Mandag aften kl. 21.59 fik politiet en anmeldelse om, at nogle personer luskede rundt ved en virksomhed, hvor også et køretøj kørte rundt og til sidst slukkede lygterne. Politiet fik oplyst nummerpladen på køretøjet og fik kort efter kontakt med bilen på Nimbusvej, hvor politiet anholdt en 46-årig mand fra Mørkøv og en 39-årig mand fra Eskebjerg. De anholdtes tøj lugtede af diesel, og politiet kunne på virksomheden på Lunikvej konstatere, at seks lastbiler havde fået deres dæksler til dieseltanken brudt op. På stedet var endvidere efterladt en dunk og en slange ned i en lastbils tank. De anholdte vil blive sigtet for forsøg på tyveri af diesel, og efter afhøring til sagen vil politiets jurister afgøre, om der er grundlag for fremstilling i grundlovsforhør.
Greve: Tyveri af brændstof
0
Deltag i debatten