Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød

    Solrød og Greve: døgnrapport fra mandag til onsdag

    0
    By Lotte Bøgevig on 14. maj 2014 112

    Døgnrapport for mandag den 12. maj til onsdag den 14. maj 2014.

    Forsøg på indbrud– Solrød
    Mandag kl. 10.48 anmeldte en borger, at han havde bemærket tre mænd gå på Københavnsvej og herunder været inde i flere indkørsler. Anmelderen frygtede, at de tre mænd ledte efter et sted at begå indbrud. Politiet kørte til stedet, og på Jersie Strandvej traf patruljen de tre mænd, der oplyste, at de alle var fra Rumænien. De tre mænd på 18, 23 og 25 år blev anholdt og taget med på politistationen til afhøring. Politiet fandt ikke grundlag for at sigte nogen af mændene for berigelseskriminalitet, hvorfor alle tre blev løsladt igen.

    Butikstyveri – Solrød
    Mandag kl. 14.32 kørte politiet til Aldi på Parkvej i Solrød Strand, hvor to drenge på hhv. 15 og 16 år havde stjålet en pakke kyllingefileter til 28,95 kroner. Begge drenge blev sigtet for butikstyveri og kørt hjem til deres forældre, ligesom de sociale myndigheder blev underrettet om sagen. De to drenge kan hver især forvente  at få en bøde for butikstyveriet.

    Brand i skur – Greve
    Tirsdag kl. 05.51 kørte politiet til Karlslunde Hallerne, hvor brandværnet var i færd med at slukke en brand i et boldskur. Ingen personer var i fare i forbindelse med branden, som politiet efterforsker som påsat.

    Anholdelse – Indbrud i villa – Femvej, Greve
    Tirsdag kl. 12.56 fik politiet en anmeldelse om et igangværende indbrud i en villa, idet tyverialarmen var gået i gang. Villaens kvindelige beboer skyndte sig hjem og bemærkede undervejs en mistænkelig, sølvgrå personbil. Villaejeren kunne sammen med politiet konstatere et knust vindue og tyveri af bl.a. en fladskærm og en computer. En anden politipatrulje på vej til området for at lede efter indbrudstyvene bemærkede undervejs to mænd stå i en have på Parkvej. Samme sted var en sølvgrå bil bakket ind i indkørslen. Politiet mistænkte de to mænd på 19 og 26 år uden fast bopæl i København for at ville begå indbrud på Parkvej, hvorfor de blev anholdt. Deres bil viste sig at være monteret med et sæt nummerplader, der var stjålet i København SV, og i bilen fandt politiet tyvekoster fra indbruddet på Femvej samt indbrudsværktøj i øvrigt. Det viste sig, at bilen, de kørte i, var stjålet i forbindelse med et indbrud i en villa i Brøndby Strand. Yderligere undersøgelse af de to anholdtes gav også politiet grundlag for at kunne mistænke dem yderligere for et indbrud i en villa i Glostrup samt et p.t. ukendt sted. Derfor vil politiet fremstille de to anholdte i grundlovsforhør ved retten i Roskilde onsdag med krav fra anklagemyndighedens side om varetægtsfængsling.

    Spirituskørsel – Tune Parkvej, Tune – Greve
    Tirsdag kl. 17.03 blev en 50-årig mand fra Tune anholdt og sigtet for spirituskørsel i en varebil, efter at en anden bilist havde anmeldt ham for slingrende kørsel. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Da politiet forventer, at sagen vil ende med en ubetinget frakendelse af kørekortet, inddrog politiet straks mandens førerret, så han ikke længere må køre bil.

    Anholdelse – Sovende biltyve – Mosede Strandvej, Karlslunde – Greve
    Onsdag kl. 04.25 bemærkede en patrulje en parkeret bil på p-pladsen ved Mosede Fort. Bilen var meldt stjålet fra København Ø d. 040514, og i bilen kunne politiet se et tændt fyrfadslys. I bilen befandt sig en 27-årig mand fra København N og en 21-årig mand fra Karlslunde, der begge sov. De blev vækket og anholdt for at have stjålet bilen, som de havde brugt til at bo i gennem nogle dage. Efter afhøring til sagen vil politiet tage stilling til, om de skal løslades eller fremstilles i grundlovsforhør.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Kvinde i 80’erne frarøvet armbånd i eget hjem

    Kvinde ville ikke anholdes og låste sig inde i bil på motorvej

    To taget for kørsel uden kørekort

    65-årig kvinde franarret pinkoder og kort

    25 kanonslag fundet ved Solrød Kalkgrav

    Butikstyv havde stjålet varer for 3287 kroner

    Tre unge fjernet fra opgang i Lindeholmen

    Færdselsuheld i rundkørsel: 37-årig kørte med høj fart ind i buskads

    27-årig kørte narkokørsel på Cordozavej

    Kørsel uden kørekort kostede bilen

    Vaks politiansat fik afbrudt overfald på 29-årig

    22-årig mand fra Solrød kaldte politiet for idioter

    Nødblus tændt ved stranden i Jersie

    Forsøgte at sælge stjålet cykel i Havdrup

    Færdselsuheld ved Solrød Byvej

    Trafikanter blev sure på hinanden på Hovedgaden i Havdrup 

    48-årig i besiddelse af narkotika og våben ved Solrød Idrætscenter

    Mistanke om at branden skyldes fyrværkeri

    Brand på Brunellevangen

    Vold på værtshus i Solrød Center

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    19. januar 2026

    Allan og Morten vil dele bluessjæl og stemning med publikum

    16. januar 2026

    Solrød Kommune kan bryste sig af nogle af Danmarks sejeste idrætslærere!

    15. januar 2026

    Solrød Center fylder 50 år – og hele 2026 bliver én stor fejring

    9. januar 2026

    7. januar 2026 startede Gå-Holdet Solrød med “nytårskur”.

    9. januar 2026

    Drabsefterforskning – Virkelighed eller Fiktion?

    27. oktober 2025

    VoresSolrøds vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    Liberal Alliance åbner valgbutik i Solrød Center

    27. oktober 2025

    Venstres vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    LAs vision for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.