VoresSolrød er en lokalliste stiftet af 3 Solrød borgere som landspolitisk stemmer meget forskelligt.

Christian Christopher Juul Nyholm 51 år

Stemmer landspolitisk på Socialdemokratiet. Er oprindeligt uddannet i Falck. Har efterfølgende taget flere efteruddannelser, senest en diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration.

Jannik Jensen 47 år

Stemmer landspolitisk på Venstre. Uddannet Sygeplejerske
Tidligere medlem af Solrøds lokalparti Grundejerne.

Carsten Ring 52 år

Stemmer landspolitisk på Konservativ. Uddannet civiløkonom og revisor,
Tidligere medlem af Konservative i Solrød.

Sammen ønsker de at udvikle et parti, som kun vil Solrød Kommune det bedste, og ikke lade sig styre af de bindinger og pres som moderpartiet på Christiansborg kan ligge på deres kommunalpolitikere.

Partiet har udviklet et politisk program, der understøtter partiets 5 store mærkesager.

• Mere lokaldemokrati og borgerinddragelse. Brug af folkeafstemninger om store emner, og afstemninger i grundejerforeninger og lejerforeninger om mere lokale emner.
• Et Solrød for alle, fra vugge til grav.
• Mere natur, mindre beton
• Et sundt Solrød. Bekæmpelse af støjgener og luftforurening. Større trafiksikkerhed for vores børn og unge.
• En ansvarsfuld og god økonomi

Programmet kan læses i sin helhed på hjemmesiden www.voressolrod.dk.

Der afholdes stiftende General Forsamling d. 21/3

Tilmelding samt mere information om partiets mærkesager på Facebooksiden VoresSolrød eller partiets hjemmeside voressolrod.dk.

Kilde: Christian Nyholm

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.