Søndag kl. 2344 anmeldte en lokal borger fra Havdrup, at en varebil med tilkoblet trailer holdt mærkeligt parkeret op ad et hegn til et supermarked. Da varebilen forlod stedet, fulgte borgeren efter og underrettede politiet løbende om sin position. Politiet kunne derfor på Køge Bugt Motorvejen standsede varebilen med traileren. På traileren og i varebilen fandt politiet 114 øl-kasser med tomme flasker samt poser med retur-plastemballage. Det viste sig, at hegnet ind til supermarkedet var brudt op, så politiet sigtede personer i varebilen – to mænd på 18 og en mand på 19 fra København NV – for tyveriet af pant-emballagen. Inden politiet forlod de tre sigtede og deres bil, inddrog politiet varebilens nummerplader på grund af manglende, lovpligtig ansvarsforsikring. Politiet fik afhentet den stjålne pant-emballage, så ølkasserne mv. kunne udleveres til rette ejer.
Havdrup: Tyveri fra supermarked
0
Deltag i debatten