På Solrød biblioteks hjemmeside solbib.dk kan du finde bibliotekets nye online tilbud Zinio, som giver dig adgang til mere end 340 engelsksprogede tidsskrifter.

Er du til de kendte blade som National Geographic, Apple Magazine eller Newsweek eller vil du hellere læse om modeltog eller kunst? På Zinio er der virkelig tidsskrifter for enhver smag- et bredt udvalg af forskellige emner som f.eks. sport, foto, fitness, IT, politik, hjem og have, håndarbejde og mad, så der er med garanti også noget for dig!

Det nyeste nummer af et blad udkommer på Zinio samtidig med den trykte version, så du kan være fuldt opdateret. Der er ikke loft på antallet af tidsskrifter, som du kan downloade til din computer, tablet eller telefon. Det kræver blot, at du er oprettet som låner på Solrød Bibliotek og bor i kommunen.

Kig under onlinetilbud på solbib.dk, hvor der er mange gode ting at hente: Filmstriben med mange gode film til en regnvejrsdag, e-bøger og lydbøger på både dansk og engelsk, over 140 små e-kurser med kurser i bl.a. hvordan du bruger de offentlige selvbetjeningsløsninger og hvordan du handler på nettet m.m.

solbib.dk finder du også en vejledning i, hvordan du bruger Zinio, så du kan få glæde af de mange tidsskrifter.

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.