Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød
    Borgmester Emil Blücher, medejer Stine Lerche Fenger-Mieritz og direktør Line Wibroe i Andemors Verden

    Andemors Verden er i Solrød, men virksomhedens badeænder flyver så langt som til Australien

    0
    By Lotte Bøgevig on 18. marts 2024 KOMMUNE

    Andemors Verden startede med et strategisk fokus på børns leg med og glæde ved vand, men har siden udviklet sig til at sælge legetøj til store dele af Europa og helt til Australien. Det fortæller de to ejere Line Wibroe og Stine Lerche Fenger-Mieritz, da borgmester Emil Blücher og Solrød Erhvervsservice besøger virksomheden.

    Det er de farverige badeænder, der lyser op blandt alt det forskellige legetøj på lageret.

    “Det er med dem, det hele startede,” fortæller medejer og stifter af Andemors Verden, Line Wibroe, da hun sammen med medejer Stine Lerche Fenger-Mieritz viser borgmester Emil Blücher og Solrød Erhvervsservice rundt i virksomhedens lokaler på Lerbækvej i Solrød, der ud over lageret også tæller virksomhedens kontor og showroom. “Faktisk er vi nu i gang med at udvikle vores egen produktserie igen under betegnelsen “Follow the duck”, der bliver tilbehør og legeting, som kan bruges i vandet, i regnvejr og snevejr. Serien indeholder blandt andet fine gummistøvler og paraplyer i smukke farver,” fortæller Line Wibroe videre.

    Det er de originale badeænder, der i sin tid gav Line Wibroe tilnavnet ‘Andemor’, og som navngav Andemors Verden i 2011, da virksomheden blev etableret. Andemors Verden startede ud fra, hvad Line Wibroe selv kalder et strategisk fokus på børns leg med og glæde ved vand.

    “Vi bor i et land omgivet af kyststrækninger, hvilket vi i Andemors Verden ser som en vigtig del af glæden ved det gode børneliv – nemlig at have leg og vand i fokus. Andemors Verden er startet af det ene formål at gøre børn og voksne gladere i legen med produkter udviklet med fokus på bæredygtighed og i materialer, der kan bruges igen og igen,” siger Line Wibroe.

    Foto: Solrød Kommune

    Sælger til store dele af Europa

    Andemors Verden har siden 2011 udviklet sig og er i dag distributør for 20 forskellige internationale brands med ca. 3500 varenumre på deres lager i Solrød. Virksomheden sælger legetøj og legetøjstilbehør til butikker, museer, forlystelsesparker med flere i store dele af Europa og i de senere år også i Australien.

    Efter i flere år at have satset på rollen som distributør af andres brands går Andemors Verden nu igen tilbage til virksomhedens oprindelige formål.

    “Vi har lært meget i den tid, virksomheden har eksisteret, og vi føler nu, at tiden igen er kommet til primært at koncentrere os om kerneprodukterne, som i Andemors Verden har fokus på leg og vand. Det gør vi blandt andet med vores nye produktserie,” siger Stine Lerche Fenger-Mieritz.

    For borgmester Emil Blücher har besøget hos Andemors Verden givet et indblik i endnu en af kommunens mange spændende virksomheder.

    “Jeg nyder meget at komme på besøg hos vores lokale virksomheder og høre om deres historie og situation. Det giver altid en bedre forståelse af både den enkelte virksomhed og af det samlede billede af de mange forskellige virksomheder, vi har i vores kommune,” siger Emil Blücher.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    Hedebølge på vej – husk at passe på dig selv og hinanden

    Bettina og besøgshunden Lexa spreder glæde blandt borgere med demens

    40 år med omsorg blev belønnet med kongelig medalje

    Penge fra salg af Solrød Biogas skal nu ud at arbejde for borgerne

    Ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup bygges med fokus på genbrug og bæredygtighed

    Nyt fælles beredskab skal styrke trygheden i Solrød Kommune

    Er du klar, hvis krisen rammer: Kom til stort beredskabstopmøde

    Nyt udvalg skal gøre Solrød Kommunes folkeskoler endnu bedre

    Nyt støjudvalg fortsætter kampen mod støj fra motorvejen

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    Mistænker dumpning af slam: Solrød Kommune anmelder forurening til politiet

    Ny rapport: Solrød Kommunes folkeskoler klarer sig fortsat godt

    Solrød Kommune ansætter ny direktør med stærk profil

    Farvel til heldagsparkering: Nye regler skal give borgerne bedre plads ved rådhuset

    Solrød Kommune afslutter salg af biogasanlæg: Millioner til lokale investeringer

    Solrød Kommune fastholder topplacering: Blandt Danmarks hurtigste til byggesager

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.