Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Ny smuk udstilling på Solrød Bibliotek og Kulturhus i juni.

    0
    By Lotte Bøgevig on 27. maj 2021 BIBLIOTEK OG KULTURHUS

    Fotokunst på et højt niveau og smuk keramik – en fryd for øjet.

    De lokalt forankrede fotografer Mads Henriksen og Michael Dyrberg viser med deres udstilling på Solrød Bibliotek og Kulturhus, hvordan man med kameraet i hånden kan indfange vores omgivelser og gengive dem med tanke for en særlig oplevelse.

    Fotografiet som billedkunst har fået en naturlig placering i rækken af kunstneriske udtryksformer. Den aktuelle udstilling viser med al tydelighed hvorfor.

    Mads Henriksen vil med sine billeder udtrykke det således: ”Lad dig forføre af din fantasi. Lad den føre dig til nye steder og nye verdener.”

    Mads Henriksens fotografier tager udspring i maleriets og collagernes lagvise opbygning, men også i det traditionelle fotografi. Billederne spænder fra abstraktioner til figurative motiver – fra stærkt bearbejdede fotocollager til rent fotografi. Mads Henriksen har gennem mange år arbejdet med fotografi og grafik.

    Michael Dyrberg arbejder som freelance fotograf med speciale i virksomhedsportrætter, der indbefatter såvel bygninger i eksteriør og interiør som medarbejdere og eventuelle produkter.

    I fritiden fotograferer Michael Dyrberg naturen omkring Køge Bugt og især området omkring Solrød Strand, hvor han bor. Med de udstillede billeder på Solrød Bibliotek og Kulturhus fokuserer Michael Dyrberg på spændende naturbilleder fra lokalområdet samt portrætter.

    I montrerne, der står rundt i biblioteket/kulturhuset, udstiller keramiker Lillian Binderup Jensen fra Lille Ladager i Køge sine smukke unica-arbejder i groft stentøjsler, hvor glasurerne for det meste er halvmatte. Små og store skåle og fade samt unikke bådformer og urner er repræsenteret i hendes fine udstilling sammen med små og store lågkrukker.

    Lillian Binderup Jensen, der er medlem af Danske Kunsthåndværkere og Designere, lægger stor vægt på at form, dekoration og farve bliver til en harmonisk enhed.

    Lillian Binderup Jensen har udstillet mange steder rundt på Sjælland, er medstifter af Køge Kunstrute og har i 16 år sideløbende undervist i keramik på sit værksted i Lille Ladager.

    Der er fernisering lørdag den 12. juni 2021 kl. 11-13.

    Udstillingen er åben fra 3. juni og varer til den 30. juni i bibliotekets åbningstider.

    På vegne af Kunstgruppen v/ Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Kilde: Flemming Deichmann

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Sommerudstilling med lokale kunstnere på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Sommerbogen 2026: Solrøds børn inviteres med i Danmarks største læsekonkurrence

    Cykelferie uden grænser – foredrag med Jens-Erik Larsen

    Hjem kære hjem

    Børneteater: Peter Plys i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    ”Babymassage og ro på nervesystemet”

    Dyk ned i urternes magiske univers

    Fokus på demens

    Lego Build the Change på Solrød Bibliotek

    En legende rejse med Sarvin Asa på Solrød bibliotek og Kulturhus

    Solrød Bibliotek og Kulturhus inviterer på sanketur for børn og deres voksne med Herbalist Line

    Barselscafé: Babymassage og ro på nervesystemet

    Hvordan forstår Putin verden – og hvad med den russiske befolkning?

    Kom til børneteater på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Drabsefterforskning – Virkelighed eller Fiktion?

    Lokal kunstner Birgith S. Ibsen åbner årets første udstilling på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    En legende rejse med celloen: Celloworkshop med Sarvin fra Solrød Kommunale Musikskole

    ”Kunstdage ved Bugten” inviterer til vinter- og juleudstilling på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Matador, mennesket, myter og minder

    Solrød Kunstforenings efterårsudstilling på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.