Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød

    Politi og kampagne vil sænke farten på vejene

    0
    By Lotte Bøgevig on 15. april 2015 112

    Farten er faldet på vejene gennem årene, og det har reddet mange liv. Men halvdelen af alle dødsulykker involverer stadig for høj fart. Derfor vil Rådet for Sikker Trafik, kommunerne og politiet med kampagne og kontrol nu have flere til at lette foden fra speederen.
    Sidste år mistede 183 personer livet i trafikken. Det svarer til en dødsulykke hver anden dag. Desuden kom 3100 mennesker til skade i trafikulykker/ -uheld. Selv om trafikken generelt er blevet mere sikker over årene, så er der stadig for høj fart involveret i omkring halvdelen af dødsulykkerne på vejene.

     

    Fra mandag den 13. april sætter Rådet for Sikker Trafik og landets kommuner derfor fokus på problemet med for høj fart. Langs vejene i hele landet bliver der sat kampagneplakater op med budskabet ”Sænk farten en lille smule”. Politiet bakker op om kampagnen med fartkontroller.

     

    – Farten har stor betydning for sikkerheden på vejene. Over årene er farten faldet stille og roligt, og det kan nu aflæses i antallet af dræbte og kvæstede på vejene, som også falder. Hvis flere sænker farten på vejene til det lovlige og forsvarlige, så vil endnu flere hver aften komme sikkert hjem til deres familie, siger Liv Knoblauch Kofoed-Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

     

    Seks ud af ti dør i bilulykker ved 90 km/t.

    Hvis man ender i en ulykke i trafikken, så har hastigheden stor betydning for om de involverede kan gå fra ulykken eller skal bæres væk.

     

    Selv en lille hastighedsoverskridelse betyder, at du skal bruge flere meter på at bremse og at skaderne bliver markant voldsommere end de ellers ville være blevet. Det viser tal fra Transportøkonomisk Institut i Norge.
    •Hvis to personbiler kører ind i hinanden med 80 km/t., så omkommer 3 ud af 10 personer.
    •Hvis to personbiler kører ind i hinanden med 90 km/t., så omkommer 6 ud af 10 personer.
    •Hvis en billist rammer en fodgænger med 80 km/t., så omkommer 6 ud af 10 fodgængere.
    •Hvis en bilist rammer en fodgænger med 90 km/t., så omkommer 8 ud af 10 fodgængere.

    (Se mere på www.sikkertrafik.dk/faktaomfart På de indsatte links under “Vedhæftede filer” nederst i denne pressemeddelelse kan man downloade ovenstående tal som graf, der frit kan benyttes).

     

    Målrettede fartkontroller forude

    Politiet bakker op om den landsdækkende kampagne ”Sænk farten en lille smule” ved at gennemføre fartkontroller rundt om i landet. Erfaringerne viser, at politiets kontroller får flere til at overholde fartgrænserne.

     

    – Selv en lille hastighedsoverskridelse kan betyde forskellen på liv eller død. Derfor vil vi med fartkontroller i hele landet prøve at få endnu flere til at tænke over deres fart og løfte foden lidt fra speederen, siger Frank Mathiesen, centerchef i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

     

    Om kampagnen:

    Langs vejene vil der fra den 13. april til den 3. maj være kampagneskilte, der minder om at sætte farten ned. Samtidig vil kampagnefilmen ”Sænk farten en lille smule” blive vist på mange af landets tv-kanaler.

     

    Kampagnefilmen kan ses og hentes på www.sikkertrafik.dk Det er Rådet for Sikker Trafik og kommunerne, der står bag kampagnen. I denne uge (13. – 19. april) bakker politiet op med landsdækkende fartkontroller.

     

    Fakta:

    • Der er for høj fart involveret i omkring halvdelen af dødsulykkerne på vejene.

    • Hvis to personbiler kører ind i hinanden med 80 km/t., så omkommer 3 ud af 10 personer.

    • Hvis to personbiler kører ind i hinanden med 90 km/t., så omkommer 6 ud af 10 personer.

    • Hvis en billist rammer en fodgænger med 80 km/t., så omkommer 6 ud af 10 fodgængere.

    • Hvis en bilist rammer en fodgænger med 90 km/t., så omkommer 8 ud af 10 fodgængere.

    • Kører du 90 km/t. på en 10 kilometer strækning i stedet for 80 km/t., sparer du kun 50 sekunder.

     

    (Kilder: Vejdirektoratet, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Transport Økonomisk Institut, Norge samt Rådet for Sikker Trafik).
    Vedhæftede filer
    Kampagneplakat landevej.JPG
    Kampagneplakat vejside.jpg
    Politi kontrol.JPG
    Grafik fart og konsekvenser.pdf

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Kvinde i 80’erne frarøvet armbånd i eget hjem

    Kvinde ville ikke anholdes og låste sig inde i bil på motorvej

    To taget for kørsel uden kørekort

    65-årig kvinde franarret pinkoder og kort

    25 kanonslag fundet ved Solrød Kalkgrav

    Butikstyv havde stjålet varer for 3287 kroner

    Tre unge fjernet fra opgang i Lindeholmen

    Færdselsuheld i rundkørsel: 37-årig kørte med høj fart ind i buskads

    27-årig kørte narkokørsel på Cordozavej

    Kørsel uden kørekort kostede bilen

    Vaks politiansat fik afbrudt overfald på 29-årig

    22-årig mand fra Solrød kaldte politiet for idioter

    Nødblus tændt ved stranden i Jersie

    Forsøgte at sælge stjålet cykel i Havdrup

    Færdselsuheld ved Solrød Byvej

    Trafikanter blev sure på hinanden på Hovedgaden i Havdrup 

    48-årig i besiddelse af narkotika og våben ved Solrød Idrætscenter

    Mistanke om at branden skyldes fyrværkeri

    Brand på Brunellevangen

    Vold på værtshus i Solrød Center

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    16. januar 2026

    Solrød Kommune kan bryste sig af nogle af Danmarks sejeste idrætslærere!

    15. januar 2026

    Solrød Center fylder 50 år – og hele 2026 bliver én stor fejring

    9. januar 2026

    7. januar 2026 startede Gå-Holdet Solrød med “nytårskur”.

    9. januar 2026

    Drabsefterforskning – Virkelighed eller Fiktion?

    30. december 2025

    Udstilling i Portalen

    27. oktober 2025

    VoresSolrøds vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    Liberal Alliance åbner valgbutik i Solrød Center

    27. oktober 2025

    Venstres vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    LAs vision for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.