Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød

    Tusinder af spritbilister på vejene

    0
    By Lotte Bøgevig on 28. juni 2016 112
    Siden januar har landets politikredse sigtet flere end 2.700 personer for spritkørsel, viser nye tal fra Rigspolitiet. Det er bekymrende, at så mange stadig sætter sig bag rattet med promiller i blodet, mener Rådet for Sikker Trafik (regionale tal nederst i pressemeddelelsen).
     
    Set over flere år er antallet af spritbilister på vejene faldet år efter år. Men der er stadig alt for mange, der udsætter sig selv og andre for stor risiko ved at køre bil, når de har drukket alkohol.

     

    Fra januar til slutningen af juni (20. juni) har alle landets politikredse stoppet og sigtet 2.736 personer for at køre spritkørsel, viser en opgørelse fra Rigspolitiet.

     

    – Hvert år kommer vi ud til alvorlige ulykker, der kunne have været undgået, hvis folk havde ladet bilen stå efter at have drukket alkohol. Selv om antallet af spritbilister er faldet over årene, så er der stadig alkohol i hver femte dødsulykke i trafikken. Derfor bliver politiet ved med at sætte ind på det her område, siger Erik Terp Jensen, centerchef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

     

    Mange familier bliver smadret

    I Rådet for Sikker Trafik er der bekymring over, at så mange stadig vælger at køre bil, selv om de har drukket eller er i tvivl om deres promille.

     

    – Hvert år er der familier, der bliver smadret, fordi en person kører ud på vejene med en alt for høj promille. Er man det mindste i tvivl om sin promille, så skal man lade bilen stå. Desuden skal vi alle blive bedre til at gribe ind, når man ser en påvirket person fiske bilnøglerne op af lommen, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.

     

    Sidste år omkom 178 personer i trafikken og 3.156 mennesker kom til skade, viser tal fra Vejdirektoratet. Ser man alene på spritulykker, kostede de 27 mennesker livet og 358 tilskadekomne personer på vejene i 2015.

     

    Fald i trafikdræbte stagnerende

    Den europæiske trafiksikkerhedsorganisation, ETSC, har for nylig advaret om, at faldet i trafikdræbte ser ud til at gå den forkerte vej. På vejene i EU mistede 26.000 mennesker sidste år livet, og sidste år var første gang siden 2001, hvor antallet af trafikdræbte begyndte at stige igen.

     

    På de danske veje ser antallet af trafikdræbte og tilskadekomne ud til stadig at falde, men slet ikke i samme tempo som tidligere. Som det ser ud lige nu, kan det blive svært at nå

    Færdselssikkerhedskommissionens mål om, at der i år 2020 maksimalt må være 120 mennesker, der mister livet på vejene, og 2.000 der kommer til skade.

     

    – Det er bekymrende, at den positive udvikling med færre trafikdræbte og tilskadekomne personer ser ud til at stagnere. Alt for mange mister livet i trafikken og tusinder af mennesker lever med smerter og mén efter trafikulykker. Det koster dyrt både menneskeligt og samfundsøkonomisk, at så mange stadig mister livet eller kommer til skade i trafikken, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.

     

    Herunder tal for sigtede i spritulykker i hver politikreds januar til og med juni (tallet for 2016 er kun til og med den 20. juni):

    • Nordjylland: 243 (jan – juni 2015: 306).
    • Østjylland: 237 (jan – juni 2015: 281).
    • Midt- Vestjylland: 350 (jan – juni 2015: 387).
    • Sydøstjylland: 268 (jan – juni 2015: 302).
    • Syd- og Sønderjylland: 217 (jan – juni 2015: 267).
    • Fyn: 272 (jan – juni 2015: 257).
    • Sydsjælland og Lolland-Falster: 254 (jan – juni 2015: 258).
    • Midt- Vestsjælland: 254 (jan – juni 2015: 329).
    • Nordsjælland: 215 (jan – juni 2015: 195).
    • Københavns Vestegn: 116 (jan – juni 2015: 174).
    • København: 286 (jan – juni 2015: 367).
    • Bornholm: 24 (jan – juni 2015: 41).

     

    Fakta:

    • Der er alkohol involveret i hver femte dødsulykke i trafikken.
    • Ni ud af ti spritbilister er mænd.
    • På fem år (2011 – 2015) har 157 mennesker mistet livet i spritulykker på vejene.

    Hen over sommeren kører Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og landets kommuner kampagnen ”Klar til et pust?”, der minder folk om at lade bilen stå, hvis de har drukket. Kampagnen kan bl.a. følges på Facebook: www.facebook.com/stopspritkoersel

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Kvinde i 80’erne frarøvet armbånd i eget hjem

    Kvinde ville ikke anholdes og låste sig inde i bil på motorvej

    To taget for kørsel uden kørekort

    65-årig kvinde franarret pinkoder og kort

    25 kanonslag fundet ved Solrød Kalkgrav

    Butikstyv havde stjålet varer for 3287 kroner

    Tre unge fjernet fra opgang i Lindeholmen

    Færdselsuheld i rundkørsel: 37-årig kørte med høj fart ind i buskads

    27-årig kørte narkokørsel på Cordozavej

    Kørsel uden kørekort kostede bilen

    Vaks politiansat fik afbrudt overfald på 29-årig

    22-årig mand fra Solrød kaldte politiet for idioter

    Nødblus tændt ved stranden i Jersie

    Forsøgte at sælge stjålet cykel i Havdrup

    Færdselsuheld ved Solrød Byvej

    Trafikanter blev sure på hinanden på Hovedgaden i Havdrup 

    48-årig i besiddelse af narkotika og våben ved Solrød Idrætscenter

    Mistanke om at branden skyldes fyrværkeri

    Brand på Brunellevangen

    Vold på værtshus i Solrød Center

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    17. november 2025

    Liberal Alliance slår uofficiel rekord med Danmarks længste borgmesterstang

    17. november 2025

    Læserbrev af Morten Scheelsbeck

    17. november 2025

    Regine Hovmøller: “Naturen skal tættere på hverdagen”

    17. november 2025

    Læserbrev af Henrik Boye

    14. november 2025

    Læserbrev af Pernille Breinholdt Jepsen

    10. november 2025

    Klumme af Brian Mørch

    11. november 2025

    Læserbrev fra Liberal Alliance

    11. november 2025

    VoresSolrød: Borgerinddragelse i Solrød – vi kan lære af både det gode og det mindre gode

    11. november 2025

    Folkeskolen fortjener mere end mirakler

    11. november 2025

    Stor opbakning til Liberal Alliances arbejde i Solrød

    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2025 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.