsning med færre kvadratmeter, men den ekstra plads giver også en ekstra fleksibilitet. Gårdbørnehaven skal mere end blot at løse et akut kapacitetsproblem, for problemet har vist sig at være blevet mindre akut med tiden. Men vi har tidligere i byrådet stået i situationer, hvor der er sket en uventet stigning af børnefamilier, der har gjort, at vi har måttet sætte gang i nogle midlertidige løsninger. Nu har vi muligheden for at lave en permanent, langsigtet løsning, som giver fleksibilitet. Det giver langt mere mening at bygge de ekstra kvadratmeter med det samme, hvor det er væsentlig billigere, og på den måde sikre, at vi ikke igen står i en situation, hvor vi er nødt til at lave hurtige, midlertidige løsninger,” siger borgmester Emil Blücher.

    Detaljerne falder på plads senere

    Det udbud, et flertal af byrådet nu har godkendt at sætte gang i, ridser projektets store linjer op sammen med muligheder for flere forskellige til- og fravalg kaldet optioner. Byrådet skal på et senere tidspunkt i forbindelse med, at byrådet skal frigive penge til selve byggeriet, tage stilling til de forskellige optioner, som fx kan være muligheden for en åben lade som multifunktionelt uderum, en oplevelsessti eller et drivhus.

    Det er planen, at udbuddet sendes i hovedentreprise fra juli til oktober 2024. Byrådet skal herefter efter planen tage stilling til resultatet af udbuddet og til at frigive en tilhørende anlægsbevilling i oktober 2024. Byggeriet kan sættes i gang umiddelbart efter det, og daginstitutionen kan så formentlig tages i brug sensommeren 2025.

    Fakta

    Et flertal af byrådet bestående af Det Konservative Folkeparti, Vores Solrød, Liberal Alliance, Havdruplisten, Dansk Folkeparti og løsgænger Ina Lindemark vedtog på byrådsmødet den 19. marts 2024, at sætte gang i etableringen af en daginstitution på Skolevej 70 i Gl. Havdrup normeret til 60 børn med en bygningsmasse, der giver plads til 90 børn samt, at byrådet præsenteres for en prioriteret liste over optioner i forbindelse med fremlæggelse af bevillingssagen.

    Socialdemokratiet undlod at stemme, og Venstre stemte imod. Afstemningsdetaljerne kan ses på www.solrod.dk under referatet af byrådsmødet.

    Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende tidspunkt, men vil medføre en merbevilling på op til 14,8 mio. kr. senere. Rammen for projektet inklusiv optioner lyder på godt 28,5 mio. kr., hvoraf de ca. 5,9 mio. kr. er opgjort som optioner.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    Hedebølge på vej – husk at passe på dig selv og hinanden

    Bettina og besøgshunden Lexa spreder glæde blandt borgere med demens

    40 år med omsorg blev belønnet med kongelig medalje

    Penge fra salg af Solrød Biogas skal nu ud at arbejde for borgerne

    Ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup bygges med fokus på genbrug og bæredygtighed

    Nyt fælles beredskab skal styrke trygheden i Solrød Kommune

    Er du klar, hvis krisen rammer: Kom til stort beredskabstopmøde

    Nyt udvalg skal gøre Solrød Kommunes folkeskoler endnu bedre

    Nyt støjudvalg fortsætter kampen mod støj fra motorvejen

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    Mistænker dumpning af slam: Solrød Kommune anmelder forurening til politiet

    Ny rapport: Solrød Kommunes folkeskoler klarer sig fortsat godt

    Solrød Kommune ansætter ny direktør med stærk profil

    Farvel til heldagsparkering: Nye regler skal give borgerne bedre plads ved rådhuset

    Solrød Kommune afslutter salg af biogasanlæg: Millioner til lokale investeringer

    Solrød Kommune fastholder topplacering: Blandt Danmarks hurtigste til byggesager

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.