Et nyt blik på folkeskolen i Solrød
I Solrød har vi besluttet at gøre noget lidt anderledes på skoleområdet. Vi nedsætter et såkaldt opgaveudvalg, som skal gå tæt på vores folkeskoler og komme med konkrete bud på, hvordan vi kan løfte både fagligheden og trivslen hos eleverne.
Udgangspunktet er på mange måder godt. Vi har dygtige og engagerede medarbejdere på vores skoler, og vores elever opnår generelt fine faglige resultater. Men når vi ser på, hvad man statistisk kunne forvente ud fra elevernes forudsætninger, er billedet mindre tilfredsstillende. Her kan vi se, at eleverne ikke får helt så meget ud af skolen, som vi kunne forvente.
Samtidig har vi en anden udfordring. Trivslen blandt eleverne har taget et dyk efter corona, og den udvikling vil vi gerne have vendt. Det er baggrunden for, at vi nu prøver en anden arbejdsform.
Hvad er et opgaveudvalg egentlig?
Normalt foregår det politiske arbejde sådan, at vores embedsmænd i Center for Skole og Dagtilbud undersøger en sag, laver en faglig vurdering og kommer med en indstilling, som politikerne i Familie- og uddannelsesudvalget derefter tager stilling til. Det er den almindelige måde at behandle politiske sager på, og den fungerer godt til de langt de fleste ting. Men nogle problemstillinger kalder på, at man går mere åbent og undersøgende til værks fra starten.
Og det er her at et opgaveudvalg kommer ind i billedet. I udvalget sidder der nemlig ud over politikere, også personer udefra, som kan bidrage med forskellige perspektiver om folkeskolen. De kan eksempelvis have særlig viden om undervisning, læring, trivsel, skoleledelse eller hverdagen i folkeskolen.
Opgaveudvalget er derfor en lidt anden måde at gribe en større problemstilling an på, end hvad vi plejer. Vi starter ikke med en færdig indstilling, men undersøger i stedet hvad der ligger bag udfordringerne, og hvilke løsninger der kan være værd at gå videre med.
Negativ løfteevne
Et af de begreber, der bliver vigtigt i arbejdet, er skolernes løfteevne.
Det lyder teknisk, men princippet er egentlig enkelt. Man ser på, hvordan eleverne klarer sig fagligt, og sammenholder det med, hvordan man statistisk kunne forvente, at de ville klare sig ud fra blandt andet deres socioøkonomiske baggrund.
Her er Solrød et godt eksempel på, hvorfor den forskel er vigtig. I en ny opgørelse fra CEPOS fik 11,8 procent af folkeskoleeleverne i Solrød mindst 10 i gennemsnit ved de obligatoriske afgangsprøver i 2025. Det er omtrent på niveau med en typisk dansk kommune. Men når der tages højde for elevernes forudsætninger, vurderes det, at 15,1 procent burde nå et gennemsnit på mindst 10. Forskellen er altså 3,3 procentpoint.
Det er det, der ligger i begrebet negativ løfteevne. Eleverne klarer sig ikke dårligt, men de præsterer heller ikke helt på det niveau, deres forudsætninger tilsiger. Derfor har vi sat et konkret mål om, at løfteevnen skal vendes fra negativ til positiv på alle kommunens folkeskoler.
Trivslen skal tilbage på et højere niveau
Den anden del af opgaven handler om trivsel. Siden corona har trivslen blandt eleverne ligget lavere, end vi gerne vil se, og også her har vi sat nogle tydelige mål.
I dag angiver omkring 20 procent af eleverne, at de har en meget høj trivsel. Det tal vil vi løfte til 30 procent. Samtidig angiver omkring 10 procent, at de har lav eller meget lav trivsel. Det tal vil vi halvere til 5 procent.
Trivsel kan selvfølgelig ikke reduceres til nogle få tal. Men de giver os et pejlemærke for, om udviklingen går den rigtige vej. Samtidig hænger trivsel og faglighed tæt sammen. Et barn, der har det godt i skolen, har bedre forudsætninger for at lære, deltage i fællesskabet og møde stabilt op. Derfor skal opgaveudvalget også se på blandt andet skolevægring og antallet af aflyste eller lærerfrie timer.
Vi kender ikke svarene på forhånd
Noget af styrken ved et opgaveudvalg er, at konklusionen ikke er skrevet på forhånd.
Måske handler nogle af udfordringerne om undervisningen eller organiseringen af skoledagen. Måske handler noget om de fysiske rammer, om lærernes arbejdsvilkår eller om ledelse. Og måske er behovene forskellige fra skole til skole. Det er netop det, udvalget skal hjælpe os med at afdække.
Ambitionen er, at arbejdet skal ende i konkrete forslag til både drift og eventuelle investeringer, som byrådet efterfølgende kan tage stilling til.
Skolerne er en del af Solrøds DNA
For mig handler det her i sidste ende om mere end karakterer og trivselsmålinger.
Solrød er en kommune, som mange familier aktivt vælger til. Mange flytter hertil fra København og resten af hovedstadsområdet for at få mere plads omkring sig, ofte med hus og have, uden at give afkald på nærheden til byen. Men for børnefamilier betyder kvaliteten af dagtilbud og skoler også meget.
Det er derfor, jeg ser vores skoler som en del af Solrøds grundlæggende DNA. De er en vigtig del af det, der gør kommunen attraktiv for familier, og det er noget, vi skal værne om.
Derfor giver det også mening at være ambitiøse, selv når udgangspunktet er godt. Det er den opgave, vi nu tager fat på med opgaveudvalget.