For at beskytte borgerne mod at få deres identitet misbrugt er Rigspolitiet fortsat opsat på, at der etableres et værn mod ID-tyveri gennem et landsdækkende register.
Oprindeligt var det Rigspolitiets plan at etablere en hurtig løsning sammen med et enkelt kreditvurderingsbureau, der i forvejen understøtter en stor del af markedets kreditforespørgsler. En løsning, der senere ville kunne udbygges, når man havde gjort sig de første erfaringer. Parallelt hermed arbejdede Rigspolitiet på at etablere en offentligt drevet løsning.
Hensynet til ikke konkurrencemæssigt at give et enkelt firma en fortrinsstilling førte imidlertid til, at Rigspolitiet fandt det nødvendigt at udvide kredsen af aktører. Det har dog vist sig, at der er modstridende kommercielle interesser blandt de relevante aktører, og det har derfor ikke været muligt at nå til enighed om en bredt funderet løsning.
På denne baggrund har Rigspolitiet valgt at overlade det til de kommercielle aktører selv at søge at etablere en rent privat løsning på markedsvilkår.
Sideløbende hermed drøfter Rigspolitiet sammen med andre myndigheder, hvordan der kan etableres en offentlig løsning, som dog må forventes at have længere udsigter.
Derfor er det fortsat Rigspolitiets håb, at de private aktører finder en hurtig og bredt dækkende løsning, som det eksempelvis har været tilfælde i Norge.
Det er af mediernes dækning fremgået, at et sådant register ville kunne etableres på få måneder, hvis blot der var politisk ønske om det. En sådan løsning ville imidlertid rejse en række konkurrencemæssige spørgsmål, og som nævnt herover har det derfor været Rigspolitiets vurdering, at denne vej umiddelbart ikke har været farbar.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed. Det er Rigspolitiets opgave at sætte retningen for hele politiet – dvs. formulere strategier, understøtte arbejdet i politikredsene og koordinere politiets arbejde på landsplan. Der er ansat ca. 14.000 medarbejdere i politiet, heraf knapt 11.000 polititjenestemænd.
