Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Nyt fra Jersie og Kr.Skensved kirke

    0
    By Lotte Bøgevig on 31. oktober 2023 KIRKERNE

    Sangforedrag og kærlighed i en sen alder

    Kom til sangforedrag og mød parret, Jutta Bojsen-Møller og Jens Grøn, der trods en aldersforskel på 11 år har fundet sammen efter tabet af deres ægtefæller. Et foredrag og en historie, der bindes sammen med salmer og sang.

    Torsdag den 9. november slår Jersie Sognehus dørene op for en aften med foredrag og sang. Parret, Jutta Bojsen-Møller og Jens Grøn, har begge mistet deres ægtefæller og møder tilfældigt hinanden ved et konvent ved Mossø. De snakkede om tabet af deres ægtefæller, og hvordan de hver især havde reageret. En længere samtale fulgte, som udviklede sig til kærlighed – trods en aldersforskel på 11 år.

    Det er der siden kommet et spændende foredrag ud af. Et foredrag, der fortæller deres historie, og tager sit afsæt i en grundlæggende fælles livsindstilling, en tidlig barndom i grænselandet og det grundtvigske præstegårdsmiljø med en stærk sangtradition.

    Parrets fortælling bindes sammen med sange og salmer, som har betydning for dem.

    Tid og sted

      • Torsdag den 9. november kl. 19-20.30 i Jersie Sognehus, Birkevænget 40, Solrød (ved siden af Jersie Station).
      • Foredraget er gratis og kræver ingen tilmelding.

    ’Fader vor, Shellhuset er sprængt i luften!

    Til fredagstræf den 24. november er der middag, kaffe og foredrag ved sognepræst Martin Corfix, der udruller en spændende fortælling om de to danske præster Sophus Boas og Axel Jeppesen under 2. verdenskrig.

    Under titlen ’Fader vor, Shellhuset er sprængt i luften!’ vil Martin Corfix, sogne- og orlogspræst, fortælle om to danske præsters arbejde i udlandet under 2. verdenskrig. Sømandspræsten Sophus Boas og Axel Jeppesen, der var dansk præst i Berlin, gjorde deres bedste for at finde danskere, som sad i tysk fangenskab i KZ-lejre.

    Foredraget går tilbage til oktober 1943, hvor danske modstandsfolk blev dømt ved tyske krigsretter og ført i stort antal til tyske KZ-lejre og fængsler. De to unge præster opsporede danskerne og fik smuglet skråtobak, vitaminpiller og cigaretter i fangernes lommer, ligesom præsterne fik flettet nyheder om krigens gang ind i præstebønnen.

    ”Præsternes fangelister fik i krigens sidste fase altafgørende betydning for redningsaktionen med De Hvide Busser. Den 20. april – ironisk nok på Hitlers fødselsdag – lykkedes det at få alle fangerne til Danmark. Mere end 200 rutebiler og ambulancer fra hele Danmark strømmede til Padborg. I største hast blev de malet med hvid limfarve. I løbet af én dag fik busserne hentet 5.000 fanger, der blev kørt i sikkerhed i Danmark. Dermed spiller de to danske præster vigtige roller i befrielsen af danskerne. Tidligere har De Hvide Busser været beskrevet som et rent svensk initiativ, men i realiteten var danskerne meget medvirkende”, siger Martin Corfix.

    Martin Corfix har i en lang række artikler og foredrag belyst danske præster og teologer, som virkede i nazismens brændpunkt. Derudover har han været med i forskningsprojektet ’Kirken under besættelsen’ og senest historisk konsulent på filmen ’Hvidstengruppen II – de efterladte’.

    Tid og sted

    • Dette fredagstræf foregår fredag den 24. november kl. 16.45 – 20.30.
    • Inden foredraget er der to-retters middag, kaffe og kage.
    • Prisen er 75 kr., og billet reserveres på tlf. 56 14 22 88 eller købes i Solrød Strandkirke.

    Kilde: Jersie og Kr.Skensved Kirke

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Vil du med på kirkerejse sydpå?

    Sommergudstjenester – indenfor og udenfor

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    Nyt fra Jersie Kirke

    Nyt fra Havdrup Kirke

    Sorggruppe kan hjælpe folk videre

    Maj nyt fra Solrød sogn

    Maj nyt fra Havdrup kirke

    Kom maj du søde milde

    Sisters of Mercy fortolker Leonard Cohen

    Familiegudstjeneste med Disney-sange, Kalle Kamel og påskeæg

    Syng ind i foråret med gospel

    Det sker i Havdrup Kirke – se hvad der venter

    Vil du i kirke til påske?

    Foredrag: Mød lokal livsglæde og stor robusthed

    Syng med om kvinder i musikkens verden

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.