Knapt var blækket tørt på den nye budgetaftale i Solrød Kommune, før ét af initiativerne for alvor satte gang i debatten. Et enigt byråd har nemlig besluttet at afskaffe den såkaldte førskole fra 2027.
Kronik af Emil Blücher
Helt konkret betyder det, at børnene ikke længere skal forlade børnehaven allerede i april for at begynde i SFO. I stedet bliver de i deres børnehave frem til den almindelige skolestart i august.
Det har kastet mange reaktioner af sig. Nogle forældre er rigtig glade for beslutningen og ser frem til, at børnene får fire måneder mere i deres kendte rammer. Andre er meget kritiske, blandt andet fordi deres egne børn har haft gode oplevelser med førskolen og oplevet den som en tryg overgang til skolelivet. Det forstår jeg sådan set godt. For når noget har fungeret godt for ens eget barn, er det naturligt at spørge, hvorfor det så skal laves om. Netop derfor fortjener beslutningen også en ordentlig forklaring, som jeg vil forsøge at give i denne kronik.
Det begyndte faktisk som en spareøvelse
En af de påstande, jeg flere gange er stødt på i debatten, er, at vi afskaffer førskolen for at spare penge. Men her er virkeligheden faktisk den stik modsatte.
Det er nemlig dyrere at have et barn i børnehave end i SFO, både for forældrene og for kommunen. Dette skyldes, at der er flere voksne omkring børnene i børnehaven, og samtidig er forældrenes procentvise egenbetaling lavere sammenholdt med SFO. Derfor var økonomien faktisk den primære årsag til, at førskole og forårs-SFO historisk blev indført mange steder i landet.
Nu går vi den modsatte vej, og investerer penge i at ændre modellen. Dette er selvfølgelig ikke i sig selv et argument for, at beslutningen er rigtig. For noget bliver ikke automatisk bedre af at være dyrere. Men det er vigtigt for debatten, at vi diskuterer beslutningen på det rigtige grundlag. Afskaffelsen af førskolen er ikke en spareøvelse. Det er tværtimod en prioritering, hvor vi vælger at bruge flere penge på børnene i månederne frem mod skolestart.
Flere voksne ændrer på regnestykket
Samtidig er rammerne omkring førskolen ved at ændre sig. Der kommer nye nationale krav til normeringen for de børn, der flyttes fra børnehaven til SFO før den almindelige skolestart. Det er i udgangspunktet en god ting. Børn skal selvfølgelig have ordentlige rammer og nok voksne omkring sig.
Men det skaber også en meget konkret udfordring. Hvis vi beholdt førskolen, skulle skolerne fra april have flere voksne omkring børnene for at leve op til de nye normeringskrav. De krav gælder kun frem til den almindelige skolestart i august. Derefter starter børnene i skole, og så gælder de samme krav ikke længere.
Det kan derfor betyde, at der skal ansættes ekstra medarbejdere til en periode på bare fire måneder. Og det øger risikoen for, at en del af de voksne omkring børnene bliver vikarer og andre former for midlertidigt ansatte.
I så fald kan forløbet for nogle børn ende med at se sådan ud: Først børnehave. Så førskole med nye børn og voksne. Derefter sommerferie. Så børnehaveklasse med nye rammer og måske nye voksne. Og året efter endnu et skift til 1. klasse.
Nogle børn klarer alle de skift uden problemer. Andre bruger længere tid på at finde sig til rette, skabe relationer og føle sig trygge. Og det er især de børn, vi også skal huske, når vi indretter vores skoler og daginstitutioner.
Og så er der også en mere praktisk fordel ved ændringen. Vi har i dag relativt god plads i daginstitutionerne, mens vi i de kommende år får mere pres på skolekapaciteten i Solrød Kommune. Derfor passer det også bedre med den virkelighed, vi står i, at børnene bliver lidt længere dér, hvor der er mest plads. Det er ikke hovedargumentet for ændringen, men det er en ikke uvæsentlig fordel, der følger med.
Gode erfaringer er stadig gode erfaringer
Jeg har læst mange kommentarer fra forældre, der fortæller, at deres børn har haft en rigtig god førskole. Det betvivler jeg ikke. Der bliver lavet rigtig meget godt arbejde i vores SFO’er, og for mange børn har månederne fra april til sommerferien været både sjove og trygge.
Det er heller ikke sådan, at førskolen pludselig er blevet dårlig, fordi byrådet har besluttet at afskaffe den. Men når vi træffer en beslutning for en hel årgang, kan vi ikke alene tage udgangspunkt i de børn, der trives godt med mange skift og hurtigt falder til i nye rammer. Vi skal også se på dem, der har brug for lidt længere tid for at finde sig til rette.
Nationale undersøgelser af førskolemodellen har ikke kunnet dokumentere, at børn generelt får en bedre start i skolen af at begynde tidligere i SFO. Der er derimod fundet tegn på, at nogle børn kan opleve dårligere trivsel i den første tid i skolen, når de starter før den ordinære skolestart.
Det er ikke et bevis på, at førskole er en dårlig løsning for alle børn. Men det er et ret godt argument for at stoppe op og spørge, om et ekstra skift i april virkelig er nødvendigt.
Børnene skal selvfølgelig stadig gøres klar til skolen
En anden bekymring har været, om de ældste børn kommer til at gå og kede sig i børnehaven frem til august. Det må de selvfølgelig ikke. De ældste børn skal fortsat udfordres med aktiviteter, ansvar og fællesskaber, der passer til deres alder. De skal øve sig i at være selvhjulpne, indgå i større fællesskaber, vente på tur, løse konflikter og blive klar til den nye hverdag, der venter.
Og de skal selvfølgelig også lære deres kommende skole og SFO at kende. Derfor har vi i budgetaftalen sat penge af til blandt andet besøg, fælles aktiviteter og ture mellem børnehaver, skoler og SFO’er.
Det er altså ikke tanken, at kontakten mellem børnehave og skole skal blive mindre. Tværtimod skal vi bruge ændringen som anledning til at gøre selve overgangen endnu bedre. Det kommer i sagens natur til at kræve noget af både børnehaverne, SFO’erne og skolerne. Men her har jeg stor tillid til, at vores medarbejdere kan løfte den opgave.
Én samlet overgang
Når alt kommer til alt, er valget egentlig ret enkelt. Vi kunne fortsætte med at flytte børnene fra børnehave til SFO i april og derefter lade dem begynde deres egentlige skoleliv nogle måneder senere. Eller vi kunne lade dem blive lidt længere i de rammer, de allerede kender, og samle overgangen til skole og SFO omkring august.
Vi har valgt det sidste. Ikke fordi den nuværende førskole aldrig har fungeret. Det har den for mange børn. Ikke fordi alle børn har brug for fire måneder mere i børnehaven. Det har de heller ikke. Men fordi vi samlet set mener, at færre skift, mere stabile relationer og flere måneder i de kendte rammer giver et bedre udgangspunkt for den samlede børnegruppe.
Det er i virkeligheden kernen i beslutningen. Ikke at holde børn tilbage, men at give dem lidt mere ro frem mod den dag, hvor skolelivet for alvor begynder.