Af Morten Scheelsbeck, journalist, Solrød Strand
For nylig kom et nyvalgt folketingsmedlem fra Dansk Folkeparti i strid modvind efter et lidt uheldigt interview med radiostationen Radio24syv. Det drejede sig om fynske Pernille Bendixen, der – indtil hun blev valgt til Folketinget – arbejdede som dagplejemor.
Hun kom i strid modvind, fordi hun i et interview ikke kunne forklare, hvad bruttonationalproduktet (BNP) er for en størrelse. Hun brugte begrebet i en forkert sammenhæng og kunne tydeligvis ikke redegøre for det. Det udnyttede medier, debattører og ikke mindst politiske modstandere til i dagevis at gøre tykt grin med Bendixen. Hun blev kaldt dum og uvidende og alskens andre mindre flatterende ting og sager, og det var vel nærmest ugens mest diskuterede politiske ‘sag’ på de sociale medier.
Hvad er BNP egentlig?
Lad os lige for en god ordens skyld – ved hjælp af internetopslagsværket Wikipedia – få genopfrisket definitionen på BNP:
Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte råstoffer. Det er et helt centralt begreb i nationalregnskabet. Udviklingen i bruttonationalproduktet er også i centrum, når man debatterer økonomisk vækst, idet der med dette udtryk oftest menes vækst i BNP.
Bendixens brøler var pinlig. Det må vi nok indrømme. For et medlem af Folketinget skal selvfølgelig have nogenlunde styr på så vigtige økonomiske begreber, når hun sammen med kun 178 andre har det øverste ansvar for statens finanser, der årligt beløber sig til over 1.000 milliarder kroner. Så må danskerne kunne forvente, at lovgiverne har fuldstændigt styr på, hvad de taler om.
Men jeg synes faktisk også, at sagen var pinlig for andres vedkommende. Jeg synes, den var pinlig for store dele af den flok af pludselige BNP-eksperter, der kastede sig frådende over Pernille Bendixen og forsøgte at udstille ikke bare hende – men hele Dansk Folkeparti, som jo havde opstillet hende og fået hende valgt – som dumme og ignorante. Som nogen, der ikke kunne magte opgaven at lede et land.
Kun for overkloge akademikere
Sjovt nok var BNP dagen efter det mest brugte ‘søgeord’ på Google. Måske var der nogen, der lige skulle ind og være helt sikre på, hvad BNP var, før de sprang med i koret af hånlige kritikere. Jeg indrømmer gerne, at jeg også lige googlede BNP for at være helt sikker på, hvad begrebet dækker over.
Men rolig nu, alle sammen. Ja, selvfølgelig skal et folketingsmedlem have styr på BNP. Men den ene dag kritiseres politikere og partier for at være for elitære og for kun at være for overkloge akademikere – og den næste dag kritiseres politikere og partier for at være for dumme. Så er det altså heller ikke let.
Der er ikke kun brug for akademikere i Folketinget. Der er også brug for dagplejemødre. Der er brug for, at ledende politikere – og så er det sådan set lige meget, om det er i byråd eller i Folketinget – har en eller anden nogenlunde repræsentativ afspejling af befolkningen.
Lad os diskutere politik og indhold
Hvis dagplejemødre (og det er bare et eksempel fra den aktuelle debat) eller andre ikke-akademikere kan se frem til hån og spot, hver gang de åbner munden, så mister almindelige mennesker lysten til at stille op til politiske poster – og så bliver politik for alvor elitært.
Politikere skal vide meget. Rigtigt meget. Og det gør de også – men de kan ikke vide alt og kunne redegøre for alle begreber på alle tider af døgnet.
Så kan vi ikke blive enige om, at alle kan have en dårlig dag eller give et dårligt interview, og så diskuterer vi indhold og politik i stedet for uheldige udtalelser. Det vil vist kun være til gavn for alle på længere sigt.