VIBORHER – Solrød
    Facebook Twitter Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • Solrød Center
    VIBORHER – Solrød

    KONTRAKTUR på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    0
    By Lotte Bøgevig on 29. juli 2022 BIBLIOTEK OG KULTURHUS

    Tirsdag den 2. august slår Solrød Bibliotek og Kulturhus dørene op for den nye udstilling Kontraktur. Med udstillingen søger billedkunstner Kristian Sverdrup at opsamle på det store kropsprojekt, som i løbet af de sidste fem år har udgjort hans praksis.

    Kristian Sverdrup er uddannet fra Billedhuggerskolen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2005. Han arbejder i feltet mellem videnskab og kunst, mellem det private og det politiske, og mellem den normale krop og den handicappede. Som barn blev Sverdrup diagnosticeret med spastisk lammelse, og diagnosen gjorde, at kroppen senere blev omdrejningspunktet for hans kunstneriske udfoldelser.

    Siden 2014 har Kristian Sverdrup gennemgået en lang række fysiologiske forsøg, der alle har søgt at afdække en medicinsk behandling for hans sygdom. Forsøgene har givet ham mulighed for at indsamle konkrete, videnskabelige data til fremstillingen af værker, og i samarbejde med Panum Instituttet og CERN har han blandt andet behandlet og omsat data fra elektromyografiske målinger og muskelbiopsier.

    Den sublime deformitet

    I sin kunst beskæftiger Kristian Sverdrup sig først og fremmest på et dybt, molekylært og cellulært plan, men han zoomer både ind og ud på den menneskelige krop. Han bevæger sig frem og tilbage i forskellige tiders forståelse af kroppen; han undersøger det æstetiske og politiske potentiale i det defekte – og han søger en kontinuerlig diskussion og udfordring af den gængse forestilling om kropslig perfektion. Sverdrups forskningsbaserede værker omfatter medier som skulptur, foto, træ- og bronzerelieffer og senest tekstil, og i nyere tid har hans virke blandt andet resulteret i soloudstillingerne Kunstneren som værk (2017), Under huden (2018), Body, beauty and bits (2019) og Belmutato (2021).

    Ifølge Kristian Sverdrup har mennesker altid været underlagt virkelighedsfjerne kropsidealer. Antikkens stræben efter det perfekte eksemplificeres af værker som ”Torso Belvedere”, og i samtiden dyrker vi fortsat den form for uopnåelige krop, som promoveres af reklamer, sociale medier og massemedier. Sverdrups egen fascination med kunstneriske afbildninger af kroppen tog særligt form, da han som helt ung studerede ved Kunstakademiet i Perugia, Italien, og tidligt gik han i gang med at centrere sin egen lidelse i sin kunstneriske produktion.

    Sverdrup fortæller selv: ”De fleste af os benytter sig i dag af dataindsamling, men hvor den mest udbredte nutidige tendens er at tillægge videnskabelige data en optimeringsværdi, har jeg altid søgt at fremhæve en værdi af fortrinsvist æstetisk karakter. Mange af mine nyere udstillinger har haft til formål at transformere det defekte til ideal.”

    Retrospekt og prospekt

    Udstillingstitlen refererer til kontrakturen i Kristian Sverdrups venstre, spastisk lammede arm, og udstillingen vil omfatte de mest prominente af hans kropsorienterede værker, herunder stoftryk og skulpturer. Men Kontraktur er både retro- og prospektiv i sin sammensætning. På nuværende tidspunkt er Sverdrup i gang med at producere en række nye malerier, som han baserer på nogle af de oplevelser, han har haft siden 2019:

    ”De seneste to år af mit liv er delvist gået med at studere resterne af de antikke samfund i Rom og Athen, og mine studier af skulpturer og samfund i forfald har haft en stor indflydelse på min konceptudvikling af Kontraktur. De nye malerier kommer til at tage udgangspunkt i en tid, hvor corona og krig har indtaget vores fælles verdensbillede, og hvor mit møde med andre kulturer i den grad har haft en kompliceret karakter. En kropslig kontraktur defineres normalt som en indskrænket bevægelighed, og med min kommende udstilling søger jeg at dokumentere mine egne oplevelser i den krakelerede og kontrolbelastede verdensorden.”

    Du kan opleve udstillingen på Solrød Bibliotek og Kulturhus i hele august måned. Sørg desuden for at kigge forbi ferniseringen lørdag den 6. august fra kl. 14 til 16, hvor du kan blive klogere på de idéer, der ligger til grund for Kontraktur.

    Kilde: Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Stor BOGglæde hos børnene

    Sommer for børn i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    SommerBogsalg i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Solrød Bibliotek og Kulturhus vil gerne overraske dig!

    Sammen for Ukraine

    Sommerbogcafé

    Koncert for alle dinosaur-fans! Med Beat og Brøl

    Dronning Margrethe – 50 år på tronen

    Børneloppemarked i Bibliotekshaven

    Barselscafé med Babymassage

    Fra græsplæne til paradis – Forstadsfarmerens guide til en bæredygtig baghave

    Kunstudstilling med anbefaling

    Ivan og Putin ved, hvor du bor!

    Farverig Fredag – Lav et ur af Silkclay

    Kæmpefjeldskred i Grønland

    Vil du være med til at få musikken til at spille i Solrød Kommune?

    Langt Borte – Tæt på!

    Mød uglerne fra UgleRiget

    Sporskifte – et liv i verdens brændpunkter

    Farverig Fredag med Otto er et næsehorn

    ANNONCE
    ANNONCE
    FACEBOOK
    Netavisen Solrød
    ANNONCER
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    5. august 2022

    Sommer kronik fra Borgmester Emil Blücher

    5. august 2022

    En stor tak til alle, som hjalp mig i forbindelse med mit cykelstyrt

    5. august 2022

    Danske Banks Solrød afdeling flytter til Køge

    5. august 2022

    Ny køkkenchef og konceptudvikler hos More Living Cafe

    5. august 2022

    Lokal fotograf: Min passion for fotografi er ligesom at bygge med LEGO

    1. februar 2014

    Solrød Kommune søger forpagter til kioskerne

    2. februar 2014

    Varmens dag

    10. februar 2014

    Netto udvider butikken i Solrød Center

    12. februar 2014

    Lone Hertz holder foredrag om livskvalitet

    19. februar 2014

    Ny ŠKODA Yeti

    ANNONCE
    TILMELD NYHEDSBREVET OG VIND!

    ANNONCER
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2022 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.